skifteværge

Efter værgemålslovens § 15 skal skifteretten beskikke en skifteværge for en arving, hvis det ikke vides, om arvingen er i live, hvis arvingens opholdssted er ukendt, eller hvis arvingen er et ufødt barn. I disse tilfælde er det åbenbart, at de pågældende ikke selv kan varetage sine interesser.

Skifteværge skal også udpeges, hvis arvingen som følge af legemlig sygdom eller psykisk svækkelse er ude af stand til at varetage sine interesser under boets behandling, hvis arvingen på grund af uerfarenhed, svækket helbred eller anden lignende tilstand eller fravær har behov for bistand under boets behandling og selv ønsker en skifteværge, eller hvis arvingens værge har interesser under boets behandling, der kan komme i strid med arvingens interesser under boets behandling. Det sidste vil altid være tilfældet, hvis værgen og den umyndige er arvinger i samme bo, hvilket fx vil være tilfældet, hvis den ene af forældrene dør, da både den anden af forældrene og fællesbørnene arver den afdøde, hvis boet skiftes.

Der skal endelig udpeges en skifteværge, hvis arvingen midlertidigt er uden fast værge, eller hvis arvingen er en fond, forening eller et selskab eller andet under stiftelse. Når et selskab er registreret, og der er en bestyrelse, der kan repræsentere selskabet, ophører skifteværgens funktion.

Hertil kommer, at der kan udpeges en skifteværge for en arving, hvis denne ikke har reageret på henvendelser om boets behandling. Det kan formentlig ikke udelukkes, at den manglende reaktion kan skyldes andre forhold, der kunne føre til udpegning af en skifteværge.

Skifteretten kan i øvrigt undlade at beskikke en skifteværge for en arving, hvis der ikke er udsigt til, at den pågældende vil modtage arv. Omvendt kan der beskikkes en skifteværge for en legatar, hvis forholdene gør dette påkrævet. Det vil formentlig ikke forekomme ofte.

Skifteværgens varetager arvingens interesser under bobehandlingen i det omfang, arvingen selv er forhindret. Skifteværgens kompetence er begrænset til anliggender, der vedrører dødsboet, og skifteværgens virksomhed ophører automatisk, hvis arvingen senere selv kan varetage sine anliggender i dødsboet. Det vil fx være tilfældet, hvis en arving bliver myndig under boets behandling, eller en arving, man ikke kunne komme i forbindelse med, dukker op igen.

I de tilfælde, hvor skifteværge er beskikket for personer, der ikke er umyndige, vil det kunne forekomme, at arvingen og skifteværgen er uenige om, hvilken stilling der skal tages til boets behandling. I sådanne tilfælde må arvingens udsagn være afgørende, medmindre der er grundlag for at fratage arvingen den retlige handleevne (dvs. umyndiggøre vedkommende).

• skifte af dødsbo
• dødsbo
• værgemål