Hilmar Wulff var en dansk forfatter. Han arbejdede som fabriksarbejder og senere sømand. Efter mange år til søs vagabonderede han i 1930'ernes Europa og begyndte under krigen at skrive romaner. Under besættelsen deltog Hilmar Wulff aktivt i frihedskampen og måtte i 1943 flygte til Sverige, hvor han opholdt sig til krigens slutning.
Hovedværket er trilogien Vejen til Livet, Livets Brød og Forjættelsens Dag (1947-1949) om de polske roearbejdere på Lolland, hans barndomsland.
Et andet værk, som står stærkt i hans socialt engagerede folkelige forfatterskab, er også Pramdragerne på Gudenåen (1965) om de menneskelige omkostninger ved industrieventyret på Silkeborgegnen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.