Eddie Klint, dansk model repræsenteret af Unique Models. Eddie Klint startede sin modelkarriere i 2006, hvor han var model i en kampagne for Prada, og han har siden været model i fire kampagner og gået mange shows for det italienske modehus. Han har desuden lavet kampagner for brands som SAND, Uniqlo, COS og Mads Nørgaard – Copenhagen og modeserier i bl.a. internationale udgaver af GQ, Euroman, Cover Man og Love Magazine.