Mellemøsten

Mellemøsten er en relativt ny betegnelse for et kulturelt, socialt og geografisk varieret område. Den blev sandsynligvis først officielt anvendt i 1902 af den amerikanske søofficer og historiker Alfred Thayer Mahan. Begrebet Mellemøsten fandt hurtigt vej til et bredere vestligt publikum. I kolonitiden brugtes ofte en opdeling fra Balkanområdet og til landene øst for Indien i henholdsvis Nærøsten, Mellemøsten og Fjernøsten, alle ud fra et eurocentrisk perspektiv på, hvad der lå tættest på samtidens Europa.

Fra tiden efter 2. Verdenskrig og op til nutiden bruges betegnelsen ofte i relation til konflikten i Mellemøsten, som opstod efter oprettelsen af staten Israel.

I dag bruges betegnelsen også ofte i relation til den afgørende betydning, som olie- og gasproduktionen i regionen har for den internationale økonomi.

En række historiske og nutidige betegnelser ligger tæt op ad betegnelsen Mellemøsten. Det drejer sig om Levanten, Orienten, Den Arabiske Verden og forkortelserne MENA, SWANA og MENAPT.

Områdets klima og geografi er meget varieret.

Klimaet i landene omkring Middelhavet har historisk gjort det muligt at dyrke en variation af afgrøder, og i den såkaldte frugtbare halvmåne (Libanon, dele af Syrien og dalen omkring Jordanfloden) opstod omkring 7000 f.v.t. det tidligst kendte landbrug med dyrkning af byg og hvede samt tæmning af svin og kvæg.

Lande som Iran og Tyrkiet er særligt kendetegnede ved en meget stor geografisk og klimatisk variation fra bjerge til skove og fra varmt og tørt til varmt og fugtigt kystklima. Den Arabiske Ørken med ekstrem varme, kolde nætter, tørke og sparsom vegetation strækker sig over bl.a. Emiraterne, Kuwait, Oman, Qatar, Jordan, Saudi-Arabien, Irak og Yemen. I dele af ørkenen findes store olieforekomster.

Generelt oplever hele regionen tørke og ekstreme temperaturer som konsekvens af bl.a. klimaforandringer.

De over 20 stater, der i dag kan betegnes som Mellemøsten, har vidt forskellige samfundsmæssige og økonomiske forhold. Siden 2. Verdenskrig har de været under påvirkning fra både islamistiske, panarabistiske, reformistiske, nationalistiske, zionistiske og socialistiske indflydelser.

Samfund strækker sig fra det olierige og ekstremt velstående Kuwait over det højteknologiske Israel, til et land som Iran, hvor uddannelsesgraden er høj men økonomien yderst presset, og Yemen, som primært er nomadisk og jordbrugsbaseret. Særligt Golfstaterne har oplevet en meget stor økonomisk vækst og udbygning af velfærdslignende autokratiske stater som følge af store forekomster af olie og gas.

Befolkningsantallet er på over 500 millioner (2023) inklusive Iran og landene i Nordafrika. Mange lande i Mellemøsten har meget store unge generationer og derfor en stor andel af indbyggere, som er under 30 år.

Mange økonomier i regionen, herunder i de palæstinensiske områder, Irak, Iran, Syrien, Libanon, Yemen og Jordan, har i årtier været stærkt påvirket af krige, konflikter og store flygtningestrømme.

Mellemøstens kulturelle og intellektuelle historie har haft afgørende betydning for verdenshistorien og udviklingen også i den vestlige verden. I oldtiden voksede nogle af de ældste kendte civilisationer frem i Mellemøsten, og udviklingen af filosofi, matematik og skriftsprog har udspring i områder og tænkere i regionen.

I nyere tid har kulturel produktion i Mellemøsten haft både lokal, regional og international betydning. Både litteratur, kunst, musik og film har spillet afgørende roller for befolkningernes selvforståelse, historiefortælling og regionale og internationale relationer. Blandt andet er den egyptiske filmindustri anerkendt som pionerende inden for afrikansk og mellemøstlig filmproduktion.

Syriske sproginstitutioner og syrisk litteratur har haft stor indflydelse på det arabiske sprog i Levanten, og sangere som libanesiske Fairuz (født 1935) og egyptiske Umm Kulthum (1904-1975) forbindes med en regional folkesjæl. Store arabiske lyrikere som Mahmoud Darwish har vedvarende betydning for den kulturelle dimension af det palæstinensiske spørgsmål både lokalt, regionalt og internationalt. Irans rige kulturarv ses i både arkitektur, miniaturemaleri, tæppevævning, kalligrafi og poesi.

Golfstaterne spiller desuden en væsentlig rolle på den internationale kunstscene med store kunstmuseer og investeringer i kunst-infrastrukturer, delvist som del af staternes forsøg på at diversificere olie- og gasøkonomierne. Dette som del af regimernes arbejde med at sikre staternes fortsatte velstand, interne fortælling om kulturarv og position i verdenssamfundet.

De tre verdensreligioner jødedommen, kristendommen og islam udspringer fra området. Særligt udbredelsen af islam fra den Arabiske Halvø i år 600 og den efterfølgende arabiske erobring af store dele af Mellemøsten har haft afgørende betydning for regionen, herunder for Osmannerrigets store vækst i 1300-tallet.

Storrigets fald og tiden efter 1. Verdenskrig blev grundlaget for europæiske imperiers opdeling af området i nationalstater, som efterfølgende gik igennem sammenvævede men også distinkte selvstændighedsprocesser. Dette både i forhold til kulturelle strømninger og i forhold til regimers ønsker om statsdannelse, hvor islam blev en både samlende og splittende faktor (særligt sunni og shia-relationer) og i forhold til den sekulære dannelse (fx i det moderne Tyrkiet efter Kemal Atatürk) af landenes befolkninger.

Uddannelsessystemerne i Mellemøsten er præget af både traditionelle og moderne, sekulære og religiøse strømninger. Der er store forskelle i den reelle kvalitet af og adgang til uddannelse, selvom der er minimum ni års skolepligt i mange lande.

Regionens toprangerende universiteter ligger primært i Golflandene, mens Al-Azhar universitetet i Egypten er et af de ældste og mest prestigefylde institutioner for islamisk lærdom.

Ødelæggelser af infrastruktur som følge af krig og konflikter har ramt flere landes uddannelsessystemer. Det irakiske uddannelsessystem var et prestigeprojekt med høje elevtal indtil 1990'erne og de efterfølgende årtiers krige. Et andet uddannelsessystem, som har været gennem et kollaps, er Gazastribens. Her er majoriteten af skoler og højere læringsanstalter blevet beskadiget eller helt ødelagt af israelske bombardementer i perioden 2023-2025.

Arabisk, farsi, tyrkisk, kurdisk, hebraisk, tamazight (også kaldt berberisk), engelsk og fransk tales i forskellige dele af Mellemøsten, herudover en lang række minoritetssprog.

• lande og hovedstæder i Mellemøsten
• Irans historie fra 1978
• Levanten
• arabisk-israelske krige
• Israels historie
• Golfkrigen