Benghazi

Fra 640’erne begyndte den arabisk-islamiske erobring af Nordafrika fra Den Arabiske Halvø, og de militære styrker underlagde sig gradvist hele kyststrækningen i nutidens Libyen. Benghazi kom under arabisk herredømme fra 643 f.v.t. Hermed blev islam som religion og arabisk sprog og kultur udbredt i det meste af Cyrenaica.

Byens arabiske navn, Benghazi, kom formentlig først til på et senere tidspunkt, bl.a. kendes det fra håndtegnede kort fra 1500-1600-tallet, hvor det nuværende Libyen var kommet under Osmannerriget.

Osmannerne ledede byen fra 1578, og fra 1711 kom Benghazi under det osmanniske Karamanli-dynasti, der havde etableret sig i Tripoli.

I 1969 afsatte en gruppe, der kaldte sig De Frie Officerer, kong Idris 1. og indsatte Muammar Gaddafi som Libyens leder. I den forbindelse mistede Benghazi sin status som hovedstad, nu havde kun Tripoli den status.

Da Det arabiske Forår nåede Libyen i februar 2011, 42 år efter at Gaddafi væltede kong Idris 1., brød de første folkelige protester og demonstrationer ud netop i Benghazi. Befolkningen i byen krævede Gaddafis afgang.

Efterfølgende har Cyrenaika med den militære leder Khalifa Haftar i spidsen både krævet selvstændighed og hævdet sig som det rette geografiske udgangspunkt for Libyens regering.

Det lange historiske træk har således haft afgørende betydning for Benghazis status i Den Libyske Borgerkrig.

Fra den 26. febraur 2011 var Benghazi hovedsæde for Libyens Nationale Overgangsråd, som var en koallition af forskellige oprørsgrupper mod Gaddafi. Da oprørerne fik kontrol med hovedstaden Tripoli i august 2011, blev rådet flyttet dertil.

Under demonstrationerne brugte Benghazi-indbyggerne det libyske flag, som kong Idris 1. indførte, da han overtog ledelsen af landet efter selvstændigheden: flaget med en rød, en bredere sort og en grøn stribe samt hvid halvmåne og stjerne. På denne måde blev demonstrationernes historiske rødder meget tydelige: det var en synlig protest mod Gaddafis Libyen og et ønske om tilbagevenden til Benghazi og Cyrenaikas status under kong Idris 1. Brugen af dette flag bredte sig til resten af Libyen som et visuelt udtryk for protesterne mod Gaddafis regime.

Den 11. september 2012 blev det amerikanske konsulat i Benghazi angrebet af en islamisk gruppe, der kaldte sig Ubaydah bin Jarrah. Angrebet var et af mange, der fandt sted samtidig i flere lande på årsdagen for terrorangrebet i New York 11. september 2001 som en reaktion på en amerikansk, anti-islamisk film. Ved angrebet i Benghazi blev USA’s ambassadør og tre øvrige ansatte dræbt samt ti libyske politifolk og to civile. Amerikanske tropper pågreb i 2014 Ahmed Abu Khatallah, som blev kendt skyldig i terrorisme i en retssag i USA i 2017 og idømt 22 års fængsel.

Den salafi-jihadistiske milits Ansar al-Sharia in Libya fik i marts-april 2014 kontrol over flere områder af Benghazi. Gruppen gennemførte gruppen attentater mod militære ledere og civilbefolkningen.

Islamisternes kontrol med Benghazi blev vigtig for den ene af flere libyske regeringer, der havde etableret sig med base i byen Tobruk. Den var støttet af general Khalifa Haftar, og han sendte sin milits ind i Benghazi mod islamisterne. Militsen fik i løbet af efteråret overtaget og genvandt Benghazi. Hermed vandt Haftar og regeringen i Tobruk stor støtte blandt byens civilbefolkning og i den østlige del af Libyen, mens mange politikere i Tripoli fordømte hans operation. Splittelsen mellem Tripoli i vest, hvor Haftar var baseret, og den østlige del af Libyen voksede.

Oven i ødelæggelserne efter borgerkrigen blev den østlige del af Libyen i 2023 hårdt ramt af stormen Daniel. 32.102 indbyggere blev internt fordrevet, fordi deres boliger og land blev revet væk af vandmasserne. EU, Verdensbanken og FN anslog, at der skulle genopbygges for 1,8 mia. dollars alene efter stormen.

I februar 2024 etablerede House of Representatives, som er den regering, der har etableret sig i øst med hovedsæde i Tobruk, fonden Development and Reconstruction Fund. Den fond, der var blevet oprettet efter stormen Daniel, blev også lagt ind under denne.

Development and Reconstruction Fund stod for genopbygning og modernisering af store dele af olieindustrien i det østlige Libyen, af administrative enheder, af den overordnede styring af udviklingen, offentlige udviklingsprojekter herunder havnen, lufthavnen og metro, boligudvikling, veje og broer.

Udviklingen af Benghazi blev set som et stort økonomisk potentiale og marked for en række europæiske lande, herunder Italien.

I 2025 indviede fonden et nyt fodboldstadion i Benghazi, hvormed sport og kultur også blev en del af genetableringen af Libyen efter en splittende borgerkrig. De mange forbedringer og fodboldstadionet er med til at øge civilbefolkningens støtte til general Haftar.

General Khalifa Haftars søn, Belkacem Haftar, er leder af fonden og har dermed det overordnede ansvar for store dele af genopbygningen i Benghazi og det øvrige Cyrenaika. Dermed er genopbygningen og den økonomiske udvikling af Benghazi og Cyrenaika tæt knyttet til magten i Østlibyen og til områdets krav på den politiske ledelse i landet. Den understøtter desuden betydningen af general Haftars støtte til den Tobruk-baserede regering.