Virilisering betegner den normale udvikling af sekundære mandlige kønskarakterer, såsom skægvækst, vækst af penis, normal mandlig kropsbehåring og øget muskelmasse i puberteten.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet kommer af det nylatinske ord virilisatio, afledt af virilis 'mandlig', af vir 'mand'.
Man kan også tale om virilisering hos kvinder, der udsættes for et øget niveau af mandlige kønshormoner, som testosteron. Det kan føre til dybere stemme, øget hårvækst på kroppen, vækst af klitoris, mere mandlig kropsform og mandligt hårtab på hovedet.
Virilisering ses som symptom ved visse hormonelle lidelser og som bivirkning ved hormonbehandling. Den hyppigste tilstand hos kvinder er polycystisk ovariesyndrom (PCOS), hvor kvinder kan producere for meget testosteron i ovarierne, som kan føre til en vis virilisering med øget behåring på kroppen og i ansigtet. Der findes dog flere muligheder for behandling ved PCOS.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.