Dansk Sprognævn har siden 1955 fastlagt den officielle danske retskrivning og fulgt det danske sprogs udvikling. Det er en opgave, der er blevet stadig vanskeligere i takt med, at større og større andel af det, som bliver skrevet på dansk, er genereret af AI og store sprogmodeller.

For hvordan undersøger vi udviklingen af det danske sprog i en tid, hvor AI bliver brugt til alt fra at generere tekster, forbedre sproglige formuleringer og korrekturlæse? Vi har i dag et mediebillede fyldt med AI-genererede tekster, som ellers normalt er her Dansk Sprognævn trækker en stor del af de tekster, som skal bruges til analyser og forskning.

“Brugen af AI, især i medierne, giver os udfordringer, når vi forsker i sprogets udvikling, og når vi normerer retskrivningenˮ, siger Thomas Hestbæk Andersen, direktør for Dansk Sprognævn, og fortsætter: “De mange AI-skabte tekster gør, at vi skal lægge til og trække fra for at få et retvisende billede af, hvordan dansk rent faktisk udvikler sig. Med indlemmelsen af Lex i vores korpus lægger vi til!ˮ.

“Hos Lex – Danmarks Nationalleksikon er vi glade for at kunne give Dansk Sprognævn adgang til vores artikler. AI-genereret viden og indhold fylder stadig mere på nettet, og med Lex vil vi sikre, at der er adgang til viden, som er faktuel og formuleret af mennesker. Artiklerne på Lex er “AI-frieˮ, og de er over tid skrevet af flere end 4000 forskere og holdes nu opdateret af flere end 1000 fagpersoner og forskere. Vi er glade for, at vores prioritering af at fastholde, at indholdet skal være skrevet af mennesker, nu også kan bruges videnskabeligt i forskningsøjemedˮ, siger Ole Mølgaard, direktør for Lex – Danmarks Nationalleksikon.

Lex er et af de få medier, hvor man kan være helt sikker på, at sproget og ordene er tænkt og formuleret af mennesker. Lexʼ artikler er skrevet af forskere og fagfolk og redigeret af redaktionen på Lex, der sørger for, at forskningsbaseret viden er formidlet, så alle danskere forstår det. Lex har en nultolerance over for brug af AI, som sproggeneringsværktøj til formidlingen af deres artikler. På Lex er alt formuleret af fagpersonerne selv.

“I Dansk Sprognævn har vi brug for kilder, der er tænkt, formuleret og skrevet af mennesker fra start til slut. Her er Lex, med deres meget restriktive politik for brug af AI i deres artikler, guld værd for Dansk Sprognævn”, siger Thomas Hestbæk Andersen, direktør for Dansk Sprognævn.

Yderligere information

Thomas Hestbæk Andersen, direktør for Dansk Sprognævn, mobil: 31501030

Ole Kaag Mølgaard, direktør Lex – Danmarks Nationalleksikon, mobil: 29463919

Med udgangspunkt i 4. udgave af Weilbachs Kunstnerleksikon, der er overdraget fra Det Kgl. Bibliotek til Lex, vil cirka 8000 eksisterende biografier blive opdateret og videreført digitalt. Dertil kommer omkring 600 nye biografier, heraf en væsentlig andel om hidtil oversete kunstnere, særligt kvinder, samt kunstnere, der er trådt frem siden år 2000, hvor den seneste redaktion af Weilbach blev afsluttet.

Lex’ Kunstnerleksikon integreres direkte i nationalleksikonet, hvor biografierne indgår i et levende opslagsværk af artikler om værker, perioder, bevægelser og institutioner. Artiklerne nyskrives i et nutidigt og tilgængeligt sprog og suppleres med billeder samt lyd og videoklip fra DR’s arkiv.

Professor emerita, dr. phil og leder af det biografiske råd, Birgitte Possing, udtaler:

“Det er nødvendigt for et demokratisk kultursamfunds selvforståelse, at dets største personligheder, også kunstnerne, nytænkes og -skrives to-tre gange hvert århundrede. For hver generation stiller nye spørgsmål, både til kunsten, til den tid, den bliver til i, og til de kunstnere, der skaber den. En leksikalsk kunstnerbiografi bør både være en faktisk fortælling om og en fortolkning af kunstnerens liv, værk og tid, skrevet af en anden end kunstneren selv. Den dobbelthed er udfordrende, men skal sikre, at kommende generationer får adgang til troværdige, nøgterne og forskningsbaserede portrætter af enhver tids vigtigste kunstnere.”

Direktør for Ny Carlsbergfondet, Michael Thouber, siger:

”Ny Carlsbergfondet ønsker at bidrage til, at flest mulige mennesker får viden om kunst og kunsthistorien, og at den viden bliver opdateret, kvalificeret og gjort frit tilgængelig for alle. Projektets styrke ligger også i et fokus på at genskrive kunsthistorien, så også tidligere oversete kunstnere får en plads. Lex’ Kunstnerleksikon vil på den måde medvirke til at kvalificere den brede offentlige samtale om kunstens historie og betydning.”

Omkring 150 fagansvarlige forskere og eksperter vil i projektperioden opdatere og skrive artiklerne.

Direktør for Lex – Danmarks Nationalleksikon Ole Mølgaard siger:

”I en tid præget af misinformation og hurtigt produceret indhold er der et stort behov for kvalitetssikret og redigeret viden. Med Kunstnerleksikonet sikrer vi, at alle får fri adgang til troværdige biografier dér, hvor danskerne allerede søger deres viden: på Lex.”

For at sikre den faglige kvalitet af arbejdet er der etableret et biografi- og kunstfagligt råd. Rådet har til opgave at bidrage til at sikre, at biografiformen er tidssvarende, at rådgive om, hvilke kunstnere, der skal biograferes, samt at bistå med rekruttering af fagansvarlige, som kan skrive artiklerne.

Det biografiske råd består i denne fase af rådsleder Birgitte Possing, professor emerita; Mikkel Bogh, professor i kunsthistorie og centerleder, KU; Camilla Jalving, vicedirektør for samlinger og forskning på Statens Museum for Kunst, og Ulla Tofte, direktør for Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Kunstnerleksikonet er første skridt i et langsigtet biografisk projekt, der skal sikre løbende opdatering af biografier inden for kunst og kultur samt senere også politik, videnskab og erhverv. Målet er at fastholde og udvikle den danske biografiske arv i en digital og forskningsbaseret form, frit tilgængelig for alle.

I anledning af lanceringen af det kunstnerbiografiske projekt inviterer Lex og Ny Carlsbergfondet til et lanceringsarrangement. Arrangementet finder sted den 28. maj 2026 kl. 16.30-18.00 hos Lex, Wildersgade 41A, 1408 København K. Programmet byder på oplæg og samtale om kunstnerbiografiens betydning i dag samt efterfølgende reception. 

Du kan tilmelde dig her:

Yderligere information:

Direktør Ole Mølgaard, Lex – Danmarks Nationalleksikon okm@lex.dk, mobil 29463919

Sekretariatschef Ditte Sig Kramer, Ny Carlsbergfondet dsk@ncf.dk, 31443413

Chatbotten er udviklet til udelukkende at bruge indhold fra lex.dk. Indholdet opdateres løbende, i takt med at artiklerne redigeres og nye tilføjes.

Med udvidelsen kan AI-assistenten nu trække på omkring 250.000 artikler skrevet af danske forskere og fagfolk. Læs mere.

Chatbotten har nu blandt andet adgang til:

• Lex
• Trap Danmark
• Trap Grønland
• Trap Færøerne
• Dansk Biografisk Leksikon
• Danmarkshistorien
• Danmarks Oldtid
• Naturen i Danmark
• Dansk Pattedyratlas
• Dansk litteraturs historie
• Historien om børnelitteratur
• Dansk Kvindebiografisk Leksikon

Projektleder Maja Bressendorff siger:

“Lex er ikke et nyhedsmedie, men et opslagsværk, der giver baggrund og perspektiv. På redaktionen følger vi dagligt med i, hvad der sker omkring os, og opdaterer løbende artiklerne. Trafikken viser tydeligt, at brugerne – både på lex.dk og chatbotten – søger viden om aktuelle begivenheder – det kan være Iran, folketingsvalg eller Grønland. 

Hvor indholdet før var mere statisk, søger botten nu i de opdaterede artikler. Med inkluderingen af de nye værker og de hyppige opdateringer er kvaliteten af chatbottens svar blevet væsentligt forbedret.”

