Grønlands Landsråd

Det første sydgrønlandske landsråd samlet i Nuuk 1911. Stående fra venstre: Johannes Josefsen, Qaqortoq, Josva Kleist, Narsaq Kujalleq, Jens Hansen, Nanortalik, Jakob Hegelund, Paamiut, Otto Egede, Narsaq, Peter Rosing, Kangaamiut, Hans Motzfeldt, Qeqertarsuatsiaat, Gerhard Hansen, Alluitsup Paa.

Siddende fra venstre: Nathan Lyberth, Maniitsoq, naalagaq Ole Bendixen, Carl Sivertsen, Sisimiut.

Sydgrønlands landsråd, 1911
Af /Arktisk Institut.
Licens: Begrænset anvendelse

Grønlands Landsråd blev etableret ved lov i 1908 og fungerede frem til 1979. Der blev oprettet to landsråd, Nordgrønlands Landsråd og Sydgrønlands Landsråd. I 1911 var der første gang valg til dem begge. De to landsråd fungerede frem til 1951, hvor de blev lagt sammen til et samlet landsråd.

Først med en lovændring i 1961 kom Grønlands Landsråd til også at omfatte to folkevalgte fra Østgrønland og en folkevalgt fra Inughuit (Qaanaaq).

Da Grønlands Hjemmestyre blev indført i 1979, blev Grønlands Landsråd afløst af Grønlands Landsting.

To landsråd

Fra venstre: Johan Gundel Jakobshavn, Thomas Løvstrøm Igdlorsuit (Umanak), Kaspar Frederiksen Iginiarfik (Egm), Enoch Lieb Umanak, Jeremias Geisler [?] (disko), Jonas Cortzen Niakornat (Umanak), Mathias Sørensen Egedesminde.
Nordgrønlands Landsråd, 1921
Af /Arktisk Institut.
Licens: Begrænset anvendelse

Lov om Styrelse af Kolonierne i Grønland blev vedtaget i Rigsdagen og efterfølgende underskrevet af kongen, Frederik 8., den 27. maj 1908. Loven bestemte, at der skulle oprettes sidestillede landsråd i hver af de to landsdele, Sydgrønland (den sydlige del af Vestgrønland) og Nordgrønland (den nordlige del af Vestgrønland).

Loven gav mulighed for oprettelse af mere end et landsråd i hver landsdel, men den bestemmelse blev aldrig benyttet. Fra det første valg til landsråd i 1911 og frem til 1951 fungerede Nordgrønlands Landsråd med sæde i Qeqertarsuaq og Sydgrønlands Landsråd med sæde i Nuuk som de to øverste politiske organer for befolkningen i Vestgrønland.

Et landsråd

Baseret på betænkningen fra Grønlandskommissionen af 1948 blev den store lovpakke om Grønland fremsat i foråret 1950 (G-50). En af lovene i lovpakken var lov om Grønlands Landsråd og kommunalbestyrelser m.v. Her blev det bestemt, at de to landsråd skulle samles til et landsråd for Grønland.

Det samlede landsråd fik sæde i Nuuk. Det var med til at knæsætte Nuuk som landets fremtidige administrative centrum og Grønlands hovedstad.

Stemmeret og valgbarhed

Landsrådsmøde i Nuuk, 1951
Af /Arktisk Institut.
Licens: Begrænset anvendelse

I de første 40 år med landsråd kunne kun mænd deltage i valgene. For at være valgbar eller stemmeberettiget måtte man ikke have modtaget fattighjælp eller en dom. For at have stemmeret skulle man være 22 år, og for at være valgbar måtte man være 25 år.

Til valget i 1951 var stemmeretsalder og valgbarhedsalder 23 år. Det gjaldt kun for alle borgere i Vestgrønland. Selvom hele Grønland i 1953 blev indlemmet i Kongeriget Danmark, var det frem til 1961 kun befolkningen i Vestgrønland, som kunne deltage i valg til landsrådet og være repræsenteret i landsrådet.

Kvinder – valgret og valgbarhed

Ved kongelig anordning af den 15. april 1948 blev der indført valgret og valgbarhed for kvinder i Grønland. Første gang kvinderne kunne deltage i et valg, var den 29. juni 1951 ved det første valg til det samlede landsråd og samme dag det første egentlige kommunalvalg. Ved dette valg blev Guldborg Chemnitz som den første kvinde valgt ind i en kommunalbestyrelse. Det var i Nuuk. Otte år senere, i 1959 blev Elisabeth Johansen som den første kvinde valgt ind i landsrådet. Hun sad i landsrådet frem til 1974, og hun forblev den eneste kvinde, der opnåede valg til landsrådet.

Deltagelse fra hele Grønland

I foråret 1961 vedtog Folketinget en ændring i loven om Grønlands Landsting. Ændringen gjorde det muligt for landsrådet også at omfatte to folkevalgte fra Østgrønland og en folkevalgt fra Inughuit (Qaanaaq). Derefter blev der for første gang afholdt valg til landsrådet i distrikterne for Qaanaaq, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit.

I efteråret 1961 indtrådte de tre nyvalgte medlemmer i landsrådet. Det var midt i valgperioden 1959-1963. Det var derfor først fra 1961, at hele Grønlands voksne befolkning var repræsenteret i landsrådet.

Valgperioder

Valgperioden for de to landsråd i årene 1911-1951 var seks år. I hele den periode var medlemmer af landsrådene valgt ved indirekte valg i enkeltmandskredse og valg af og blandt kredsens kommunerådsmedlemmer. Valgperioden for det samlede landsråd for årene 1951-1979 blev ændret til fire år. Fra valget i 1951 var der tale om direkte valg til landsrådet.

Rådgivende organ

Landsrådene havde de første mange år kun en samling om året. Helt frem til 1967 var den administrativt udpegede øverste embedsmand i Grønland automatisk formand for landsrådene. Ved lovændringen i 1966 kunne landsrådet fra 1967 vælge sin formand blandt landsrådets medlemmer. Den første formand, som blev valgt af landsrådet, var Erling Høegh.

Gennem hele sin eksistens fra 1911 til 1979 var landsrådene kun høringspart i forhold til bestemmelser for Grønland og den lovgivning, som blev udarbejdet for Grønland i rigsdagen og folketinget. Landsrådene kunne foreslå bestemmelser for et sagsområde, men havde ingen lovgivningskompetence.

Generelt rettede de danske myndigheder kun i begrænset omfang lovgivning til i forhold til de høringssvar, som landsrådene afgav til København. I de senere årtier af landsrådets eksistens udviste danske myndigheder gradvist større lydhørhed i forhold til grønlandske holdninger og ønsker.

Hjemstavns- og fødestedskriteriet

Et eksempel på manglende lydhørhed mellem landsrådet og danske myndigheder er, at alle landsråd udtrykte klar modstand mod hjemstavnskriteriet, der blev indført i 1958, og fødestedskriteriet, der blev indført i 1964. Begge bestemmelser betød lavere løn til grønlændere end til danskere for samme arbejde. De skiftende landsråds modstand mod denne forskelsbehandling fik ingen betydning for de danske myndigheders beslutninger.

Koncentrationspolitik

Også i forholde til koncentrationspolitikken var der uoverensstemmelse mellem landsrådets ønsker og den førte politik. Det danske mål var i 1950’erne (G-50) og i 1960’erne (G-60) at koncentrere befolkningen i få beboede steder. Landsrådet var kritisk over for dette, men indvendingerne fra Grønland fik ingen politisk indflydelse i Danmark.

Partidannelse

Helt frem til midten af 1970’erne var alle de folkevalgte landsrådsmedlemmer valgt som enkeltkandidater. De første formelle partidannelser kom med Siumut i 1977 samt Atassut og Inuit Ataqatigiit i 1978. Kun Atassut og Siumut nåede de sidste år af landsrådets eksistens at blive formelt repræsenteret i landsrådet.

Formand for Sydgrønlands Landsråd

Formand for Nordgrønlands Landsråd

Formand ved fællesmøder

  • Aksel Svane 1940
  • Eske Brun 1941, 1943, 1948, 1950
  • C.F. Simonÿ (konstitueret) 1945-1946, 1949

Formand for Grønlands Landsråd

Titel på automatisk valgte og valgte formænd

  • 1911-1966 var den øverste embedsmand i Grønland var automatisk formand for landsrådet.
  • 1911-1924 havde den øverste embedsmand titel af Inspektør.
  • 1925-1950 var titlen landsfoged.
  • 1950-1966 hed det landshøvding.
  • 1967-1979 var formanden valgt af og blandt Landsrådets egne medlemmer.

Liste over dansk lovgivning om landsråd i Grønland

  • Lov om Styrelse af Kolonierne i Grønland (lov nr. 139 af 27. maj 1908).
  • Lov om Fællesstyre af de grønlandske Anliggender (Lov nr. 161 af 8. juni 1912).
  • Lov om Grønlands Styrelse (lov nr. 134 af 18. april 1925).
  • Lov om Grønlands landsråd og kommunalbestyrelser m.v. (lov nr. 271 af 27. maj 1950)
  • Lovbekendtgørelse nr. 107 af 21. marts 1959. (Tilpasninger i konsekvens af lov nr. 281 af 24. oktober 1953 (folketingsvalg) og lov nr. 55 af 5. marts 1954 (kriminallov)).
  • Lov om ændring i lov om Grønlands landsråd og kommunalbestyrelser m.v. (L 69, lov nr. 106 af 26. april 1961).
  • Lov om ændring i lov om Grønlands landsråd og kommunalbestyrelser m.v. (L 2, lov nr. 199 af 4. juni 1964).
  • Lov om Grønlands landsråd og kommunalbestyrelser m.v. (L 7, lov nr. 441 af 22. dec. 1966).
  • Lov om ændring af lov om Grønlands landsråd og kommunalbestyrelser m.v. (L 53, lov nr. 170 af 29. april 1970).
  • Lov om ændring af lov om Grønlands landsråd og kommunalbestyrelser m.v. (L 31, lov nr. 79 af 19. marts 1975).
  • Lov om Grønlands hjemmestyre (L 18, lov nr. 577 af 29. november 1978). (Loven ophæver landsrådet og opretter i stedet Grønlands landsting).

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Grønland 1800-1979

Klaus Georg Hansen
ph.d., mag.art., cand.mag.

Det sker

Ursula von der Leyen

"Hensynsløs og farlig adfærd," skriver formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen om hændelsen, hvor en russisk fregat affyrede signalblus mod en dansk militærhelikopter. Den 16. september afholder hun den årlige State of the Union-tale i EU, hvor øget pres på Rusland kan være et tema.

Hybridkrig

Statsminister Mette Frederiksen (S) kalder det en del af af den russiske hybridkrig mod Europa, at en russisk fregat den 14. september affyrede signalblus mod en dansk militærhelikopter.

Valg i Sverige 13. september

Et endeligt resultat efter valget i Sverige den 13. september ventes den 19.-20. september. Indtil videre er stemmerne meget ligeligt fordelt mellem de to store politiske blokke med en svag føring til rødgrøn blok.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet