Typografi kan inddeles i tre hovedtyper: display, brød og konsultativ typografi. De har forskellige funktioner og læses på hver sin måde: display ses i ét blik, læsetypografi læses fra start til slut og i den konsultative typografi scanner læseren efter bestemte oplysninger.
Oversigt over tre hovedtyper af typografi
Licens: CC BY SA 3.0

I løbet af 1970'erne skete den store tekniske forvandling i typografers arbejde med satsfremstilling; trods sættemaskinernes indtog i 1800-tallet havde arbejdsprocesserne med blysats været genkendelige i 500 år. Fotografiet øverst viser sætteriet i Carl Allers Etablissement A/S, 1902; håndsættere fremstiller satsen med løse blytyper fra sættekasser, mens der i baggrunden tv. trykkes korrekturtryk, som den siddende mand i forgrunden læser og retter. Endnu dengang stod typograferne også for produktets grafiske formgivning. I nutiden foregår grafiske formgiveres arbejde som elektronisk skærmarbejde.

.

Typografi er formateret tekst. Formatere betyder at give ord en bestemt visuel form ved at foretage valg i de parametre, der bidrager til tekstens udseende.

Faktaboks

Etymologi
Ordet typografi kommer af græsk typos 'slag, præg' og -grafi.

De vigtigste valg er:

  • Skrift/font
  • Skriftstørrelse(r) – det typografiske hierarki
  • Linjelængde
  • Linjeafstande
  • Satsart – centreret, for- eller bagkant

Indtil midten af 1980’erne var det at arbejde med typografi et fag, der varetoges af faguddannede mennesker, men fremkomsten af den personlige computer og begrebet desktop publishing betød, at det blev en aktivitet for alle, der interagerer med tekst på en computer, tablet eller smartphone.

Historisk

Typografi var indtil ca. 1985 nærmest et synonym for det trykte bogstav i ordets brede betydning. Det omfattede både fremstillingen af satsen og trykningen, og blev senere alene en betegnelse for satsfremstilling, herunder den grafiske formgivning (tilrettelæggelsen) af trykarbejdet, indskrivning af teksten (sætningen) samt ombrydning af satsen til færdige sider med placering af evt. illustrationer. Denne sidste arbejdsgang kaldte man for montage. Hele satsfremstillingsprocessen blev varetaget af særligt faglærte typografer efter fagskolernes opdeling af typograffaget i forskellige uddannelsesretninger for hhv. sættere og trykkere.

Efter 1970'erne møder man også stillingsbetegnelser som typotekniker, grafiker eller tilrettelægger, der antyder, om man mest beskæftiger sig med grafisk materiel/software eller med grafisk formgivning. Og efter internettets udbredelse i 1990’erne med interaktive tekster og væksten i animeret typografi kalder mange sig for mediegrafikere.

Læs mere i Lex

Litteratur

  • Birkvig, Henrik; Grundbog i typografi. [3. udg.]. Samfundslitteratur, 2026.
  • Ellegaard Frederiksen, Erik: Bogens funktion og æstetik. 2. udgave. Christian Ejers Forlag. 1981. (om typografisk tilrettelæggelse fra o. 1970 til den digitale udvikling starter o. 1990).
  • Eskildsen, Jan: Prepress Ordbog, 1993
  • Nielsen, Bjarne: De Grafiske Fags Historie, Forlaget Turbine, 2022
  • Moegreen, Charle: Lærebog i typografi. Fagskolen for Boghaandværk. 1958. (Om typografisk praksis fra 1930’erne frem til o. 1970)
  • Reimer, Eli: Det typografiske system. Forening for Boghaandværk, 1990 (Design Biblioteket nr. 3)
  • Reimer, Eli: Længe leve typografien. Den Grafiske Højskole/ Forlaget Grafisk Litteratur. 1993. (Den nye Selmar/ 1)
  • Selmar, Emil: Typografi for sættere, korrektører, forfattere og forlæggere. Anden omarbejdede og betydeligt forøgede udgave. Gyldendalske Boghandel. 1913. (Et hovedværk om typografi siden Gutenberg og frem til 1930’erne)

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig