Bang & Olufsen

Virksomheden blev stiftet i 1925 af to ingeniører fra Århus Teknikum, Peter Bang og Svend Olufsen. De første to år arbejdede stifterne i bygninger under herregården Kvistrup, der ligger syd for Struer, blot få kilometer fra B&O’s nuværende hovedkvarter. Kvistrup var i 1888 blevet overtaget af Peter Olufsen.

I middelalderen var herregården klostergods, og efter Reformationen overgik den til adeligt eje ved slægterne Munk og Juul. Peter Olufsen engagerede sig stærkt i landbrugets udvikling, både gennem praktiske projekter og som fremtrædende politiker og repræsentant i landbrugets organisationer. I 1925 lod han sin ene søn, Svend Olufsen, etablere virksomhed i dele af herregårdens bygninger. En anden søn, Aksel Olufsen, overtog i 1935 Kvistrup og fortsatte moderniseringen af driften.

Efter hans død drev sønnen Peter Skak Olufsen herregården videre og sad samtidig i mange år i bestyrelsen for B&O. Kvistrup er fortsat et moderne landbrug; det ejes i 2018 af Janus Skak Olufsen, der er fjerde generation på stedet. Den hvidpudsede hovedbygning skyldes en ombygning i apoteker Gustav Adolf Eybers ejertid i perioden 1858‑84.

Bang & Olufsen A/S opførte sin første lille fabrik i Gimsing (nu en bydel i Struer) i 1927. Struer var gjort til endestation for jernbanen og havde egentlig været tænkt som eksportby rettet mod England. Med B&O’s ankomst endte Struer med mest at blive kendt som hjemby for et af de få danske varemærker inden for elektronikvirksomhed, der er slået igennem på verdensplan.

Virksomhedens produktion var i de tidlige år rettet mod fremstilling af radioapparater i konkurrence med blandt andet hollandske Philips, der drev et datterselskab i København, og en stribe danske radio- og tv-producenter. Efter en schalburgtage i 1945 byggede B&O en ny fabrik og skilte sig snart ud med produktionen af blandt andet en hi-fi-radio i 1948, den første danske FM-radio i 1950, et fjernsynsapparat i 1952 og verdens første stereogrammofon i 1957. Mens de danske konkurrenter lukkede én efter én, satsede B&O på produktudvikling, design og udenlandske markeder og oplevede betydelig vækst. I midten af 1970’erne var B&O Danmarks største producent af radio- og tv-apparater og beskæftigede omkring 2.500 ansatte.

I de første mange år fokuserede B&O udelukkende på det danske marked, som var beskyttet af toldmure, der gjorde det svært for udenlandske firmaer at konkurrere. Med Danmarks optagelse i frihandelssamarbejdet EFTA i 1960 skærpedes konkurrencen, og B&O søgte at vinde ind på de udenlandske markeder, hvad var tabt på det indenlandske. I 1960 udgjorde eksporten kun 4,5 % af omsætningen, men allerede to år efter var den nået op på 20 %.

I 1970’erne slog B&O for alvor igennem internationalt med sit design og en række innovative løsninger til både radio, tv og højttalere, der især appellerede til de kræsne og købedygtige forbrugere. Bag de designløsninger, som B&O høstede anerkendelse for verden over, stod især designerne Jacob Jensen og David Lewis.

I forhold til de internationale konkurrenter var B&O en mindre producent, men den havde fundet sin niche som et internationalt luksusmærke og nåede i begyndelsen af 1980’erne en eksportandel på tre fjerdedele af omsætningen.

B&O var i 1977 blevet børsnoteret, og det oprindelige familieeje var gradvis blevet afløst af en ejerkreds, der også omfattede flere institutionelle investorer.

I 1990’erne kom den første krise med store underskud, og der måtte tilføres ny kapital i større omfang. Den hidtidige konkurrent og leverandør, giganten Philips overtog en fjerdedel af aktiekapitalen.

I de kommende år frem til 2008 lykkedes det B&O at få overskud, men finanskrisen ramte også virksomheden, der i de kommende år måtte kæmpe med underskud eller meget små overskud. For at få bedre styr på omkostningerne blev mere og mere af produktionen outsourcet, og man satsede med introduktionen af B&O Play på nye produkter, der spillede sammen med de digitale medier. Samtidig lanceredes nye fjernsyn og nye højttalerløsninger. En særlig satsning var luksuslydsystemer til bilindustrien.

Virksomheden fortsatte imidlertid med at skuffe investorerne og måtte igen på jagt efter ny kapital. B&O valgte i begyndelsen af 2015 at sælge Automotive, deres lukrative afdeling for lydsystemer til bilindustrien, til Harman International for ca. 1,2 mia. kr. Harman har siden 2017 været en del af Samsung, men driver fortsat virksomhed fra Struer.

2017-2018 fortsatte B&O med at have indtjeningsproblemer og måtte igen justere fremtidsplanerne.

Struer præges af B&O’s elegante hovedsæde, tegnet af Jan Søndergaard fra KHR Architecture og indviet i 1998, fabriksanlægget ved Hjermvej og den såkaldte B&O-by med parcelhuse til medarbejderne og gader navngivet efter stifterne.

Hovedsædet fra 1998 er blevet berømmet for sit svævende og lette udtryk, der giver associationer til B&O’s design. Bygningen står på betonpiller, så den ser ud til at svæve over terrænet. Facaden er overvejende i blank mur af mørkerøde mursten, men med den ene langside glasbeklædt, hvilket skaber en glidende overgang mellem ude og inde. Bygningen er smukt placeret i landskabet ved Struer, og der er fine udkig over naturen.

Den blev i 2019 sat til salg, efter at virksomheden havde samlet administration og ledelse ved fabriksanlægget. Det er dog aldrig blevet til et salg af bygningen, og i 2023 rykkede Midt- og Vestjyllands Politi ind i bygningen for at bruge den som midlertidigt kursuscenter. Efter de mislykkede forsøg på at sælge ejendommen, har B&O nu i stedet planer om at flytte tilbage til bygningen, der går under navnet "Gården".

Da beskæftigelsen var på sit højeste i 1980’erne, havde koncernen ca. 3.000 medarbejdere. Efter frasalg og outsourcing er medarbejderstaben i 2018 skåret ned til at udgøre knap 1.000 ansatte, heraf 550 i Struer og ca. 200 i Kongens Lyngby.

Trods den ujævne udvikling har B&O haft en helt afgørende betydning for Struer Kommune og har skabt et internationalt orienteret teknologimiljø, der har været afsæt for en række nye virksomheder. Kommunen og erhvervslivet søger at styrke denne udvikling gennem projektet Sound Hub Denmark.

I regnskabsåret 2022/2023 havde B&O en omsætning på 2,8 mia. kr. med lige under 1000 ansatte.

Kilde: CVR og KM24

• Bang & Olufsens hjemmeside

Fra en beskeden begyndelse i 1920’ernes Struer udviklede Bang & Olufsen (B&O) sig efter 2. verdenskrig til et stærkt internationalt brand indenfor produktion af bl.a. radio, højttalere og tv. Ind i det nye årtusinde har virksomheden taget kampen op med den globale udfordring for at sikre fremtiden for sine luksusprægede produkter.

I 1925 stiftede de to ingeniører Peter Bang (1900-1957) og Svend Olufsen (1897-1949) i Struer virksomheden Bang & Olufsen, kendt under forkortelsen B&O, og indledte produktionen af radioer. Det blev hurtigt en succes, og produktionsanlægget i Struer voksede dér, hvor B&O den dag i dag har sit hovedsæde. Radioproduktionen blev allerede i 1930 udvidet med den første grammofon og året efter med forstærkeranlæg til brug i biografer. I løbet af 1930’erne og 1940’erne fortsatte salget med at vokse, og produkterne forbedredes i flere omgange. B&O samarbejdede mere og mere med specialiserede forhandlere og indledte dermed en senere tids omfattende net af autoriserede forhandlere. Et markant intermezzo var nazi-kollaboratørers sprængning af fabrikken i begyndelsen af 1945 som hævn for flere ansattes deltagelse i modstandsbevægelsen. Allerede et år senere var fabrikken genopført.

I 1950’erne lancerede B&O tv-apparatet, båndoptageren og stereo-grammofonen. Selv om virksomheden kæmpede mod mange andre hjemlige producenter, var der i det første efterkrigsårti tale om et jomfrueligt og beskyttet marked med god afsætning. Det ændrede sig med Danmarks optagelse i EFTA i 1960, hvilket skærpede konkurrencen betydeligt på hjemmemarkedet. B&O svarede igen ved at udvikle en international strategi med fokus på eksport og en bestemt markedsniche.

I 1960 udgjorde eksporten blot 4,5 % af omsætningen, men allerede to år senere var den steget til 20 %. Det store gennembrud fik B&O med sin stereo-transistorradio Beomaster 900, der lanceredes i 1964. Allerede tre år senere fulgte Beolab 500, markedets første transistorradio med high fidelity-stereoanlæg. Samme år markedsførtes det første farvefjernsyn, Beovision 3000.

