Liberalerna er et svensk politisk parti, der blev dannet i 1934 ved en sammenslutning af flere liberale, frisindede partier. Det hed indtil 1990 blot Folkpartiet. Herefter hed det i mange år Folkpartiet liberalerna, men skiftede i 2015 navn til alene at hedde Liberalerna. Partiet har siden oktober 2022 indgået i den borgerlige regering i Sverige.
Tidligere kendt som Folkpartiet og Folkpartiet liberalerna
Liberalerna har ideologiske rødder i klassisk liberalisme, der forenes med et stærkt engagement for menneskerettigheder. Under Bertil Ohlins ledelse i 1930'erne og 1940'erne blev det ideologiske grundlag omdefineret til en socialliberalisme, der betonede frihed og social retfærdighed. I den periode blev partiet ledende oppositionsparti til Socialdemokratiet, hvis velfærdspolitik det dog i vid udstrækning støttede.
I 1960'erne og 1970'erne indgik det (dengang som Folkpartiet) i det såkaldte mittensamverkan med Centerpartiet med det formål at skabe et realistisk borgerligt alternativ til Socialdemokratiet. Folkpartiet deltog i årene 1976-1978 i en borgerlig trepartiregering. Under ledelse af Ola Ullsten dannede partiet i 1978-1979 regering alene, og i 1979-1982 indgik det igen i en borgerlig koalitionsregering .
I 1990'erne gik partiet tilbage, og ved valget i 1998 fik det 4,7% af stemmerne, det laveste resultat i partiets historie.
Udviklingen vendte ved valget i 2002, da partiet oplevede en eksplosionsagtig fremgang til 13,3% af stemmerne. Folkpartiet liberalerna indgik siden i den borgerlige "Allians för Sverige". Partiets tilslutning ved valget 2006 faldt til 7,5% af vælgerne, men gennem den samlede borgerlig valgsejr opnåede partiet en plads i regeringen Reinfeldt.
Ved valget i 2010 faldt andelen yderligere til 7,06 % af stemmerne, men partiet fortsatte regeringssamarbejdet med Reinfeldt.
Riksdagsvalget i 2014, som førte til regeringen Reinfeldts afgang, resulterede også i yderligere tilbagegang for Folkspartiet liberalerna, der kun opnåede 5,4 % af stemmerne.
Liberalernas vælgerkorps repræsenterer et bredt udsnit af befolkningen, i de seneste årtier dog med tyngdepunkt blandt de store byers funktionærer og akademikere.
I perioden 2007-2019 var Jan Björklund leder af partiet. I juni 2019 afløstes han af Nyamko Sabuni, hvis valg til partileder gav anledning til en del intern diskussion, ikke mindst efter at hun bekendtgjorde, at partiet ved næste valg (dvs. 2022) ville arbejde for en borgerlig regering, også selv om en sådan forudsatte støtte fra Sverigedemokraterna.
Partiets medlemstal i december 2021 var 11.400.
I marts 2022 afgik Sabuni imidlertid helt uventet som partileder. Hun blev efterfulgt af partiveteranen Johan Persson, som dog straks bekræftede, at skiftet på partilederposten ikke betød en ændret holdning til spørgsmålet om støtte fra Sverigedemokraterna til sikring af en borgerlig regeringsdannelse efter riksdagsvalget i september 2022.
Ved riksdagsvalget 11. september 2022 fik Liberalerna 4,6 % pct. af stemmerne og klarede sig dermed fri af spærregrænsen, dvs. tilbagegangen blev ikke så slem, som forudset i de fleste meningsmålinger. Mandattallet gik dog ned fra 20 til 16.
At resultatet blev bedre end frygtet, skyldes angiveligt Johan Perssons popularitet og ligefremme facon; det må dog også antages at partiet har fået sympatistemmer fra andre partiers vælgere, som nødigt så, at partiet røg ud af Riksdagen.
Det samlede resultat af riksdagsvalget den 11. september 2022 var sådan, at de fire partier Liberalerna, Moderaterna, Kristdemokraterna og Sverigedemokraterna indledte forhandlinger om en eller anden form for regeringsdannelse.
Den 14. oktober kunne resultatet offentliggøres. De tre førstnævnte dannede regering under Ulf Kristersson (M) som statsminister, mens Sverigedemojraterna blev parlamentarisk støtteparti, så der i alt stod 176 mandater bag regeringen mod 173 i opposition. Regeringsgrundlaget var den såkaldte Tidö-aftale, som over 62 sider redegør for samarbejdsreglerne mellem de fire partier, og hvilke politikområder, den nye regering skal arbejde med.
