Singapore

Singapore hørte frem til 1500-tallet under forskellige regionale magter. Frem til begyndelsen af 1800-tallet var området del af Johor-sultanatet i Malaysia. Portugal underlagde sig delvist området i 1500-tallet, og i 1600- og 1700-tallet dominerede Holland, dog uden egentlig kolonisering.

I 1819 grundlagde Stamford Raffles en britisk handelspost i Singapore, og i 1824 annekterede briterne området mod betaling. I 1826 blev Singapore del af Straits Settlements sammen med Penang og Malacca i den britiske koloni Malaya, det nuværende Vestmalaysia. Det blev en kronkoloni i 1867. Under britisk overhøjhed blev Singapore et internationalt trafik- og handelsknudepunkt, og militært støttepunkt i Det Britiske Imperium. Koloniens storhedstid varede frem til Japans besættelse af Singapore i 1942-1945 under 2. Verdenskrig. Singapores fald i 1942 udgør stadig et nationalt traume.

Storbritannien genbesatte Singapore i 1945 efter Japans overgivelse. Med dannelsen af Den Malajiske Union i Malaysia i 1946 blev Singapore udskilt som selvstændig kronkoloni. I 1955 fik Singapore begrænset selvstyre, og partiet People’s Action Party (PAP) blev dannet. Singapore opnåede fuldt selvstyre i 1959, hvor PAP, ledet af Lee Kuan Yew, vandt valget. PAP har siden domineret Singapores politik. I 1963 tiltrådte Singapore sammen med de tidligere britiske kolonier Malaya og Sabah og Sarawak på øen Borneo den nye føderation Malaysia.

Ideologiske forskelle og etnopolitisk strid mellem PAP og UMNO, det dominerende malajiske parti i Malaysia, førte i 1965 til, at Singapore blev tvunget ud af Malaysia-føderationen. Singapore har siden været en selvstændig republik. Efter 31 år på posten trådte Lee Kuan Yew i 1990 tilbage som premierminister og blev afløst af Goh Chok Tong. I 2004 blev Lee Kuan Yews søn Lee Hsien Loong premierminister. Han blev efter 20 år afløst af Lawrence Wong i 2024.

• Læs mere om Singapores historie.

Singapore ligger 137 kilometer nord for Ækvator og har tropisk klima med en gennemsnitlig døgntemperatur på 26-27° året rundt; højeste temperatur målt er 36,8°. Øen ligger i Sydøstasiens ækvatoriale monsunbælte, hvor årstiderne bestemmes af relativ regnmængde. Det regner mest under nordøstmonsunen fra november til marts, og mindst under sydvestmonsunen fra maj til september. Der falder gennemsnitligt 2.400 millimeter regn årligt. I Danmark falder der til sammenligning ca. 770 millimeter regn årligt.

Singapore dækker 734,3 km², hvoraf kun 1 % er opdyrket. Jorden er generelt ufrugtbar og udpint og uden nævneværdige råstoffer. Trods store regnmængder må 60 % af ferskvandsforsyningen importeres fra Malaysia. Vand kommer også fra afsaltning af havvand i fem store anlæg. Landets naturlige vegetation er regnskov, men oprindelig natur findes kun bevaret få steder. To tredjedele af hovedøen ligger mindre en 15 meter over havoverfladen.

Singapores oprindelige dyreliv er stærkt reduceret. Nulevende pattedyr inkluderer mindre arter som makak, lori og odder. Fugle- og insektlivet er rigt og varieret. Menneskeskabte forandringer, såsom intenst byggeri, har medvirket til, at insektbårne sygdomme som denguefeber er i vækst. Krybdyr som firben, gekkoer og slanger er udbredte, og levende koralrev med fisk og dyr findes ved de sydlige småøers kyster. Dele af den oprindelige flora og fauna kan opleves i landets botaniske og zoologiske haver.

Lee Kuan Yew lancerede i 1967 visionen Garden City for bringe mere natur ind i det stærkt urbaniseret land og gøre det mere attraktivt for turister. Fra 1998 har visionen City in a garden fortsat fokus på at gøre Singapore grønnere og køligere ved at plante træer, anlægge grønne områder og skabe mere vild natur, blandt andet ved at integrere planter i bygninger som grønne tage og levende mure. Cirka 12% af Singapores areal er officielt beskyttet natur, parker og grønne områder (2026).

• Læs mere om Singapores geografi.

Singapore er med over 8.000 indbyggere pr. km² et af verdens tættest befolkede lande; i Danmark er der 138 indbyggere pr. km². Af de cirka 6 millioner indbyggere er de 3,6 millioner singaporeanske statsborgere (2023). En stor midlertidig arbejdsstyrke udgøres blandt andet af tjenestepiger, bygningsarbejdere samt højtlønnede eksperter. Næsten hele befolkningen bor i byer, og 77 % bor i statsopførte lejligheder.

