Desserttoppe med mangosmag, stivnet med agar-agar. Foto 2012.

Agar-agar er et sammensat polysaccharid udvundet af forskellige rødalger fra Det Indiske Ocean og Stillehavet.

Faktaboks

Etymologi

Ordet agar-agar stammer fra malajisk.

Også kendt som

japan-agar; E 406

Anvendelse af agar-agar

Fødevarer

Agar-agar anvendes som smagsneutralt fortykningsmiddel i mange forarbejdede fødevarer. Agar-agar er udvundet af tang, og det bruges derfor ofte i vegetarisk madlavning i stedet for husblas og gelatine, der er baseret på protein fra dyr.

Agar-agar benyttes i fødevareindustrien til klaring af øl, emulgering af iscreme og sherbet, som fortykningsmiddel til suppe og sauce samt til frugtgelé. Agar-agar er mildt afførende og stort set uden næringsværdi.

De senere år er stoffet blevet mere udbredt inden for kogekunsten, især fordi det som et polysaccharid, modsat gelatine, til en vis grad er syretolerant og giver det færdige produkt et højere smeltepunkt lidt over 50 °C.

Agar-agar tilsat dej i små mængder forsinker brødældning af det bagte brød. Agar-agar har som tilsætningsstof nummer E406.

Mikrobiologi

Agar-agar anvendes som substrat for bakterierpetriskåle og som del af vækstmedium for bakterier. Agar-agar omtales i dag indenfor mikrobiologien ofte blot som agar.

Kemisk sammensætning

Agar-agar er et heterogent polysaccharid udvundet af slim fra især gelidium-arter hørende til rødalger. Polysacchariderne er især opbygget af D-galaktose, der er bundet sammen som glykosider. Omkring 10% af galaktose-enhederne har dannet ester med svovlsyre. Agar-agar danner gel allerede fra omkring 0,05% i vandig opløsning.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig