En stavkirke er en kirkebygning opført af lodrette planker (stave), der oprindelig var nedgravet i en rende i jorden, senere nedstukket i en fodrem lagt på et fundament af kampesten (syldsten).
De i dag kendte stavkirker er dels langhusbygninger med palisadevægge, dels basilikatyper med indvendige bærende søjler. Begge bygningsmåder blev anvendt i hele perioden ca. 1000-1400 i Nordskandinavien.
I Danmark kendes stavkirker udelukkende fra arkæologiske udgravninger (fx i Jelling Kirke), genanvendte planker og løsfund i murværk, fx Hørningplanken; denne planke og andre fund fra Hørning Kirke ved Randers har dannet grundlag for en rekonstrueret stavkirke, opført ved Moesgaard Museum ved Aarhus.
Den ældste endnu eksisterende stavkirke er beliggende i Greensted-juxta-Ongar i Essex, England, dendrokronologisk dateret til ca. 1070.
I Norge er der bevaret 28 stavkirker i mere eller mindre fuldstændig stand. Bygningerne med høje midterrum, sidegallerier, rige træudskæringer og dragehoveder på gavlene og tagryttere, fx Borgund Stavkirke, stammer fra blomstringstiden i sidste halvdel af 1100-tallet og begyndelsen af 1200-tallet, mens de ældste dele i fx Urnes Stavkirke er fra ca. 1100.
De tilbageværende stavkirker i Norge er godt bevaret. Det skyldes maleren J.C. Dahl, som interesserede sig for kirkebygningerne og i 1841 opkøbte Vang Stavkirke i Valdres i Norge, efter at den et par år tidligere var blevet dømt til nedrivning. J.C. Dahl fik kong Frederik Vilhelm 4. af Preussen til at overtage kirken, og den blev i 1842-1844 flyttet og genopført ved Brückenberg i Schlesien. Denne begivenhed gav stødet til en redningsindsats, der sikrede bevaringen af de tilbageværende norske stavkirker.
Den svenske valgkamp har været præget af et opgør mellem de to store politiske blokke, men et samarbejde mellem blokkene efter valget er ikke umuligt.
Den 11. september i år er 25-året for terrorangrebet mod USA i 2001. Angrebet blev begyndelsen på den såkaldte krig mod terror og en ny sikkerhedspolitisk periode. 2977 mennesker mistede livet i angrebet.
Houthierne gør i disse dage nye erobringer i Yemen og kan overtage kontrollen med det strategisk vigtige stræde Bab al-Mandab. Houthierne, der er støttet af Iran, opstod i 1990’erne som en modstandsbevægelse mod det daværende regime i Yemen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.