Maja Bressendorff er programleder på Lex med ansvar for udviklingen af den danske chatbot

“Vi er vidne til verdenshistoriens største tyveri”

Sådan lød det fra Lex’ sekretariatschef, Ole Mølgaard, i marts i DR’s kulturprogram K-Live, hvor han kritiserede de store sprogmodellers uautoriserede brug af andres indhold. I 2025 blev Lex’ 250.000 artikler eksempelvis høstet af ChatGPT omkring otte millioner gange om måneden.

Ifølge Ole Mølgaard er det dybt problematisk. Store techvirksomheder som Google og OpenAI træner deres modeller på indhold fra Lex og andre uden tilladelse. De svar, modellerne genererer, kan være meget tæt på originalteksterne, og selvom svarene ofte er fulde af fejl, ser de tilforladelige ud. 

“Det gør brugerne mindre tilbøjelige til at klikke videre til de oprindelige kilder. På den måde stjæler virksomhederne både indhold, brugere, troværdighed og autoritet fra de oprindelige udgivere”, lyder det fra Ole Mølgaard.

Lex står ikke alene med kritikken. Opslagsværket Encyclopedia Britannica har lagt sag an mod Perplexity AI, og tidligere på året lagde DPCMO, der repræsenterer næsten hele den danske mediebranche, sag an mod OpenAI for at bruge danske nyhedsmediers ophavsretsbeskyttede indhold til at træne ChatGPT.

Ole Mølgaard fortsætter: 

“Chatbotterne og AI giver fantastiske muligheder, men desværre får man som bruger alt for ofte fejlfyldte svar, og svar, som ikke er forankret i kilder. Som borgere og som samfund har vi brug for at vide, hvad vi kan stole på. Man kan sige, at sprogmodellerne ryster vores vidensfundament.”

Det er baggrunden for, at Lex i disse år samarbejder med Center for Humanities Computing ved Aarhus Universitet om et forskningsprojekt, der skal udvikle et pålideligt, dansk alternativ til de store spillere – med målet om at give alle borgere adgang til troværdig viden.

Hør interviewet i K-Live 

Ole Mølgaard er sekretariatschef for lex.dk.

For at finde svaret begyndte vi at skille systemet ad og teste én komponent ad gangen.

Først udskiftede vi selve sprogmodellen og sammenlignede tre forskellige modeller: Gemma (som vi bruger nu), Mistral 3 Large og GLM-4.7, mens resten af systemet forblev uændret. Selvom vi fandt forskelle i kvaliteten og relevansen af svarene, var det ikke nok til at forklare det fald, vi kunne se i den samlede kvalitet. Det tydede på, at problemet ikke primært lå i selve genereringen af svar.

Derefter rettede vi blikket mod en anden del af systemet – den komponent, der arbejder “bag kulisserne” med at finde relevante kilder til chatbotten.

Her opgraderede vi fra en mindre såkaldt embedding-model (multilingual-e5-small) til en større version (multilingual-e5-large), som bruges til at finde og matche jeres spørgsmål med relevante kilder i Lex’ materiale.

Det viste sig at gøre en markant forskel.

På tværs af alle de testede sprogmodeller så vi en tydelig forbedring i vores målinger.

Chatbotten blev ganske enkelt bedre til at finde det rigtige materiale at basere sine svar på – og dermed også bedre til at formulere brugbare svar. 

Resultaterne tyder derfor på, at det største problem ikke lå i selve sprogmodellen, men i den måde systemet fandt sine kilder på.

Fald i brugertilfredshed

Figuren nedenfor viser udviklingen i jeres samlede tilfredshed med chatbotten, samthvor ofte den måtte opgive at finde et svar.

Kort efter skiftet til Gemma og den mindre e5-model ser vi et markant fald i tilfredsheden og samtidig en stigning i antallet af afvisninger. Det er altså ikke kun en teknisk måling – det afspejler også den oplevelse, mange af jer i brugerpanelet har delt med os.

Efter opgraderingen til den større e5-model begynder tallene igen at bevæge sig i en mere positiv retning.