Det internationale gennembrud i 1960’erne resulterede i en enorm udbygning af fabriksproduktionen med nye anlæg i Lemvig og Skive i årtiets slutning. Samtidig indledtes opbygningen af en række internationale datterselskaber, først i de øvrige skandinaviske lande og i løbet af 1970’erne i resten af Vesteuropa samt USA. I løbet af 1970’erne lancerede B&O forbedrede udgaver af sine produkter inden for radio, tv, grammofon og højttalere. B&O udmærkede sig ved flere teknologiske fornyelser, såsom fjernbetjeningen af tv og radio og et hi-fi-system for både mono-, stereo- og kvadrofoni.

Det var også i 1970’erne, at B&O for alvor slog igennem med et førende design og en strategi, der appellerede til et mere købedygtigt publikum. B&O fandt en international niche hos folk, der var villige til at betale betydeligt mere for et B&O anlæg end for et standardprodukt. Mens alle andre danske tv- og radioproducenter gik nedenom og hjem, positionerede B&O sig som en luksusproducent på det danske og internationale marked. B&O blev allerede i 1970’erne så anerkendt for sin teknologi og sit design, at flere produkter blev optaget i den permanente designsamling på Museum of Modern Art (MoMA) i New York.

Den organisatoriske baggrund for det internationale gennembrud var professionaliseringen og udbygningen af hovedkvarteret i Struer. Fra 1960’erne opbyggedes en professionel organisering og ledelse af produktion, udvikling, markedsføring og salg, økonomi, personale og strategisk ledelse. I midten af 1970’erne oversteg B&O’s omsætning den halve milliard kroner med ca. 2500 ansatte. For at sikre kapitalgrundlaget for den stærke ekspansion besluttede man efter flere års overvejelser at børsnotere selskabet i 1977 med en A-aktie og en B-aktie, som sikrede ejerkredsens fortsatte kontrol med B&O.

I slutningen af 1970’erne lancerede B&O sit første kombinerede musikanlæg med radio, grammofon, båndoptager og fjernbetjening som et samlet system. Anlægget udnyttede den nye mikroprocessor-teknologi med mulighed for forprogrammeret optagelse. Denne facilitet fik en ekstra dimension med introduktionen af den første videoafspiller i 1981. Dermed indledtes en ny linje, som man har fulgt sidenhen, nemlig at B&O leverede sammenhængende systemer. Avanceret design og funktionalitet gik op i en højere enhed under hensyntagen til placeringen i folks hjem. Retningslinjen for det fremtidige B&O var hermed udstukket.

Nye produkter og øget omsætning prægede 1980’erne. Således introduceredes cd-afspilleren i 1985 sammen med avancerede tv-apparater og musik- og videoanlæg. I samarbejde med Jydsk Telefon udvikledes den nye telefon Telecom med en særlig fin lydgengivelse. I 1981 passerede B& O’s omsætning 1 mia. kr., hvoraf eksporten udgjorde tre fjerdedele. Med samme eksportandel mere end fordobledes omsætningen frem til 1990. Ud over nye internationale datterselskaber forstærkede B&O diversificeringen på de nye produktområder.

Telefoni-samarbejdet med Jydsk Telefon blev udbygget med Ericsson, og sammen med Novo Nordisk udviklede og producerede man den såkaldte NovoPen, der sikrede patienten en nøjagtig dosering af insulin. Endelig indledtes et tæt samarbejde med den europæiske elektronikgigant Philips, der overtog en betydelig aktiepost. Philips havde gennem mange år leveret billedrøret til B&O’s fjernsyn. Ekspansionen gav ikke blot større omsætning, men også øgede omkostninger. Efterhånden var B&O blevet en omkostningstung og ufleksibel organisation, og man mærkede også et stigende konkurrencepres fra de store asiatiske elektronikproducenter.

I 1990 kom B&O ud med sit hidtil største underskud, og det fortsatte de næste par år. Det resulterede i et ledelsesskifte. Vagn Andersen, der havde ledet firmaet siden 1980, blev erstattet af Anders Knutsen fra egne rækker. Han indledte en omfattende reorganisering under betegnelsen ’Break Point’. Det gik ud på at skabe en mere effektiv, flad og markedsorienteret organisation. Forsyningskæden blev strammet gevaldigt op, og flere arbejdstunge opgaver outsourcedes til lavtlønslande, både for at spare, men også for at kunne fokusere bedre på virksomhedens kernekompetence. Udadtil forstærkedes markedsføringen og samspillet med forhandlerne, hvoraf de dårligste blev skilt fra.

