Faktaboks

Anders Breivik

Anders Behring Breivik. Breivik har flere gange skiftet navn. Fra 2017 til 2025 hed han Fjotolf Hansen, fra 2025 til 2026 Far Skaldigrimmr Rauskjoldr av Northriki. I 2026 registrerede han sig under navnet Jan Johansen.

Født
13. februar 1979, Oslo, Norge
Anders Behring Breivik ankommer til en høring den 6. februar 2012. Retssagen mod ham tog ti uger, og forvaringsdommen faldt den 24. august i Oslo Tingrett.
Anders Behring Breivik
Af /Reuters/Ritzau Scanpix.

Anders Breivik er en norsk højreekstrem terrorist. Den 22. juli 2011 gennemførte han det hidtil mest omfangsrige terrorangreb i Skandinavien, da han først udførte et bombeangreb på regeringskvarteret i Oslo og derefter et massedrab på øen Utøya, hvor Arbeiderpartiets ungdomsorganisation AUF holdt sommerlejr.

I alt 77 mennesker blev dræbt, heraf otte i Oslo og 69 på Utøya. Breivik overgav sig til politiet på Utøya.

Anders Breiviks holdninger og manifest

Ifølge et manifest, som Breivik udsendte på internettet umiddelbart før angrebet, havde angrebet været under forberedelse i flere år. Han mente, at Norge og det øvrige Europa var truet af indvandring fra islamiske lande og det, han betegnede som "kulturmarxisme". De unge på Utøya betegnede han som "forrædere", der kæmpede for et multietnisk samfund.

En af årsagerne til, at Breivik overgav sig frivilligt og ikke begik selvmord, som andre terrorister i tilsvarende situationer har gjort, var hans overbevisning om handlingens nødvendighed og hans planer om at bruge den efterfølgende retssag som platform for en fortsat agitation for sine synspunkter.

Breivik havde i årene inden angrebet været aktiv på forskellige højrenationalistiske internetfora, men handlede efter alt at dømme alene.

Dom

I 2012 blev Breivik idømt 21 års forvaring med en minimumstid på 10 år. Samtidig fandt Oslo Tingrett, at han havde været tilregnelig på gerningstidspunktet.

Stævning

I 2016 stævnede Breivik den norske stat for brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 og 8.

Oslo Tingrett gav ham delvis medhold i brud på artikel 3, nemlig hvad angår omfattende isolationsfængsling.

Breivik fik ikke medhold i brud på artikel 8, der handler om privatlivets fred og retten til fri korrespondance.

Begæring om prøveløsladelse

I 2022 og 2024 begærede Anders Breivik prøveløsladelse; begge gange blev det afvist med den begrundelse, at der er kvalificeret og reel fare for, at han vil begå ny alvorlig voldskriminalitet.

Efter at minimumstiden er afsonet, kan han bede om prøveløsladelse en gang om året.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig