Amal, shiitisk politisk organisation og milits i Libanon, oprettet kort tid efter udbruddet af den libanesiske borgerkrig i 1975. Amal var i begyndelsen af borgerkrigen en del af Den Nationale Bevægelse, der krævede ændringer af det politiske system i landet. Militsen, der har kæmpet både mod sunnimuslimer og PLO og overvejende har været af prosyrisk observans, sikrede sig i 1985 fuld kontrol over Vestbeirut. Påvirkning fra Iran medførte ekstremistiske grupperinger og indre magtkampe. Indtil 1990, da Amal indvilligede i at lade sig afvæbne for at sikre borgerkrigens afslutning, var Amal den stærkeste milits i Libanon. Amal har siden sin afvæbning i 1990 organiseret sig som et politisk parti og deltog i parlamentsvalgene i 1992, 1996, 2000 og 2005. Ved valget 2005 vandt Amal de 14 af parlamentets 128 pladser. Lederen af Amal (f. 1938), Nabih Berri, er fungerende formand for parlamentet. Partiet tog i maj 2000 aktivt del i de kampe, der førte til, at Israel definitivt trak sig tilbage fra den såkaldte sikkerhedszone i Sydlibanon, der var blevet oprettet efter den israelske invasion af Libanon i 1982.
Det sker
Valg i Sverige 13. september
Den svenske valgkamp har været præget af et opgør mellem de to store politiske blokke, men et samarbejde mellem blokkene efter valget er ikke umuligt.
Terrorangrebet den 11. september
Den 11. september i år er 25-året for terrorangrebet mod USA i 2001. Angrebet blev begyndelsen på den såkaldte krig mod terror og en ny sikkerhedspolitisk periode. 2977 mennesker mistede livet i angrebet.
Houthierne
Houthierne gør i disse dage nye erobringer i Yemen og kan overtage kontrollen med det strategisk vigtige stræde Bab al-Mandab. Houthierne, der er støttet af Iran, opstod i 1990’erne som en modstandsbevægelse mod det daværende regime i Yemen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.