Resultatet af reorganiseringen sås allerede fra regnskabsåret 1993/94, hvor B&O kom ud med et solidt overskud. Denne udvikling fortsatte de næste mange år frem til 2008. Fra godt 2 mia. kr. i 1990/91 kulminerede omsætningen med 4,2 mia. i 2001/02, samtidig med at antallet af medarbejdere kun steg lidt. Det betød, at produktiviteten blev forøget. Godt 80 % af salget gik til eksport. Efter en nedgang i omsætningen de to følgende år nåede man op på samme niveau frem til 2007/08, med stadige overskud. Herefter meldte krisen sig. Omsætningen faldt drastisk i 2008/09 til 2,8 mia. og holdt sig på dette plan de følgende år. Værre var det, at B&O nu for første gang i mange år løb ind i underskud, der først i 2010/11 blev vendt til et mindre overskud. Den globale krise slog igennem med fuld kraft, ikke mindst på virksomhedens hovedmarkeder i Danmark, Tyskland og Storbritannien.

For at modvirke krisen greb ledelsen til udviklingen af en ny strategi. Under betegnelsen ’Pole Position’ tog man fra 2008 fat på at fokusere produktudviklingen på audio- og videoprodukter, dvs. man koncentrerede sig eksplicit om kernekompetencen og solgte andet fra. Der opbyggedes en fælles, digital platform som grundlag for alle produkter for at reducere udviklingsomkostningerne.

Gennem en global salgsorganisation ville man sikre en mere effektiv og samlet indsats over for forhandlernettet, der samtidig blev udbygget på de nye vækstmarkeder. Omkostningsniveauet skulle løbende tilpasses til markedet for at opnå den nødvendige profitabilitet. Flere aktiviteter blev outsourcet, antallet af underleverandører reduceret, og forsyningskæden strammet yderligere op. B&O fik sine komponenter fra underleverandører, mens man selv varetog samling og montage på fabrikkerne i Struer og Tjekkiet og distribuerede alle produkter fra distributionscenteret i Herning. Som led i den nye strategi skiftede B&O samtidig ledelse. Den mangeårige administrerende direktør, Anders Knutsen, trådte tilbage.

Den nye strategi ændrede ikke B&O’s fundament, nemlig at man differentierede sig via "design, kvalitet, brugervenlighed og innovation" og henvendte sig til et luksussegment, også kaldet ’premium-segmentet’, bestående af folk med høje indkomster. Det var derfor, at B&O-anlæg ikke blev solgt i supermarkeder, men gennem egne butikker (godt 80 % af salget) og autoriserede ’shop-in-shop'- butikker (resten). Ud over audio- og videomusikanlæggene til forbrugere havde B&O gennem de senere år udviklet et mindre, men voksende segment omkring eksklusive lydsystemer til bilindustrien, især tyske Audi, ligesom der var skabt et brand-uafhængigt forretningsområde for digitale forstærkere.

B&O gik ind i 2010’erne som en mindre, men profitabel virksomhed. Man udgjorde fortsat et stærkt brand, der havde godt tag i velstillede folk i ilandene, og var på vej ind i de nye vækstlande. Men konkurrencepresset var hårdere end under den forudgående højkonjunktur. Digitaliseringen accelererede, og internettets gennembrud åbnede for alskens elektroniske kanaler. Produkternes livscyklus blev stadig kortere, og videnskravene var stigende. Konkurrencen fra bl.a. tyske Loewe skærpedes, men også den indirekte konkurrence, som alle luksusvarer er udsat for, idet forbrugerne kan vælge at bruge pengene til noget helt andet, blev hårdere.

• Struer
• Otto Mønsted, 1839-1916
• Danmarks udlandsgæld 1945-2010
• Vestas, 1898-
• LEGO Koncernen, 1932-
• Jydsk Telefon A/S, 1895-1995
• Cheminova (Auriga) 1938-2014
• Dansk Pelsdyravlerforening, 1930-
• Industrilandet Danmark fra 1888
• Medier, public service og Provinsdanmark
• Grundfos, grundlagt 1944

• "Danmark som Industriland". Tale af A. Foss i Industriforeningen 23. marts 1912
• Berlingske: "Jeg kan da godt lide København", interview med Jens Bilgrav-Nielsen om TV 2, 1987
• Indvielsen af Ford-fabrikken i Københavns Sydhavn, artikel i Social-Demokraten 16. november 1924

• Bernhard, Bertel (red.): Sådan skabtes Danmarks store virksomheder (1988).
• Bang, Jens: Bang & Olufsen. Fra gnist til icon (2005).
• Jensen, Jacob m.fl: Bang & Olufsen 1960-1990 (2003).
• Poulsen, Per T.: Break Point (1997).