Diethylether består af fire carbonatomer, ti hydrogenatomer og et oxygenatom.

Diethylether er en flygtig, brændbar og farveløs væske. Det anvendes som opløsnings- og ekstraktionsmiddel og som medium for kemiske reaktioner, især reaktioner med organometalliske forbindelser, fx Grignard-reaktioner. Det blev tidligere benyttet som bedøvelsesmiddel.

Faktaboks

Etymologi
Ordet diethylether er dannet af di- 'dobbelt, to-, tve-', ethyl og ether.
Også kendt som

æter (ældre betegnelse), ether, diethylæter

Kemisk formel

C4H10O

Fremstilling af diethylether

Diethylether fremkommer som biprodukt ved syntetisk fremstilling af ætanol og fremstilles i øvrigt ved dehydratisering af ætanol, enten i en katalytisk gasfasereaktion eller ved reaktion med koncentreret svovlsyre. Stoffet har lavt flammepunkt og lav antændelsestemperatur, og dets produktion og anvendelse indebærer betydelig brand- og eksplosionsfare.

Læs mere i Lex

Faktaboks

Kogepunkt
34,5 °C

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig