Klapjagt er en gammel jagtform, hvor bønderne tidligere blev udkommanderet som klappere, der drev vildtet, navnlig hjortevildt og ulve, sammen fra store områder. I nyere tid er klapjagt især brugt i forbindelse med jagt på fasaner. Klapperne går på række frem gennem såten og klapper vildtet frem mod skyttekæden. Der anvendes ikke jagthunde i klapperkæden i modsætning til f.eks. drivjagt. Det er klapperne, der får fasanerne på vingerne. Til gengæld placeres der apporterende hunde i skyttekæden, der står for at apportere de nedlagte fasaner. En egnet apporterende hund er i Danmark påkrævet ved lov på jagt efter småvildt med haglvåben. Retrieverracerne som labradorretriever er selvskrevne til denne disciplin, men der anvendes også med stort held stående hunde, stødende hunde og korttidsdrivende hunde som apportører.
Det sker
Valg i Sverige 13. september
Den svenske valgkamp har været præget af et opgør mellem de to store politiske blokke, men et samarbejde mellem blokkene efter valget er ikke umuligt.
Terrorangrebet den 11. september
Den 11. september i år er 25-året for terrorangrebet mod USA i 2001. Angrebet blev begyndelsen på den såkaldte krig mod terror og en ny sikkerhedspolitisk periode. 2977 mennesker mistede livet i angrebet.
Houthierne
Houthierne gør i disse dage nye erobringer i Yemen og kan overtage kontrollen med det strategisk vigtige stræde Bab al-Mandab. Houthierne, der er støttet af Iran, opstod i 1990’erne som en modstandsbevægelse mod det daværende regime i Yemen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.