Billedtekst: Efter skiftet til Gemma ser vi et fald i både klarhed (Clarity), brugertilfredshed (User Satisfaction), tillid (Trust), kan ikke svare (Deferrals) og besvarede spørgsmål. (Did answer)

Hvad sker der nu?

Selvom vores tests peger på, at kildesøgningen spillede en større rolle end forventet, betyder det ikke nødvendigvis, at sprogmodellen ikke også skal opgraderes.

Indtil videre har vores evaluering primært målt to ting:

• hvor godt chatbotten holder sig til sine kilder
• hvor godt den faktisk besvarer spørgsmålet

På disse to parametre gjorde større sprogmodeller kun en moderat forskel. Men større modeller kan have andre fordele – for eksempel i forhold til formulering, ræsonnement og håndtering af mere komplekse spørgsmål.

Derfor fortsætter vi også med at teste alternative modeller.

Med den nye aftale får det digitale nationalleksikon mulighed for at bruge indhold fra Det Kgl. Biblioteks DR-arkiv i leksikonopslag. Det drejer sig om millioner af tv- og radioudsendelser fra hele DRʼs 100-årige historie. Det betyder, at historiske og kulturelle sammenhænge nu kan opleves gennem både levende billeder og lyd, så brugerne ikke blot læser om, men også kan se og høre tv og radio fra de afgørende øjeblikke, der har formet historien.

Aftalen betyder, at udsendelser og klip fra DRʼs omfattende radio- og tv-produktion siden 1925 kan indgå i relevante leksikonopslag. Et opslag om “amerikanske præsidenter” kan fx indeholde et klip fra DRʼs nyhedsudsendelse fra den 20. januar 2009, hvor Barack Obama blev indsat som USAʼs første afroamerikanske præsident. Brugeren får dermed både fakta og lyd og billeder fra begivenheden.

Ole Kaag Mølgaard, sekretariatschef for Lex – Danmarks Nationalleksikon, siger om aftalen:

ˮAdgangen til DRʼs historiske udsendelser giver os mulighed for at styrke vores formidling med levende og troværdigt kildemateriale, som styrker både forståelsen og den historiske sammenhæng. Når brugerne kan bevæge sig mellem en artikel og de oprindelige radio- eller tv-udsendelser fra DR, er det med til at gøre viden tilgængelig, pålidelig og forankret i solide kilder. Samtidig stræber vi efter at være et levende samlingspunkt for viden og historie, og her udgør Det Kgl. Biblioteks DR-arkiv en enestående ressource.ˮ

Søren Bitsch Christensen, vicedirektør for Kulturarv på Det Kgl. Bibliotek, siger:

“I en tid præget af fake news og hurtige informationsstrømme er der brug for troværdig og nærværende formidling. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu kan være med til at gøre vigtig historisk viden levende hos Danmarks nationalleksikon. Det Kgl. Biblioteks DR-arkiv er ikke bare en unik og vigtig del af Danmarks fælles hukommelse. Det er også 100 års mediehistorie og kulturarv, som den dag i dag kan gøre os alle sammen klogere på, hvad der har formet os og binder os sammen som folk – og på Danmarks betydning i verden.ˮ

Hvad er Det Kgl. Biblioteks DR-arkiv?

Det Kgl. Bibliotek fik i medieaftalen 20232026 ansvaret for at tilgængeliggøre DR-arkivet med det formål at gøre den danske kulturarv frit tilgængelig for offentligheden. Indtil videre er 58% af DR-arkivet lagt ud, og der uploades løbende udsendelser. Når hele DR-arkivet er gjort tilgængeligt, vil der være tale om flere millioner af tv- og radioudsendelser fra 1925 og frem til i dag. Arkivet er gratis for alle borgere at bruge og kan findes på Det Kgl. Biblioteks hjemmeside.

Hvordan bruges det på Lex?

Aftalen giver Lex mulighed for at anvende udvalgte klip og udsendelser som kildemateriale i artikler. Arkivmaterialet kan dermed supplere faglige opslag med lyd og billeder, der belyser historiske begivenheder, samfundsudvikling og kulturelle strømninger.

