Utøya

Zoom ind — Utøya, 2016

Af Rune Aarestrup Pedersen/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Utøya, 2016

Af Rune Aarestrup Pedersen/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Utøya er en norsk ø i indsøen Tyrifjorden ca. 30 km vest for Oslo. Øen har et areal på 10,6 hektar og er adskilt fra fastlandet af et 625 meter bredt sund. Øen ejes af Arbeiderpartiets ungdomsafdeling (AUF) og er bl.a. hjemsted for en årlig sommerlejr for ungdomspolitikere.

Den 22. juli 2011 blev Utøya angrebet af den højreradikale terrorist Anders Behring Breivik. Efter at have forårsaget et bombeangreb på regeringskvarteret i Oslo gennemførte Breivik et massedrab på Utøya. 69 blev dræbt på Utøya, og 66 blev såret.

Efter genopbygningsarbejdet og nogle år med sommerlejre andre steder afholdt AUF igen sommerlejr på Utøya fra 2015. Derudover afholdes en lang række arrangementer, og Utøya besøges hvert år af mere end 15.000 mennesker.

Bebyggelse på øen

Øen har seks bygninger, der anvendes til kursus- og konferencevirksomhed: Hovedhuset, Torget, Skolestua, Låven og Stabburet samt lærings- og formidlingscentret Hegnhuset. Desuden findes der syv hytter og en friluftsscene på øen. Utøya har været brugt som feriekoloni, kursussted og sommerlejr siden 1930'erne.

Utøyas historie

Sommerlejr på Utøya, 1985. Gro Harlem Brundtland på guitar.

AUF/sommerlejr

Af Per Svensson/Aftenposten/NTB/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Utøya tilhørte frem til 1933 Jens Bratlie, generalkrigskommissær og norsk statsminister for partiet Høyre. Bratlie solgte øen til Oslo og Akershus faglige samorganisasjon.

I 1930’erne blev øen anvendt som kursussted for Arbeiderens Idrettsforbund (AIF), Arbeidernes Ungdomsfylking (AUF) og andre organisationer for arbejderbevægelsen. Om sommeren blev stedet brugt som feriekoloni for børn af arbejdsløse eller fagligt organiserede.

Under den tyske besættelse fra 1940 til 1945 blev øen fortsat brugt til kurser i fagbevægelsens regi, blandt andet i selvforsyning, hvor dyrkning af grøntsager på stedet indgik som en del af undervisningen. Om sommeren blev øen fortsat brugt som feriekoloni frem til og med 1944.

Fra 1946 blev øen næsten udelukkende brugt til kurser, undertiden også i form af ferieophold. Det gjaldt Framfylkingen og AUF, men også en række idrætsorganisationer. I 1950 blev Utøya foræret til AUF i anledning af 50-årsjubilæet for Norges første socialdemokratiske ungdomslag, som blev stiftet i Kristiania (Oslo) i 1900.

Utøya og Arbeidernes Ungdomsfylking

Utøya blev et centralt kursus- og feriested for AUF. Samtidig blev øen også en hovedpine for AUF på grund af behovet for finansiering og udbedringer. Ved overdragelsen i 1950 overrakte statsminister Einar Gerhardsen en gave på 84.349,93 norske kroner, som var blevet indsamlet til formålet. Efterhånden fulgte også en vis offentlig støtte. Men stedet havde behov for omfattende renovering, udbedringer og udbygning. Først i 1953 fik øen elektricitet.

Transport mellem fastlandet og øen

Det viste sig vanskeligt at finde en god og stabil løsning på transporten mellem fastlandet og øen. Både i 1961 og 1991 var Forsvaret involveret i transporten af fartøjer til Tyrifjorden med henblik på dette formål, og i begge tilfælde gav sammenblandingen af Arbeiderparti-regeringer, AUF og Forsvaret anledning til kritik fra oppositionen i Stortinget.

I 1996 blev det besluttet at købe et tidligere svensk militært landgangsfartøj for at finde en varig løsning på problemet med at transportere både mennesker og varer til øen. Nogle år senere blev fartøjet taget i brug og fik navnet MS Thorbjørn efter den tidligere AUF-leder og daværende leder af Arbeiderpartiet, Thorbjørn Jagland.

AUF’s sommerlejr

Centralt for virksomheden på Utøya stod AUF’s sommerlejr i juli med 300-400 deltagere. De fleste kom fra Østlandet, og det tog nogen tid, før lejren fik landsdækkende appel. Derudover blev der afholdt weekendkurser, studiekurser, kurser for fagligt organiserede unge og lejre for socialistisk ungdom fra Tyskland. Utøya blev også lejet ud til andre organisationer. Fra 1965 til 1970 blev der ikke afholdt sommerlejr, men enkelte pinselejre og andre arrangementer fandt sted.

Jubilæumslejren i 1978 – markeringen af 75-året for oprettelsen af det socialdemokratiske ungdomsforbund i 1903 – havde 400 deltagere, men fra året efter blev der afholdt årlige pinselejre, som tiltrak flere deltagere end sommerlejrene. Efterhånden genvandt sommerlejrene deres dominerende position og blev igen enerådende med knap 1.000 deltagere.

AUF's sommerlejre blev et samlingssted for AUF-medlemmer med politik, kultur og socialt samvær. Samtidig blev lejrene en scene for politiske udmeldinger fra Arbeiderpartiets ledelse, som vakte medieinteresse i en ellers politisk uinteressant “agurketid”.

Terrorangrebet 22. juli 2011

Utøya. Mindesmærke for ofrene for terroren med navn og alder på de dræbte udstanset i en metalcylinder.

Utøya

Af Human-Etisk Forbund.

Licens: CC BY SA 2.0

Ved massedrabet på Utøya om eftermiddagen og aftenen den 22. juli blev 69 mennesker dræbt og 66 såret, før politiet pågreb Anders Behring Breivik. Både Arbeiderpartiet og AUF blev kastet ud i en undtagelsestilstand, men efterhånden blev det vigtigt at tage øen tilbage. Allerede året efter vendte 1.000 AUF-medlemmer tilbage til Utøya. Fra 2015 afholdt AUF igen sommerlejr på øen.

Genopbygningen af Utøya

Genopbygningen og nybyggeriet på lejrstedet på Utøya har været omfattende. Den gamle café er bygget ind i det nye Hegnhuset, som også rummer et mindecenter og et demokrativærksted. Bygningen Torget rummer et nyt køkken, en spisestue, et bibliotek og en storsal. Derudover er der opført seks nye hytter, og der er indrettet flere soveværelser i den gamle skolestue. Arkitekt for genopbygningen var Erland Bakstad Haffner.

Mindesmærker på Utøya

Mindesmærket Lysningen med navnene på alle de dræbte blev indviet på øen i 2015 og er udformet af 3RW arkitekter med flere.

Et stort offentligt mindesmærke blev opført ved kajen på fastlandet og indviet den 18. juni 2022. Det består af 77 bronzesøjler i en bueformation, en søjle for hver af dem, som blev dræbt af Breivik på Utøya og i Oslo.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.