pelsklanner

Pelsklanneren har et ekstra lille øje midt på panden. Endvidere er følehornenes 3-leddede kølle forskellig hos han og hun; hos hannen er sidste led i køllen meget langt, omtrent så langt som de øvrige følehornsled tilsammen, hvorimod det hos hunnen er af normal længde.

Larven er gulbrun, langstrakt og op til 1 cm lang. På det sidste bagkropsled er den udstyret med en stor, penselformet hårdusk.

I det fri findes pelsklanneren på blomster, hvor den lever af pollen og nektar, og hvor parringen foregår.

Billerne lægger æg i fuglereder, indtørrede ådsler m.v., og larverne lever af tørre kødrester, hud, uld og fjer. Ligesom tæppebillerne er de i stand til at nedbryde hornstoffet keratin i hår og fjer.

De voksne biller er gode flyvere og kan let finde vej til vores boliger, hvor larverne kan anrette skade på bl.a. pelsværk, skind, uldtekstiler og kornprodukter.

Pelsklanneren er af mennesket med handelsvarer blevet spredt til det meste af verden. I Danmark er arten almindelig overalt.

• biller
• klannere