Adular er et farveløst eller mælkehvidt mineral, der er en variant af kalifeldspat (orthoklas). Det har hårdheden 6-61/2, massefylden 2,6 g/cm3 og glasglans.
Faktaboks
- Etymologi
-
Navnet adular kommer fra tysk efter Adula-alperne i Graubünden og har endelsen -ar, der er fra latin -aris 'som vedrører'
- Også kendt som
-
månesten
Adular er normalt triklin, men det kan også være monoklin. Det er en kaliumrig alkalifeldspat, der har sammensætningen KAlSi3O8. Det er karakteriseret ved aflange krystaller med orthorombisk udseende. Det dannes ved lav temperatur i hydrotermale årer og findes bl.a. i Skt. Gotthardområdet i Alperne.
Adular er kendt for sin optiske glød, også kaldet adularescens, hvor lyset minder om et måneagtigt skær. Som smykkesten går mineralet under navnet månesten. Mineralet slibes oftest som cabochon.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.