Io, den inderste af Jupiters fire store måner. Den har en radius på 1815 km, en massefylde på 3,57 g/cm3 og en afstand til Jupiter på kun 421.600 km (seks gange Jupiters radius). Af alle måner og planeter i Solsystemet er Io den mest vulkansk aktive; den har konstant 10-15 aktive vulkaner samt geysere, hvorfra flydende materiale slynges op i over otte km højde. Desuden udsender Io store mængder af støv, der accelereres til hastigheder på 50-100 km/s i Jupiters magnetfelt og derefter slynges ud i det interplanetare rum. På billeder fra satellitterne Voyager 1 og 2 og Galileo ses også flydende materiale, der i flodlignende formationer strømmer væk fra krateråbningerne. De karakteristiske gule og røde farver på Io skyldes svovlforbindelser; områder, der fremtræder hvide eller grønlige, er formodentlig dækket af svovldioxid. Det enorme energiforbrug, som den omfattende vulkanisme er tegn på, kommer primært fra tidevekselvirkninger med Jupiter, der forårsager en opvarmning af Ios indre. Varmefluxen fra Ios overflade er ca. 40 gange så stor som Jordens, på trods af at Io er meget mindre end Jorden. Målinger fra Galileo har afsløret, at Io har en kerne af FeNi (eller FeS) omgivet af en delvis smeltet silikatkappe.