Banksy

Trods adskillige forsøg på at afsløre Banksys identitet er det lykkedes ham at opretholde sin anonymitet helt til i dag. Ikke desto mindre fremsatte avisen The Mail on Sunday i 2008 det plausible forslag, at Banksy er identisk med Robin Gunningham, født den 28. juli 1974 i Yale, 19 km fra Bristol. Det bekræftes af bl.a. skolekammerater på Bristol Cathedral School, og i 2016 foretog forskere ved Queen Mary University i London en avanceret geografisk profilering af Banksys bevægelser, der førte til samme resultat. Øjensynlig kaldte Gunningham sig først Robin Banks, hvilket siden blev til Banksy.

Banksy har beskrevet graffiti som en slags ”underklassehævn” eller guerillakrig, der tillader den enkelte at kapre magt, territorier og ære fra den større og mere veludrustede fjende: ”Hvis du ikke ejer et togselskab, kan du gå hen og male på det i stedet for.”

Denne anarkistiske tilgang gennemsyrer Banksys praksis, der forener samfundskritik med en underfundig, nogle gange sort humor. Inden for en emnepalet, der omfatter krig, politivold, social ulighed, forbrug, hykleri, overvågning og miljønedbrydning, er genkommende figurer børn, ældre, soldater, politimænd, rotter og aber. En typisk strategi er appropriation af kendte motiver i populærkultur og kunst, der ændres med små, men effektive midler – eksempelvis en ung, maskeret demonstrant, der skal til at kaste en buket blomster frem for den forventede brosten; eller Jacques-Louis Davids nyklassicistiske billede af Napoleon på en stejlende hest, hvor den franske kejser er blevet indviklet i sin egen røde kappe som et tegn på magtens blindhed.

Banksy er desuden meget kreativ i måden, hvorpå han kombinerer forskellige virkelighedsplaner og indsætter sine billeder i de eksisterende omgivelser – mure, broer, asfalt, perroner, indendørsmiljøer. Eksempelvis kan en stuepige ikke komme af med skidtet fra en fejebakke, fordi det hvide forhæng, hun løfter op i, blotlægger selve den mur, maleriet er anbragt på. Eller en dreng må stå på ryggen af en anden dreng for at kunne få fat i spraydåsen oppe fra det skilt, der i øvrigt forbyder graffiti med en rød streg.

En af Banksys hemmeligheder er hans teknik, der vides at inddrage stencils og computere, men ikke kendes i nærmere detaljer. Brugen af stencil skyldes delvist, at Banksy i sin tidlige karriere ofte blev arresteret, fordi han ikke kunne nå at gøre malerierne færdige i tide. Den tidsbesparende teknik er formentlig inspireret af hans tidlige forbilleder i Bristol, musikeren og graffitimaleren 3D (Robert del Naja, født 1965) og den parisiske graffitikunstner Blek le Rat (født 1952).

Banksys udgangspunkt er undergrundsmiljøet i Bristol, hvor han startede som graffitimaler på frihånd i årene 1990-1994. Påvirket af lokale graffitimalere som Nick Walker (født 1969), Inckie (født ca. 1969-1970) og 3D var han del af graffitigruppen DryBreadZ Crew (DBZ). Her mødte han også Bristol-fotografen Steve Lazarides (f. 1969), der solgte hans værker og senere blev hans agent. Hans gennembrudsværk var vægmaleriet The Mild Mild West (1999), der viser en teddybjørn, som smider en molotovcocktail mod tre politimænd.

Omkring år 2000 gik Banksy over til stencils, hvilket i det følgende årti katapulterede ham til en status som Storbritanniens måske mest kendte og omdiskuterede kunstner. I 2007 modtog han eksempelvis fra tv-kanalen ITV en pris som Greatest Living Briton.

Trods Banksys status som street artist har det befordret hans berømmelse, at han har spredt sit virke på en større serie platforme, herunder varehuse, gallerier, internettet, kunstmagasiner, oplag af grafiske værker, performances og auktioner, endog hackede pengesedler og maleri på dyr.

Som aktivist er Banksy mester i at anbringe sine værker på politisk udsatte steder. Eksempler omfatter huller med udsigter og en stige malet på den betonmur, der adskiller de palæstinensiske territorier fra de israelske på Vestbredden (2005); en pige med en regnende paraply (Nola) i New Orleans til minde om orkanen Katrina (2008); og syv vægmalerier fordelt i forskellige byer i Ukraine efter Ruslands invasion (2022).

Modtagelsen af Banksys værker er sket i et kompliceret krydsfelt mellem hærværksforargelse, politisk værdsættelse, lokalpatrotisk stolthed og griskhed over pludseligt opdukket finansiel værdi, der ofte har medført udskæring af Banksys værker fra deres oprindelsessteder. Banksy og hans værker har derfor ofte været centrum for konflikter omkring copyright, ejendomsret, dyrebeskyttelse og andet.

Banksy har et skeptisk forhold til institutionaliseringen og kommercialiseringen af kunst, selvom hans succes ville være utænkelig uden begge. Et sigende eksempel på denne ambivalens fik man i 2018, da hans ikoniske værk Balloon Girl gik for 1 million pund hos auktionshuset Sotheby's i London. I samme øjeblik hammeren faldt, igangsattes en skjult makulator, der delvis skar lærredet i tynde strimler. Ironisk nok forhøjede denne intenderede destruktion kun værkets berømmelse og kommercielle værdi, og da det under en ny titel, Love is in the Bin, kom på auktion igen hos Sotheby's i 2021, indbragte det 18,582 millioner pund.

Ved Gammel Kongevej 87 findes et vægmaleri af en rotte med faldskærm, der er tilskrevet Banksy og derfor omgivet af en beskyttende glasramme. En mere usikker tilskrivning gælder et vægmaleri på fristaden Christiania med teksten "Har du husket at slå dit barn i dag?"

• graffiti
• streetart