Et stræde er et smalt farvand, der forbinder to havområder. Mange stræder er vigtige søveje og besejles både på langs og på tværs.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet stræde i betydningen 'smalt farvand' kommer via engelsk strait fra oldfransk estreit 'snæver'. Stræde i betydningen 'smal gade' er ikke det samme ord, men et lån fra oldengelsk strǣt eller oldfrisisk strēte, et vestgermansk ord, der selv er lånt fra latin strāta 'vej'.
Et stræde adskiller også landområder. I egne, der kun er tilgængelige ad søvejen, kan evnen og viljen til at krydse et stræde have spillet en væsentlig rolle for bosætningen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.