Singapore har en etnisk sammensat befolkning med ca. 74 % kinesere, 13,5 % malaysiere, 9 % indere og 3,5 % andre etniske grupper. Befolkningstilvæksten er meget lav med 0,87 fødsler pr. kvinde (2025). Den forventede levealder på 84 år er blandt verdens højeste, blandt andet på grund af et moderne og effektivt sundhedsvæsen.

Befolkningsmæssigt er Singapore er unik i Sydøstasien, fordi befolkningen næsten udelukkende er ikke-oprindelig. I 1800-tallet var Singapore et samfund af primært mandlige migranter og immigranter; i 1881 var der ca. 72.000 kinesiske mænd, hvoraf mange arbejdede under kummerlige, slavelignende forhold, og ca. 14.000 kinesiske kvinder.

I 1930'erne indførte briterne begrænsninger på den massive migration af mænd fra Kina til Singapore. Der var ingen begrænsning på kvindelig migration, og tusindvis af kinesiske kvinder ankom i 1930'erne og 1940'erne. Disse ”Singapores mødre” var med til at omdanne Singapore fra et migrant- til et immigrantsamfund; fra ’syndens by’, hvor man kunne købe alt, hvad hjertet måtte begære, til et reguleret samfund med lov og orden.

Singapores befolkning i det 21. århundrede bærer præg af en effektiv befolkningspolitik, der for at reducere tårnhøj befolkningstilvækst endte med at skabe negativ tilvækst. Behov for arbejdskraft drev den tredje store immigrationsbølge til Singapore: fra 1985 til 2015 voksede befolkningen fra 2,7 til ca. 5,5 millioner. Ifølge landsfaderen Lee Kuan Yew er "Singapores eneste naturressource" dets folk og deres arbejdsmoral.

En højtudviklet økonomi med fokus på international handel, eksport og tiltrækning af udenlandske investeringer har gjort Singapore til et af verdens rigeste lande med en stærk position inden for højteknologiske brancher og en af verdens vigtigste internationale finanscentre. Singapores økonomiske politik har skabt rammerne for omfattende regionale og globale handels-, industrielle og finansinteresser, der har gjort Singapore til den ledende økonomi i Sydøstasien. Landet oplever dog også stigende økonomisk ulighed.

Singapore har siden 1960'erne fokuseret på eksportorienteret industrialisering. Som del af sammenslutningen af sydøstasiatiske nationer ASEAN (Association of Southeast Asian Nations) indgår Singapore i Sydøstasiens frihandelszone ASEAN Free Trade Area. Singapore har en af verdens travleste havne, som også er en af verdens største entrepot havne, der modtager, omlaster og videresender regionale og globale varer.

Singapores forfatning er fra 1965, da landet blev selvstændigt. Den lovgivende magt ligger hos etkammerparlamentet med 98 medlemmer, hvoraf 87 er direkte valgt og 11 er nominerede fra oppositionspartier og politisk uafhængige, som repræsenterer Singapores lokalsamfund (2024).

Singapores regering søger at være national samlingskraft med en model for etnisk harmoni, der hviler på økonomisk udvikling og velstand med offentlige og billige boliger til alle for at imødekomme boligmangel og for at integrere befolkningsgrupperne. To års national værnepligt for alle mænd anses også for at skabe loyalitet til Singapore.

Staten støtter engelsk som fællessprog og i stigende omfang mandarin, Kinas officielle sprog, blandt andet for at facilitere handel med omverdenen. Kinas voksende politiske, økonomiske og kulturelle indflydelse i Singapore ses også i det stigende antal velhavende kinesiske tilflyttere, der presser nogle af verdens højeste ejendomspriser yderligere op.

Singapore er også kendt for sine mange regler og forbud. Forhold, der ikke anses for strafbare i Danmark, kan resultere i høje bøder, stokkeslag og fængsel. Der er forbud mod at tygge tyggegummi, spytte og smide affald på offentlige steder, og indfører man for eksempel snus eller e-cigaretter, risikerer man høje bøder eller fængsel. Narkotikabesiddelse selv i små mængder udløser hårde straffe, og ved skærpede omstændigheder dødsstraf.

• Læs mere om Singapores forfatning, Singapores sociale forhold, Singapores økonomi.

Singapores kulturelle mangfoldighed er et af landets mest karakteristiske kendetegn. Singapores immigrantarv, ofte kaldet CMIO (Chinese, Malay, Indian and Others) – kinesere, malajer, indere og andre – har skabt tre kulturelle hovedstrømme. Kulturelle hotspots som kinesiske Chinatown, malajiske Kampong Glam og indiske Little India er fokus for Singapores mange årlige kulturelle og religiøse fejringer.

Singapores kulturelle diversitet omtales gerne som rojak ('blandet' på malaj), en lokal salat med kinesiske og malaj ingredienser. Et centralt tema i Singapores historie siden 2. Verdenskrig har været at skabe en fælles national identitet, og netop Singapores ekstremt mangfoldige madkulturer opfattes som national identitet i aktion.

