Udviklingen inden for bl.a. søtransport, fiskeri og udnyttelse af havbundens resurser nødvendiggjorde en fornyet tilpasning, der udmøntedes i FN's Havretskonvention af 1982, den såkaldte havets grundlov, der trådte i kraft i 1994.
På engelsk hedder den The United Nations Convention on the Law of the Sea (UNCLOS).
Den er i 2025 tiltrådt af 170 stater, herunder Kongeriget Danmark (2004) samt Det Europæiske Fællesskab (1998), og afspejler de almindeligt anerkendte havretlige principper, såvel gamle som nye. Konventionen beskriver både kyststaters og indlandsstaters rettigheder og pligter. For stater i deres egenskab af skibsfartsnationer, "flagstater", er der fastsat særlige regler om rettigheder og pligter i forhold til de skibe, der fører deres flag. For kyststaternes vedkommende regulerer konventionen deres territorialhøjhed og retshåndhævelse mht. kontinentalsoklen og territorialfarvand, der kan udstrækkes indtil 12 sømil fra basislinjen, den tilstødende zone indtil 24 sømil samt i EEZ, Exclusive Economic Zone, dvs. et havområde indtil en afstand af 200 sømil fra kysten.
I 1997 oprettedes Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser (Commission on the Limits of the Continental Shelf, CLCS), der skal tage stilling til kyststaters dokumentation i forbindelse med deres krav på kontinentalsoklen ud over 200 sømil. En kyststat skal dog på sit søterritorium indrømme skibsfarten adgang til uskadelig passage, en ret, der er særlig vidtgående i internationale stræder, se også passageret.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.