André Gide

André Gide debuterede med symbolistisk poesi og lyrisk prosa, Les Nourritures terrestres (1897, Jordens frugter, 1963), men allerede i 1902 fandt han sin egen psykologisk dybtborende tone og klassiske sprog med L'Immoraliste (dansk titel: Den umoralske, 1939) om historikeren Michel, der under en rejse til Algeriet forlader sin dødssyge hustru for at strejfe omkring med drengen Moktir.

Opvæksten i en dybt religiøs calvinistisk familie og det betændte forhold til kusinen, som han senere giftede sig med i et aldrig fuldbyrdet ægteskab, skildres i La Porte étroite (1909, dansk titel: Den snævre Port, 1940). I den gribende dagbogsroman La Symphonie pastorale (1919, dansk titel Gertrude, 1947) gennemspilles konflikten mellem åndens og kødets kærlighed og mellem katolsk og protestantisk etik.

Gides første succes var den grotesk-humoristiske skandaleroman Les Caves du Vatican (1914, Vatikanets kældre, 1942), som ikke fik nogen god modtagelse, fordi man ikke så hans ironiske opgør med romanformen. Falskmøntnerne derimod fremstod som et helstøbt fiktionsværk, hvor Gide som den første i Frankrig indførte en spejlkomposition, som skulle få afgørende betydning for 1950'ernes roman: Romanen som refleksion over den roman, vi er i færd med at læse.

Også Gides teater fylder meget i forfatterskabet (Le Roi Candaule (1931), Œdipe (1930), m. fl.) sammen med de talrige betragtninger, han udgav om denne kunstart. Hans indsats for scenekunsten har stået i skyggen af hans romaner, men er under genudgivelse i en samlet genudgivelse af hans teater.

Gide tog ivrigt del i samfundsdebatten og nærmede sig kommunismen, men en rejse til USSR (Retour de l'URSS, 1936) fik ham til at vende tilbage til en individualistisk kritisk holdning til alle ideologier, ligesom læremestrene Michel de Montaigne og Stendhal.

• fin de siècle
• fransk litteratur
• Frankrigs litteratur 1900-1950
• modtagere af Nobelprisen i litteratur

• Rasmussen, Henrik (2012). Frihedens pris ⎯ André Gides liv og værk. København: Lindhardt og Ringhof.
• Walker, David H. (ed.) (1996). André Gide. London: Longman.