Stor kuf
Licens: CC BY SA 3.0
Kuf.
Af .

En kuf er en sejlskibstype fra 1700- og 1800-tallet. Den forekommer i Nederlandene, Nordtyskland og Skandinavien. Den har typisk et lavt skrog med meget fyldigt for- og agterskib og er forsynet med sidesværd for at mindske afdriften.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kuf kommer af tysk kuff, af nederlandsk kof, vist beslægtet med norsk kubbe 'træklods', ældre dansk kob 'flåd på fiskegarn'

Betegnelsen benyttes dog også for tilsvarende skibe i lidt anden udførelse. Den typiske kuf er oftest rigget med stormast med gaffel- og stagsejl, eventuelt et eller to råsejl, en mesanmast med gaffelsejl og et langt bovspryd med adskillige forsejl. Skibet er således egnet til sejlads både med og mod vinden. Med sit fyldige skrog kan den endvidere sættes på grund, så den ved ebbe kan lastes og losses direkte med hestevogne uden brug af egentlige havneanlæg.

Kuffens anvendelse og udbredelse

Kuffen er velegnet for godstransport i kystfart på lavt vand, sådan som det forekommer ved kysten af Nederlandene og Nordtyskland, men der sejlede kuffer i alle europæiske farvande, og større kuffer sejlede endog til Vestindien og Brasilien.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig