knap

Mange af de tidlige klædedragter var løsthængende og blev trukket over hovedet eller draperet og samlet med brocher, nåle eller bælter, og knapper spillede ikke den store rolle i antikkens klædedragt. Men i 1300-tallet blev dragterne mere kropsnære, idet man begyndte at tilskære stoffet. Det blev derfor nødvendigt med åbninger i tøjet, som kunne åbnes og lukkes ved hjælp af blandt andet knapper og knaphuller, så de snævre dragter kunne tages af og på. I løbet af 1600- og 1700-tallet blev knapperne en vigtig del af dragtens udtryk. 1700-tallet herrejakker med fine rækker af pynteknapper og lukkede knaphuller har efterladt sig spor i den moderne herrehabit, som også har pynteknapper og pynteknaphuller uden egentlig praktisk funktion. I 1800-tallet blev kvindens meget kropsnære beklædning udstyret med mange knapper i lange linjer, der fremhævede kjolernes snit.

I nutidens mode er knapper fortsat et væsentligt element på trods af konkurrence fra andre lukkemekanismer som lynlås og velcrobånd.

Der er stadig en stærk tradition for knappers placering på tøjet: Knapper på mænds tøj sys på højre forstykke, mens de sys på det venstre forstykke på kvinders. Der er forskellige teorier om, hvordan den tradition er opstået. En teori siger, at en mand bedre kunne trække sit våben med den knapning. Men faktum er, at vi ikke ved noget med sikkerhed, men blot at traditionen stadig har umådelig stor udbredelse.

• klædedragten i antikken
• klædedragten ca. 1350-ca.1850
• syning