Tempeltræet er et yndet have- og parktræ, som tåler lave temperaturer. Det tåler endog stærk luftforurening og er derfor velegnet som vejtræ. Hvis hantræer og huntræer plantes ved siden af hinanden, vil der udvikles frø. De sidder to sammen for enden af en stilk og er omgivet af et meget ildelugtende, kødet lag, der kan være til lugtgene, når frøene ligger på fortov og vejbane. Selve frøet spises som ristede "nødder". På grund af træets medicinske betydning tilplantes nu større områder, således at tempeltræskoven er "genopstået" i Bordeaux i Frankrig. Også i South Carolina, USA, er der plantet et stort antal tempeltræer. Træets ved er ikke stærkt og anvendes derfor ikke som tømmer.
Træet har været brugt i Kina i flere tusinde år mod astma og hoste samt som hjernestyrkende medicin. Det fremføres ofte, at buddhistmunke har anvendt tempeltræ som middel til at hæmme urinproduktionen, så de bedre kunne holde sig under de lange tempeltjenester, men dette er ikke bekræftet. Siden 1970'erne er præparater med ekstrakt af bladene også kommet frem i Vesteuropa. De tørrede blade indeholder flavonoider (1 %) og terpener (0,1 %), som hver for sig eller tilsammen antages at modvirke mindsket blodtilførsel til bl.a. hjernen. Ved korterevarende forsøg har tempeltræ vist sig at have en vis virkning ved svækkelse af hukommelse, koncentrationsevne og lignende. Giftvirkninger er ikke kendt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.