Aftalen bar tydeligt præg af, at Sverigedemokraterna fik accepteret mange af deres synspunkter på især indvandring og integration – og Moderaterna sine om kriminalitetsbekæmpelse.
Det gav anledning til en del kritik fra det liberale bagland, som ikke syntes, at de liberale mærkesager havde fået en stærk nok placering i regeringsgrundlaget.
Den nye regering tiltrådte den 18. oktober 2022 med fem liberale ministre. Johan Persson, Liberalernas partileder, fik den tunge post som arbejdsmarkeds- og integrationsminister. Muligvis for at få et bedre udgangspunkt for at arbejde for en af partiets absolutte mærkesager – uddannelse – skiftede han dog senere til at blive uddannelsesminister.
SBC's store måling af partiernes vælgertilslutning i maj 2023 (DN 2. juni 2023) viste for Liberalerna en tilslutning på beskedne 3,4 %, altså tilbagegang siden valget i september 2022, og ovenikøbet under spærregrænsen på 4 %.
Tilbagegangen kan dels forklares med små koalitionspartneres normale skæbne ved regeringsdeltagelse, dels med mange traditionelle partitilhængeres uro og ubehag ved den politik, regeringen fører, og som partiet altså er medansvarlig for.
Den tilsvarende meningsmåling fra april 2025 viste, at partiets tilslutning blandt vælgerne igen – efter nogle beskedne fremgange – igen var nede på 2 %, hvilket altså kun svarer til halvdelen af den svenske spærregrænses krav om 4 % for at komme i Riksdagen.
Allerede den 28. april 2025 meddelte Johan Persson, at han ville træde tilbage på partiets såkaldte årsstämme i juni, dvs. når hans efterfølger er blevet valgt. I meddelelsen om sin afgang forsøgte Persson at være optimistisk, idet partiet havde klaret sig nogenlunde i de to valg, der havde været i hans formandstid, ligesom partiet efter hans mening har mere magt qua sin regeringsdeltagelse, end man skulle tro ud fra opinionsmålingstallene.
Den hidtidige partisekretær, 30-årige Simona Mohamsson, blev overraskende valgt til ny partiformand på et digitalt landsmøde 24. juni. Samme dag holdt hun på Almedalsveckan sin første tale som partileder. Hun gjorde det klart, at Liberalerna er sikkert i den borgerlige lejr, og hun var bevidst henholdende mht., om Sverigedemokraterna efter hendes mening skal med i en kommende borgerlig regering.
Frem til foråret 2026 lå partiet fortsat klart under spærregrænsen. Det blev flere gange understreget, at partiet efter valget i september 2026 ikke villedeltage i en regering, hvor Sverigedemokraterna fik ministerposter.
Den 13. marts 2026 holdt Simona Mohamson imidlertid et pressemøde sammen med Sverigedemokraternas Jimmie Åkesson, hvor de fortalte, at de var blevet enige om nogle centrale punkter vedr. den fremtidige politiske udvikling. Det betød, at Liberalerne og Simona Mohamson ikke længere havde problemer med at forestille sig et regeringsfællesskab med Sverigedemokraterna, hvis de borgerlige partier tilsammen fik flertal efter valget i 2026.
Det er en 180 graders ændring fra tidligere, som med det samme skabte vrede og irritation blandt mange af partiets traditionelle medlemmer og vælgere.
Frem mod valget lå Liberalerna systematisk klart under de 4%, som er spærregrænsen i Sverige. Men den sidste ugestid før valget vendte billedet, og partiet låi de seneste målinger ligget på mindst 4,3%, en enkelt gang på 5,5%.
Valget den 13. september 2026 endte med et resultat for partiet på over 5 % af stemmerne. Det beskrives som et utroligt come-back og en stor sejr for Simona Mohamson.
Den svenske valgkamp har været præget af et opgør mellem de to store politiske blokke, men et samarbejde mellem blokkene efter valget er ikke umuligt.
Den 11. september i år er 25-året for terrorangrebet mod USA i 2001. Angrebet blev begyndelsen på den såkaldte krig mod terror og en ny sikkerhedspolitisk periode. 2977 mennesker mistede livet i angrebet.
Houthierne gør i disse dage nye erobringer i Yemen og kan overtage kontrollen med det strategisk vigtige stræde Bab al-Mandab. Houthierne, der er støttet af Iran, opstod i 1990’erne som en modstandsbevægelse mod det daværende regime i Yemen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.