Kontakt

● Sekretariatschef for Lex – Danmarks Nationalleksikon, Ole Kaag Mølgaard, mobil: 29463919 og okm@lex.dk

● Presseansvarlig for Det Kgl. Bibliotek, Merle Sofie Simonsen, mobil: 91324181 og mesi@kb.dk

Derfor har vi behov for en mere systematisk tilgang til evaluering. Fremover vil vi have fokus på at opbygge en intern evalueringsplatform, som kan give os en indikation af, om chatbot­tens kvalitet forbedres eller forringes, når vi foretager ændringer i systemet.

Evalueringen vil bestå i, at vi så vidt muligt måler chatbottens evne til at finde de rette kilder og besvare allerede kendte spørgsmål faktuelt korrekt. Spørgsmålene udarbejdes af os selv, genereres på baggrund af Lex’ artikler eller udledes af brugernes interaktion med tidligere versioner af chatbotten.

Disse målinger kombineres med feedback fra jer brugere for at skabe en samlet og mere helhedsorienteret vurdering af, om udviklingen bevæger sig i den rigtige retning. 

Vi var på forhånd klar over, at skiftet ville påvirke chatbottens performance, men ikke præcist hvordan. Derfor bad vi jer i testpanelet om at dele jeres erfaringer og feedback. Sammen med vores egne målinger har jeres tilbagemeldinger gjort det muligt at evaluere konsekvenserne af modelskiftet.

Hvorfor kvaliteten blev påvirket 

Ved overgangen til Gemma valgte vi en væsentligt mindre sprogmodel med færre parametre, hvilket reducerede modellens sproglige kapacitet og dermed dens performance. 

Modellen bruges ikke alene til at generere svar baseret på de fundne kilder, men også til at vurdere, hvilke kilder der faktisk er anvendt i svaret, så kildelisten kan filtreres. Det er især denne vurdering, der har lidt under den reducerede modelstørrelse. Modellen er blevet mere tilbøjelig til at fastholde irrelevante kilder og samtidig frasortere relevante. 

Derudover ser vi en øget tendens til helt eller delvist forkerte svar – særligt i længere samtaler.  

Begge problemer illustreres i denne samtale (se illustration 1). Selvom et simpelt spørgsmål om en hanes levetid umiddelbart ser ud til at være forstået korrekt, er svaret forkert, og modellen svarer i praksis på et andet spørgsmål.

Problemet med fastholdelse af irrelevante kilder bliver særligt tydeligt i en anden samtale (se illustration 2) omhandlende (sprog)modeller, hvor kilder om (foto-)modeller, fotografer, trænere og træningsformer (i den idrætsmæssige forstand) beholdes, sandsynligvis grundet en misforståelse af ordene “model” og “træning”.

Vi overvejer nu, om det er nødvendigt at skifte til alternative og større modeller, såsom Qwen3 235b, Llama 3 70b, OSS 120b – eller eventuelt til nogle af de helt store modeller som DeepSeek v3.2 eller Mistral Large 3.

Samtidig vil vi fortsat bestræbe os på at anvende så effektiv en model som muligt for at holde systemets samlede klimabelastning på et minimum.

På Lex arbejder redaktionen dagligt sammen med næsten 1.000 forskere og fagfolk på at holde indholdet på Lex pålideligt, opdateret og relevant for brugerne. 

I en tid, hvor misinformation spredes hurtigt, og kunstig intelligens er alle vegne, er det nødvendigt at finde nye måder at bringe Lex’ indhold i spil på for brugerne. Samtidig skal udviklingen af AI-teknologi leve op til Lex’ redaktionelle principper og faglige kvalitet.

På en workshop i december mødtes en håndfuld redaktører med forskerne fra Center for Humanities Computing ved Aarhus Universitet (CHC) og drøftede udfordringer og muligheder med et AI-værktøj til Lex. 

Inspiration til ny viden

For redaktør Thomas Bille er det afgørende, at chatbotten forbedrer søgningen – især ved at søge på tværs af artikler i leksikonet.

“Du får som bruger et langt mere detaljeret svar og får præsenteret relaterede artikler. Skal du skynde dig og bare vil have fakta, kan du nøjes med AI-svaret, men med links til kildeartiklerne får du præsenteret en masse indhold, du måske ikke lige havde forestillet dig. Det udvider oplevelsen markant.”

Netop det, at man som bruger bliver præsenteret for viden, man ikke lige vidste, man savnede, ser redaktørerne som en stor styrke – både for den enkelte bruger og i et bredere samfundsmæssigt perspektiv. 

