Da han i 1595 drog til Rom for at udføre udsmykningsopgaver for kardinal Odoardo Farnese i hans palads, blev han sammen med Caravaggio den betydeligste figur i den tidlige romerske barok. Hans oliebilleder fra disse år var stadig præget af beundringen for Correggios sfumato-virkninger, som i Tronende Kristus med helgener (ca. 1595, Palazzo Pitti, Firenze).
I Palazzo Farnese malede han først Herkules' og Odysseus' historier i Camerino Farnese, men loftsudsmykningen i Galleria Farnese (1597-1608) er Carracci-brødrenes absolutte hovedværk. Skønt der er stærke mindelser om såvel Rafaels Stanzer i Vatikanet som Michelangelos udsmykning af Det Sixtinske Kapel, var det dette værk, der kom til at danne forbillede for barokkunstens dekorative maleri.
Mytologiske scener illustrerer kærlighedens triumf. Hver scene er indsat i et afgrænset felt, som igen er sammenføjet af et illusionistisk udført ramme- og gesimsværk, båret af hermer og omgivet af nøgne ynglinge.
Annibale Carracci var nyskabende i sine genremalerier med realistiske motiver, fx Bønnespiseren (ca. 1583-1584, Galleria Colonna, Rom), og med sine heroiske landskaber, fx Landskab med flugten til Egypten (1604, Galleria Doria-Pamphilij, Rom).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.