Der er stor religionsdiversitet i Singapore. Befolkningsgrupper kategoriseret som kinesiske er overvejende buddhister og en mindre del taoister (inkluderer traditionelle kinesiske religioner). Malajiske grupper er næsten udelukkende muslimer, og blandt indiske grupper dominerer hinduer. Der er kristne og muslimske mindretal blandt kinesiske og indiske befolkningsgrupper samt andre befolkningsgrupper, som primært er kristne. En femtedel af befolkningen angiver, at de ikke er religiøse.

Uddannelse er højt prioriteret i Singapore, og under 2,5 % af befolkningen er analfabeter (2021). Børn går i gratis grundskole i seks år, hvor de undervises på engelsk, men også skal lære et af de tre andre officielle sprog, mandarin, malajisk eller tamil. Singapore har formået at skabe et effektivt tosproget skoletilbud, hvor elevernes modersmål principielt er ligestillet med engelsk.

Sekundærskolen med akademiske eller erhvervsfaglige spor varer i 4 til 6 år, eventuelt efterfulgt af 1 til 3 års postsekundær uddannelse. Der er seks offentligt finansierede akademiske og tekniske universiteter, hvoraf National University of Singapore er det største. Flere internationale, primært amerikanske, universiteter tilbyder undervisning og efteruddannelse i Singapore.

• Læs mere om Singapores arkitektur og museer, Singapores massemedier, Uddannelse i Singapore.

Singapore har fire officielle sprog, mandarin, malajisk, tamil og engelsk, fordi befolkningen officielt bliver opdelt i fire etniske kategorier: kinesere, malajsiere (inkluderer folk fra Malaysia og Indonesien), indere (inkluderer folk fra Indien, Pakistan, Bangladesh og Sri Lanka) og andre etniske grupper (inkluderer folk fra Europa, Japan, Filippinerne og Vietnam).

Malajisk er officielt det nationale sprog, og det bruges ligesom engelsk som kommunikationsmiddel mellem de forskellige etniske grupper. Engelsk er efter kolonitiden fortsat med at være landets administrations-, undervisnings- og handelssprog. Mandarin, Kinas officielle sprog, vinder dog frem, og promoveres kraftigt af staten.

Singapores sproglige diversitet afspejles i det sprog, der oftest tales hjemme. Engelsk var i 2020 det mest udbredte med 48,3 %, efterfulgt af mandarin med 29,9 %, malajisk med 9,2 %, andre kinesiske dialekter med 8,7 %, tamil med 2,5 % og andre sprog med 1,4 %. De fleste indbyggere i Singapore kan begå sig på mere end ét sprog.

Singaporeaneres forskellige sprog og dialekter afspejler, hvor de eller deres forfædre kom fra. Blandt kinesere dominerer mandarin, men der tales stadig indbyrdes uforståelige kinesiske dialekter som hokkien, kantonesisk, teochew og hakka. Omkring 40 % af Singapores kinesiske befolkning stammer fra Fujianregionen, og ca. 30 % kommer fra Guangdongregionen i Kina.

Blandt malajerne er der ikke stor sproglig variation. Det er der i den indiske befolkningsgruppe, hvor der tales diverse sprog og dialekter fra Indien, Pakistan, Bangladesh og Sri Lanka.

• Læs mere om Singapores sprog.

Danmark og Singapore har en lang tradition for samhandel. I 2024 var Singapore Danmarks 13. største samhandelspartner med en samlet handel på 83 milliarder kroner, heraf eksport for 35 milliarder og import for 48 milliarder. Singapore var det 5. største modtagerland for danske investeringer med 103 milliarder kroner. EU og Singapore indgik i 2019 en frihandelsaftale for at styrke de politiske, økonomiske og handelsmæssige bånd og mindske handelshindringer.

Som storhavn og trafikknudepunkt for den danske linjetrafik til Asien fik Singapore i 1985 en dansk sømandskirke. Den hører under Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK), der varetager kirkelig betjening og kulturelt fællesskab af danskere og dansksindede, der bor udenfor Danmarks grænser. Sømandspræsten har såvel en landmenighed i Singapore som en sejlende menighed ombord på de store containerskibe, der ankommer til havnen. Kirken tilbyder hjemmebesøg til søs blandt andet til danske søfarende, der er påmønstrede på skibe i de ca. 12 uger, den faste rutefart mellem Nordeuropa og Sydøstasien tager ud og hjem.

Singapores brede vifte af kulturelle og kulinariske tilbud, og ikke mindst toldfri shopping, tiltrak i 2025 16,9 millioner besøgende, hovedsageligt fra Kina, Indonesien og Indien, der genererede 166 millarder kroner i turismeindtægter. For mange danskere er Singapore blot et transitstop på vej mod andre dele af Asien. De kan så nyde opholdet i Singapores internationale Changi Airport, der er blevet kåret som verdens bedste lufthavn gennem flere år.

• Sydøstasien
• Malaysia
• lande i Asien