Den pavelige Schweizergarde, Guardia Svizzera Pontifica, grundlagt af pave Julius 2. i 1506, udgør Vatikanstatens militære forsvar og pavens livvagt.
Den pavelige Schweizergarde er det eneste endnu eksisterende af de talrige korps af schweiziske soldater, der tjente europæiske fyrster i 1400- og 1500-tallet og senere århundreder.
Schweizergarden består (2025) af ca. 135 schweiziske kontraktansatte soldater, som når de tiltræder tjenesten aflægger troskabsed til paven. Edsaflæggelsen finder sted den 6. maj, årsdagen for Sacco di Roma (Roms plyndring i 1527).
Rekrutterne skal være mandlige, ugifte schweiziske katolikker, mindst 174 cm høje og have gennemgået den schweiziske hærs grunduddannelse samt en uddannelse på gymnasieniveau. De nye gardister gennemgår en uddannelse af to måneders varighed: Først en måned med psykologi, jura, selvforsvar, taktik, brandslukning, sport m.m. på en skole i Ticino og derefter en måned i Rom, hvor de undervises i de særlige kundskaber og færdigheder, som tjenesten i Vatikanet kræver.
Rekrutterne forpligter sig til at gøre tjeneste i mindst 26 måneder. Efter fem års tjeneste kan de få lov at gifte sig hvis de binder sig til mindst tre års yderligere tjeneste.
Kommandosproget er tysk. Garden ledes af en oberst. Schweizergardisterne ses oftest bevæbnet med traditionelle våben (sværd, kårde, hellebard (de menige), partisan (underkorporaler og korporaler), men er også udrustet med moderne våben.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.