Grønsten er en fællesbetegnelse for massive, mørkegrønne, metamorfe bjergarter, der er dannet af basaltiske bjergarter (basalt, gabbro). Karakteristiske mineraler for bjergarten er albit, chlorit, actinolit og epidot, hvoraf de tre sidstnævnte bidrager til bjergartens farve. Bjergarten dannes under moderate temperaturer (250-450 °C) og trykforhold svarende til 5-20 km dybde i jordskorpen. Dette temperaturtrykområde kaldes grønskifer facies efter denne bjergart. Grønskifer har en karakteristisk skifrighed, hvorimod grønsten er en tilsvarende bjergart uden skifrighed.

Grønstensbælter

Grønsten er hovedbjergarten i grønstensbælter, der findes i flere perioder igennem jordens historie. Grønstensbælter kan indeholde vigtige malme med metaller som guld, jern, kobber og zink. Et af de ældst kendte grønstensbælter er det 3.7-3.8 milliarder år gamle grønstensbælte ved Isua i Vestgrønland. Isua er kendt for en stor båndet jernmalsforekomst. En anden periode med vigtige grønstensbælter er dannet for 2,7 milliarder år siden og indeholder betydelige guldforekomster, blandt andet i Canada, Sydafrika og Australien. Proterzoiske grønstensbælter (2,5 – 0,545 milliarder år) kan indeholde forekomster af guld, kobber og zink, hvilket fx findes i Sverige og i Finland. Den kaledoniske periode (400 millioner år) har mange såkaldte kismalme, der indeholder kobber og zink og findes bandt andet i Norge.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig