Nina Sten-Knudsen

Nina Sten-Knudsen deltog i gruppeudstillingen Kniven på hovedet, der fandt sted på Tranegården i Gentofte i 1982 og af mange regnes for De Unge Vildes gennembrud. Her bidrog hun bl.a. med et maleri af en rovfugl og ordene Se op. Siden fulgte en række værker, hvor hun kombinerede vilde farver med dyr, bl.a. Ørnen (1982), Yeibi Chai (1983) og Shaman og ulv (1985).

I løbet af 1980'erne var Nina Sten-Knudsen også meget optaget af værkets materialitet: dét at værket er noget sanseligt, som man ikke blot ser på, men også oplever med andre sanser. Derfor begyndte hun at kombinere sine malerier med skulpturer: I værket Paris Receives the Apple hænger et lærred uden blændramme på væggen, mens et andet står op ad væggen, og en træskulptur står foran. I værket The Art of the Alphabet er maleriet stillet op ad en væg sammen med to træspyd, hvis spidser er svedet af sod. Værkerne er på den måde en slags installationer, hvor man som publikum kan lugte det afsvedne træ og genkalde sig, hvordan træets overflade føles.

I 2010 skabte Nina Sten-Knudsen udstillingskonceptet Love and Fear, som kombinerede billedkunst og litteratur og blev vist på Horsens Kunstmuseum og Nivaagaards Malerisamling samme år. Udstillingens 44 værker var ophængt i en rækkefølge, hvor deres titler tilsammen udgjorde en samlet tekst: en fiktiv fortælling om drømme, kærlighed og angst. Udstillingens katalog var således en slags illustreret roman.

I 2015 viste Nina Sten-Knudsen en udvidet udgave af udstillingen under titlen Love, Fear and Evil; denne gang på Horsens Kunstmuseum, Holstebro Kunstmuseum og Edsviks Konsthall i Stockholm. Også denne gang blev der udgivet et katalog med form som en illustreret roman.

I udstillingerne kombinerede Nina Sten-Knudsen mange forskellige genrer: maleri, tegning, fotografi, skulptur og diorama. Udstillingerne kan samtidig ses som samlede installationer, hvor det enkelte værk udgør en nødvendig del af helheden, som var den samlede fortælling. Fortællingen bliver fortalt i jeg-form, men undervejs møder jeg-fortælleren forskellige personer, der fortæller om episoder i deres liv. Der sker også magiske ting i fortællingen. Fx kommer jeg-fortælleren ind i maleren Claude Monets øje, og hun møder en astronom, der fortæller hende en myte om, hvordan ondskaben opstod i verden. I andre dele af historien møder jeg-fortælleren historiske personer som maleren Edvard Munch og fotografen Félix Nadar, eller hun møder fiktive personer, der fortæller om virkelige historiske begivenheder som den belgiske kolonimagts mishandling af indfødte i Congo. Fortællingen har en åben slutning, og dens sidste værk – med titlen Epilog – er netop ikke et efterskrift, men et stort maleri af et uendeligt landskab.

Love, Fear and Evil kan ses som et samlet kunstnerisk og litterært værk med træk fra både realisme (naturalistiske malerier, fortællinger om virkelige begivenheder, inddragelse af virkelige personer), surrealisme (drømme, magiske elementer) og postmodernisme (sammenblanding af forskellige tider, steder og teknikker samt en åben og uafklaret slutning).