Schweizergarden

Zoom ind — Schweizergardister aflægger faneed i Pier Luigi Nervis audienssal den 6. maj 2013.

Schweizergardens karakteristiske stribede uniform er designet af oberst Jules Repond (gardens chef 1910-1921) med inspiration fra Rafaels fresker. Farverne blå, rød og gul henviser til paverne Julius 2.s og Clemens 7.s slægtsvåbener. Officerernes bærer rød uniform, og en sort uniform til selskabsbrug. Gardister under uddannelse bærer en enkel mørkeblå uniform, der også bruges ved nattjeneste og af vagterne ved Porta Sant’Anna. Gardisterne er desuden udstyret med en moderne uniform, der anvendes under træning.

Ved pavelige ceremonier bæres en sort hjelm (morion), til gallabrug er hjelmen sølvfarvet. Den traditionelle hjelm vejer 1,9 kg, og der medgår 130 arbejdstimer til at fremstille den. Siden 2019 er den sorte hjelm fremstillet af et 3D-printet plastmateriale. Til daglig brug bæres en sort baret.

Kyrasset bæres almindeligvis kun til jul og påske samt ved edsaflæggelsen.

Schweizergardister aflægger faneed 6. maj 2013

Af Paul Ronga.

Licens: Begrænset anvendelse

Schweizergardens fane måler 2,2 x 2,2 m. Et hvidt kors deler fanen i fire felter. Øverst t.v.) es den siddende paves våben (i dette tilfælde Frans), og nederst t.h. grundlæggeren Julius 2.s, begge på rød bund (rød er den romerskkatolske kirkes farve). De to øvrige felter viser gardens farver, lyseblå, rød og gul, der findes i slægterne della Roveres og Medicis våben. Midt i korset ses gardens chefs våbenskjold. (Siden februar 2015 har garden været under kommando af oberst Christoph Graf).

Schweizergardens fane under pave Frans, 2015-2025

Af Skukfish/Wikimedia Commons.

Licens: Begrænset anvendelse

Den pavelige Schweizergarde, Guardia Svizzera Pontifica, grundlagt af pave Julius 2. i 1506, udgør Vatikanstatens militære forsvar og pavens livvagt.

Den pavelige Schweizergarde er det eneste endnu eksisterende af de talrige korps af schweiziske soldater, der tjente europæiske fyrster i 1400- og 1500-tallet og senere århundreder.

Schweizergarden består (2025) af ca. 135 schweiziske kontraktansatte soldater, som når de tiltræder tjenesten aflægger troskabsed til paven. Edsaflæggelsen finder sted den 6. maj, årsdagen for Sacco di Roma (Roms plyndring i 1527).

Rekrutterne skal være mandlige, ugifte schweiziske katolikker, mindst 174 cm høje og have gennemgået den schweiziske hærs grunduddannelse samt en uddannelse på gymnasieniveau. De nye gardister gennemgår en uddannelse af to måneders varighed: Først en måned med psykologi, jura, selvforsvar, taktik, brandslukning, sport m.m. på en skole i Ticino og derefter en måned i Rom, hvor de undervises i de særlige kundskaber og færdigheder, som tjenesten i Vatikanet kræver.

Rekrutterne forpligter sig til at gøre tjeneste i mindst 26 måneder. Efter fem års tjeneste kan de få lov at gifte sig hvis de binder sig til mindst tre års yderligere tjeneste.

Kommandosproget er tysk. Garden ledes af en oberst. Schweizergardisterne ses oftest bevæbnet med traditionelle våben (sværd, kårde, hellebard (de menige), partisan (underkorporaler og korporaler), men er også udrustet med moderne våben.

Læs mere i Lex

schweizergarder

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.