Spring til indhold

Prinsesse Astrid, fru Ferner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Astrid af Norge
Prinsesse Astrid i 1950
Prinsesse af Norge
ÆgtefælleJohan Martin Ferner (g. 1961)
Børn
  • Cathrine Ferner
  • Benedikte Ferner
  • Alexander Ferner
  • Elisabeth Ferner
  • Carl-Christian Ferner
Fulde navnAstrid Maud Ingeborg
Født12. februar 1932(1932-02-12)
Villa Solbakken, Oslo, Norge
Død11. september 2026 (94 år)
FarOlav 5. af Norge
MorMärtha af Sverige
HusHuset Glücksborg

Astrid Maud Ingeborg Ferner (født 12. februar 1932 som prinsesse Astrid af Norge, død 11. september 2026) var en norsk prinsesse, der var den anden datter af Kong Olav 5. og Kronprinsesse Märtha af Norge. Hun var storesøster til Kong Harald 5. af Norge og repræsenterede ofte sin bror ved officielle lejligheder.

Prinsesse Astrid giftede sig 12. januar 1961 med Johan Martin Ferner. Det norske kongehus omtalte hende med titlen prinsesse Astrid, fru Ferner, selv om hendes officielle (folkeregister-)navn var Astrid Maud Ingeborg Ferner.[1] Høflighedsformen "fru" har ingen officiel stilling i Norge, men kan bruges af alle i private sammenhænge. Hun har aldrig haft arveret til den norske trone, og hun havde ingen særlig tiltaleform. Hun boede i Oslo.

Den norske kronprinsfamilie i 1937.

Prinsesse Astrid blev født den 12. februar 1932Villa Solbakken ved Skøyen (no) i Oslo som det andet barn af Norges daværende tronfølgerpar Kronprins Olav og Kronprinsesse Märtha.[2] Ved et ekstraordinært møde i statsrådet, der blev afholdt efter fødslen, meddelte hendes farfar, Kong Haakon 7., at prinsessens navn skulle være Astrid Maud Ingeborg.[2] Hun blev døbt den 31. marts i SlotskapelletKongeslottet i Oslo. Hendes faddere var hendes fire bedsteforældre Kong Haakon 7. og Dronning Maud af Norge, Prins Carl og Prinsesse Ingeborg af Sverige, hendes moster Prinsesse Astrid af Belgien, hendes halvfætters hustru Hertuginden af York, hendes fars faster Prinsesse Thyra af Danmark, hendes mors farbror Prins Eugen af Sverige og hendes fars fætter, Prins George af Storbritannien.[3]

Hun voksede op med sin søskende på kronprinsparrets residens, gården Skaugum i Asker sydvest for Oslo. Ved det tyske angreb på Norge i 1940 under Anden Verdenskrig, flygtede hun fra Norge med sin familie og tilbragte krigsårene i eksil med sin moder og søskende i Washington, D.C.

Astrids ægteskab med den norske forretningsmand Johan Martin Ferner i 1961 førte til en polariseret offentlig debat i 1960–1961, eftersom Ferner havde været gift tidligere og var skilt. Gengifte var dengang meget kontroversielt i Den norske kirke, fordi Det nye testamente udtrykkeligt forbyder det.

Prinsesse Astrid havde i følge den norske grundlov ikke arveret til den norske trone. Prinsesse Astrid havde imidlertid arveret til den britiske trone, eftersom hun nedstammede fra kurfyrstinde Sophia af Hannover.

De første år efter at kong Olav 5. tiltrådte tronen bistod prinsesse Astrid sin far meget, og hun var landets førstedame. Kong Olav 5. var enkemand da han tiltrådte tronen, og hans ældste datter, Prinsesse Ragnhild, fru Lorentzen, var bosat i Brasilien. Også under kong Harald 5.'s sygefravær i 2005 bistod prinsesse Astrid kongefamilien med repræsentationsoppgaver.

Prinsesse Astrid og Johan Martin Ferner i vinduet på Det Kongelige Slott 17. mai 2007.
Foto: Ernst Vikne

Ved prinsesse Astrids 70-års fødselsdag i 2002 besluttede regeringen at give hende en ærespension af statskassen for at "vise sin anerkendelse for den indsats Prinsesse Astrid fru Ferner, har gjort for Norge". Arbejds- og administrationsminister Victor Norman bestemte, at pensionen i første omgang skulle være på 396.000 kroner om året.[4]

Astrid døde den 11 september 2026, 94 år, to dage efter statsbegravelsen af sin bror Harald V.[5]

Under optagelserne til filmen G.I.Blues fik Elvis Presley den 7. juni 1960 i Hollywood besøg af den danske tronfølger, Prinsesse Margrethe, den norske Prinsesse Astrid og den svenske Prinsesse Margaretha.[6]

I Sydpolarlandet er Prinsesse Astrid Kyst i Dronning Maud Land opkaldt efter prinsesse Astrid.

Titler, prædikater og æresbevisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Monogram

Titler og prædikater

[redigér | rediger kildetekst]
  • 12. februar 1932 – 12. januar 1961: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Astrid af Norge
  • 12. januar 1961 – 11 september 2026: Hendes Højhed Prinsesse Astrid, fru Ferner

Ægteskab og børn, svigerbørn og børnebørn

[redigér | rediger kildetekst]

Prinsesse Astrid giftede sig den 12. januar 1961 i Asker Kirke (no) nær Oslo med Johan Martin Ferner. Parret har fem børn:

∞ Arild Johansen (Cathrine Ferners mand)
    • Sebastian Ferner Johansen (f. 1990) (søn af Cathrine Ferner Johansen) (britisk arveret, ingen titel)
    • Madeleine Ferner Johansen (f. 1993) (datter af Cathrine Ferner Johansen) (britisk arveret, ingen titel)
  • Benedikte Ferner (f. 1963) (datter af prinsesse Astrid, gift to gange, ingen børn) (britisk arveret, ingen titel)
  • Alexander Ferner (f. 1965) (søn af prinsesse Astrid) (britisk arveret, ingen titel)
∞ Margrét Gudmundsdóttir (Alexander Ferners islandske hustru)
    • Edward Ferner (født 28. marts 1996) (søn af Alexander Ferner) (født næsten fire måneder før hans forældre giftede sig 27. juli 1996, ingen titel)
    • Stella Ferner (f. 1998) (datter af Alexander Ferner) (britisk arveret, ingen titel)
  • Elisabeth Ferner Beckman (f. 1969) (datter af prinsesse Astrid) (britisk arveret, ingen titel)
∞ Tom Folke Beckman (Elisabeth Ferners tidligere mand)
    • Benjamin Ferner Beckman (f. 1999) (søn af Elisabeth Ferner Beckman) (britisk arveret, ingen titel)
  • Carl-Christian Ferner (f. 1972) (søn af prinsesse Astrid) (britisk arveret, ingen titel)

Der er kun oplyst nationalitet på ægtefæller, der ikke er fødte i Norge.

  1. Skattelister – NRK Nyheter
  2. 1 2 "Prinsesse Astrid". kongehuset.no (norsk). Det norske kongehus. Arkiveret fra originalen 3. maj 2007.
  3. Flantzer, Susan (2019). "Norwegian Royal Christenings" (engelsk). Unofficial Royalty.
  4. "Pensjon til Prinsesse Astrid, fru Ferner" Arbeids- og administrasjonsdepartementet, 12. februar 2002 (norsk)
  5. "Prinsesse Astrid (94) er død". NRK. 11 september 2026. Hentet 11 september 2026.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  6. "Royalt besøg hos 'The King'". Arkiveret fra originalen 9. september 2015. Hentet 27. juni 2012.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til: