Øresund

Øresund set fra Amager med Øresundsforbindelsen i baggrunden. Af . CC BY 2.0

Øresund på sit smalleste sted, nemlig hvor de to byer Helsingør med Kronborg (gengivet i detalje nederst tv.) og Helsingborg med fæstningen Kernen (sv. Kärnan) ligger umiddelbart over for hinanden. Tv. ses Kullens fyr, og th. byerne Landskrona og Malmø. Ude i sundet, hvor der er en livlig trafik af større og mindre skibe, ses Hven (sv. Ven). Netop her ved Kronborg blev Øresundstolden opkrævet fra 1429 helt frem til 1857; alle skibe, der sejlede gennem sundet, skulle betale en afgift til kongen. Koloreret kobberstik fra Georg Braun og Franz Hogenberg Civitates orbis terrarum (Köln 1572-94).

.
Licens: Begrænset anvendelse

Øresund er et 118 km langt farvand, der strækker sig fra området mellem Gilleleje og Kullen i nord til området mellem Stevns Klint og Falsterbo i syd. Sundet forbinder Østersøen med Kattegat og adskiller Sjælland og Amager fra Skåne.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Øresund kendes fra en runesten ca. 950 urasu[n]ti, af substantivet -ør(e) 'gruset eller sandet strand(bred)' og substantivet sund. Endelsen -ør(e) genfindes i stednavne som Helsingør, Dragør, Harboøre m.fl.

Selv om Øresund er den korteste vej mellem de to farvande, udgør den lavvandede Drogdentærskel, der fra Amager over Saltholm strækker sig til Limhamn og hydrografisk deler Øresund i en nordlig og en sydlig del, en hindring for såvel vandudskiftning som besejling.

Øresund krydses af Øresundsforbindelsen i form af en højbro og tunnel mellem Amager i Danmark og Malmö i Sverige. Forbindelsen blev indviet i år 2000.

Hydrografi

Adgangen fra nord via Kattegat indsnævres tragtformet ind mod Helsingør-Helsingborg til kun 4 km bredde og fortsætter øst om Ven helt ned mod Barsebäck med dybder på ca. 20 m. Malmø og København ligger ved tærsklens nordkant med en naturlig vanddybde på ca. 10 m.

Fra Østersøen fører et bredt farvand med dybder på 10-20 m vest om fladvandet mellem Falsterbo og Saltholm nordpå mod Køge og Drogden. Dette bassin markerer antagelig Køge Bugt-gletsjerens fremstød som sidste led i Bælthavsfremstødet mod afslutningen af sidste istid for ca. 13.000 år siden. Øresunds brede og dybe åbning mod syd skilles fra den forholdsvis snævre, men dybe rende mod nord af kalkstenens brede og uregelmæssige tærskel af øer og grunde, der strækker sig fra København mod Malmø omkring Øresundsbroens linjeføring. Denne tærskel gennemskæres af en række mindre løb. Mod øst skaber Flinterenden forbindelse fra det dybe vand ud for Barsebäck øst om Saltholm mod Drogden. Mod vest fører Hollænderdybets og (indtil blokeret af den kunstige ø Lynetteholm) Kongedybets snævre, men dybe løb sydpå mellem Saltholm og Amager, adskilt af Middelgrunden for at forenes i Drogden.

Fragtskibenes tiltagende dybgang efter 2. Verdenskrig mindskede Øresunds betydning for sejladsen mellem Kattegat og Østersøen, som gradvis er blevet overtaget af Storebælt.

Strøm og saltholdighed

Strømforholdene i Øresund varierer meget afhængig af vind og vejr. I middel er der en nordgående brakvandsstrøm, som bidrager til at transportere Østersøens overskud af ferskvand ud gennem de danske stræder. Denne strøm løber primært langs den svenske kyst. Langs bunden er der overvejende en saltere, sydgående strøm, som tilfører nyt bundvand til Østersøen. Springlaget mellem de to modsatrettede strømme ligger i ca. 10 meters dybde.

I situationer med kraftig vind kan vandsøjlen blive blandet op, så transporten af vand går i samme retning i alle dybder. I sjældne situationer har man såkaldte saltvandsindbrud, hvor højsalint Nordsøvand transporteres ind i Østersøen og bidrager til vandkvaliteten af de dybere lag. Her spiller Øresund, trods mindre transportkapacietet, en vigtig rolle i forhold til Storebælt, da transportvejen igennem Øresund er kortere og det indstrømmende vand derfor saltere.

Tidevand

Den nordlige del af Øresund har et lille, men mærkbart tidevand, som i roligt vejr fører til skiftende strømretning, to gange i døgnet. Syd for Drogdentærsklen er tidevandet stort set fraværende.

Vandstand

Vandstanden i Øresund varierer med tidevandet, men især som følge af vejrforholdene. Under storm deles Øresund i to med samtidigt højvande på den ene side af tærsklen og næsten ligeså markant lavvande på den anden side. Forskellen kan erfaringsmæssigt være på op til ca. 2½ meter.

Havret

Kronborg. Slottet er omgivet af bastioner og af søbatterier langs stranden. Nærmest ligger østfløjen med karnaptårnet Kakkelborg og den rigt udsmykkede kirkegavl tv. og Dronningetårnet th. ud for Flagbastionen. I slottets to modsatte hjørner ses det firkantede, flade Store Tårn (tv.) og Kongetårnet (th.), mens Trompetertårnet med sit høje svungne spir rejser sig i slotsgården. Umiddelbart bag vestfløjen ses Kronværksporten med de tre buer.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Øresund er et såkaldt internationalt stræde, men de danske basislinjer er trukket således, at Drogden og Hollænderdybet er indre danske farvande. Den dansk-svenske aftale fra 1979 om territorialfarvande betyder, at der umiddelbart nord og syd for sundet er åbent hav. Ifølge den såkaldte Adgangsordning fra 1999 skal en formation af mere end tre orlogsfartøjer under samme flag ad diplomatisk vej anmelde gennemsejling, undervandsbåde skal sejle i overfladen, og alle orlogsskibe skal føre orlogs- eller nationsflag.

Historie

Øresund var indtil 1660 et indre dansk farvand og har gennem hele historien været den vigtigste forbindelsesvej mellem Nordsøen og Østersøen. På grund af handel og et udstrakt sildefiskeri i det meste af middelalderen (se Skånemarkedet) opstod her en række betydelige byer, Helsingborg, København og siden Malmø og Helsingør, der alle var beskyttet af borge. I begyndelsen af 1400-tallet blev København rigets hovedstad, og de følgende 400 år blev Sundtolden opkrævet ved Helsingør. Som grænsefarvand efter 1660 blev Øresund skueplads for både søslag og invasioner i det fortsatte opgør mellem Danmark og Sverige. Se også Karl Gustav-krigene.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Danske farvande

Jacob Woge Nielsen
cand.scient., Danmarks Meteorologiske Institut

Det sker

Valg i Sverige 13. september

Den svenske valgkamp har været præget af et opgør mellem de to store politiske blokke, men et samarbejde mellem blokkene efter valget er ikke umuligt.

Terrorangrebet den 11. september

Den 11. september i år er 25-året for terrorangrebet mod USA i 2001. Angrebet blev begyndelsen på den såkaldte krig mod terror og en ny sikkerhedspolitisk periode. 2977 mennesker mistede livet i angrebet.

Houthierne

Houthierne gør i disse dage nye erobringer i Yemen og kan overtage kontrollen med det strategisk vigtige stræde Bab al-Mandab. Houthierne, der er støttet af Iran, opstod i 1990’erne som en modstandsbevægelse mod det daværende regime i Yemen.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet