Tobruk

Tobruk er en by i det nordøstlige Libyen, som ligger cirka 360 km øst for Benghazi og 315 km fra grænsen til Egypten. Byen har mellem 120.000 og 150.000 indbyggere (2023). Det præcise tal kendes ikke, da dele af befolkningen både har forladt byen og er vendt tilbage igen i forbindelse med Den Libyske Borgerkrig.

Hovedsæde for den østlibyske regering

Tobruk har siden 2014 været hovedsæde for den ene af flere af de regeringer, der siden Det Arabiske Forår og Libyens to borgerkrige har erklæret sig som de legitime ledere af landet.

Efter valget til et nydannet House of Representatives, der trådte i kraft den 4. august 2014, splittedes Libyen i flere regeringer, hvoraf nogle tog den militære magt i Tripoli i Vestlibyen. En række centrale aktører fastholdt i dette virvar House of Representatives, men flyttede det til Tobruk.

Her blev en regering dannet under præsident Aguila Saleh Issa (født 1944), premierminister Abdullah al-Thani (født 1974) og den magtfulde general Khalifa Haftar, som dannede en militær fløj: Libyan National Army.

Government of National Stability

Trods forsøg fra FN på at mægle blandt de stridende regeringer i Libyen har House of Representatives i Tobruk afvist eller trukket sig fra flere samlingsregeringer. I marts 2022 styrkede regeringen i øst sin position med etableringen af Government of National Stability, som primært opererer fra Tobruk, og som er rivaliserende til regeringen i Tripoli. Den støttes militært af Libyan National Army under ledelse af Khalifa Haftar. Aguila Saleh Issa er fortsat øverste regeringsleder i Tobruk.

Government of National Stability har hovedsæde i Tobruk men opererer magtmæssigt ud af både Benghazi og Tobruk. General Khalifa Haftar og Libyan National Army har hovedsæde i Benghazi.

Russisk tilstedeværelse i Tobruk

Mens FN anerkender den Tripoli-baserede Government of National Unity, har Rusland siden 2023 opbygget et tæt forhold til den Tobruk-baserede regering, Government of National Stability. I de første tilnærmelser ydede Rusland økonomisk støtte til regeringen i øst til genopbygningen efter Stormen Daniel.

Siden begyndelsen af 2025 har Rusland også haft militære interesser og kontakter til Tobruk-regeringen og general Haftar i en opbygning af det russiske såkaldte Afrikakorps (Russia Africa Corps), efterfølgeren til Wagnergruppen.

Havnen i Tobruk er et vigtigt knudepunkt for overflytning af russisk militært materiel, forsyninger og våben, som herfra bliver flyttet videre til den libyske luftbase Matan al-Sarra i den Libyske Ørken tæt på grænsen til Chad og Sudan. Herfra kan Rusland engagere sig i konflikterne i Sahel og i Sudan.

Migranter i Tobruk

Tobruk er en af de libyske byer, som migranter fra Afrika syd for Sahara søger mod. Den Internationale Organisation for Migration under FN opgjorde i 2024 blandt andet, at antallet af sudanesiske flygtninge i Tobruk i 2024 steg fra 1.245 til 2.300. 60 % af migranterne er kvinder. De mangler først og fremmest steder at bo og adgang til basale hygiejne- og sundhedsforhold.

Menneskesmuglingsnetværket i Cyrenaika er under General Haftars øverste ledelse og et aspekt af den russiske støtte til ham. Migranterne bliver dermed en brik i en større geopolitisk magtbalance i Middelhavet og det nord-østlige Afrika og mulig hybridkrig fra russisk side. EU frygter, at Rusland og Tobruk-regeringen vil sende store antal af migranter over Middelhavet for at destabilisere Europa.

Tobruks historie

Tobruk blev anlagt som en græsk koloni under oldtidens Grækenland (800-146 f.v.t.) og blev gradvist udviklet. Med romernes magtovertagelse i Nordafrika, kom Tobruk under deres ledelse, og det eksisterende fort blev udbygget som en forpost til forsvar af Cyrenaika.

Fortet og forsvarsposten blev ved med at være vigtig både efter den arabiske invasion af Nordafrika fra 600-tallet, hvor hele kyststrækningen kom under arabisk ledelse, og efter osmannisk magtovertagelse af Nordafrika fra 1500-tallet.

Italiensk flådebase fra 1911

Tobruks betydning som en forpost i forhold til den østlige del af Middelhavet er også tydelig med Italiens etablering af en koloni i Libyen. Her blev fortet i Tobruk og den naturlige havn udviklet til en italiensk flådebase fra 1911 efter den italiensk-osmanniske krig.

Kampe om Tobruk under 2. Verdenskrig

Under 2. Verdenskrig var byen scene for voldsomme kampe mellem tyskerne under ledelse af Erwin Rommel og de allierede, bl.a. i januar 1941 og juni 1942. Byen skiftede hænder flere gange inden De Allieredes sejr i Slaget ved el-Alamein i november 1942. Byen har flere kirkegårde fra krigen.

Hjemby for kong Idris 1.

Efter Libyens selvstændighed i 1951 og udnævnelsen af Idris 1. som konge af et samlet Libyen, etablerede Idris 1. en residens i Tobruk, som tillod ham at opretholde en tæt kontakt til Cyrenaika. Kong Idris 1. blev afsat ved et kup i 1969 ledet af bl.a. Muammar Gaddafi. Hans residens i Tobruk blev omdannet til et offentligt bibliotek.

Tobruks betydning som hovedby for Libyens øst-baserede regering skal ses i dette historiske lys, idet kong Idris 1. videreførte Sanusi-ordenens krav siden 1800-tallet om Cyrenaikas selvstændighed.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Libyen

Rikke Hostrup Haugbølle

ph.d.