“Når du tidligere slog fx ‘Venezuela’ op i et trykt leksikon, kunne du jo komme til at støde på andre spændende fænomener som ‘Venus fra Milo’, ‘venturekapital’ eller ‘ventrikelflimren’”. Den form for inspirerende bladren sker ikke i dag. Den viden, du bliver præsenteret for, er styret af algoritmer og kommercielle interesser. Vi lever alle i vores små ekkokamre; vi får oftest kun nyheder, vi er enige i, eller nyheder, som søgemaskinen ved, forarger os. Det er vigtigt, både for ens egen skyld, men også i et større perspektiv, at vi har et sted, hvor vi bliver præsenteret for noget andet end det, vi går rundt og tænker på og bakser med til dagligt.”

Redaktørerne drømmer om flere funktioner, og de mange ideer skal konkretiseres og udvikles over de kommende år.

“Vi spørger os selv, hvordan vi med kunstig intelligens kan pirre folks nysgerrighed. Kan vi lave noget, der er legende og lystfyldt? Vi taler om funktioner som en tilfældighedsgenerator eller artikelroulette, der kan føre brugerne nye steder hen i leksikonet.” siger Thomas Bille.

Når svaret er for svært

Som udgangspunkt er artiklerne på Lex skrevet, så elever fra grundskolens ældste klasser og gymnasier kan forstå dem. Men indholdet på Lex skal ved hjælp af kunstig intelligens målrettes og formidles meget bredere, står det til redaktørerne. Thomas Bille fortæller:

“Vi ved, at Lex også bruges af yngre klasser i grundskolen, ligesom vi ved, at mange elever også i ældre klasser har udfordringer med læsning. Med AI vil søgeresultaterne kunne præsenteres på forskellige læseniveauer. Det kan sætte indholdet i Lex i spil på nye måder og ramme en bredere gruppe af brugere. Man skal fx kunne personalisere sin profil, så den passer til ens alder og den kontekst, man er i. Måske skal vi også have en knap, der hedder: ‘Er svaret for svært? Prøv at få svaret på en anden måde’.”

Thomas Bille

Thomas Bille er cand.scient. i biologi med speciale i krybdyr og padder og forfatter til en række populære og videnskabelige udgivelser. Redaktør på Lex siden 2022 for bl.a. Mellem- og Sydamerika og alle verdens dyr.  

De 25 mest læste artikler afspejler et år præget af geopolitik og interesse for historien, men også af helt nære spørgsmål, der relaterer sig til hverdagen. Lex bliver brugt i klasselokaler, foran tv-skærmen og på arbejde, når der er brug for overblik, baggrund og perspektiv.

De to mest læste artikler var “Amerikanske præsidenter” og “kongerækken”, leksikonartikler, som hvert år læses af rigtig mange danskere. Og som den tredje mest læste finder man “karakterer og karakterskalaer”, der blev besøgt af mange, da det blev foreslået at ændre den nuværende karakterskala. Ikke overraskende finder vi også artikler, som nok mest læses i klasseværelset, om de to verdenskrige, “det moderne gennembrud” og “den kolde krig”. Artiklerne om “James Bond” og “Tour de France-vindere” er artikler, som brugerne besøger, når agent 007 er på mission i fjernsynet, og når Jonas Vingegaard og de andre Tour de France-ryttere forcerer bjergtinderne og lavendelmarker i det franske.

“Lex har knap 250.000 artikler, som holdes opdateret af næsten 1.000 forskere og fagfolk, og ud af de mange artikler blev hele 212.218 artikler læst en eller flere gange i 2025” fortæller Ole Mølgaard, sekretariatschef hos Lex – Danmarks Nationalleksikon og fortsætter: “Toplisten viser, at Lex bliver brugt i mange forskellige sammenhænge. Det er ikke bare et opslagsværk for særlige interesser, men et fælles og bredt vidensfundament,”

Top-25 mest læste artikler i 2025 (antal læsninger i parentes)

1. Amerikanske præsidenter (145.363)

2. Kongerækken (136.524)

3. Karakterer og karakterskalaer (119.212)

4. James Bond (110.828)

5. Militære grader (106.933)

6. Bryllupsdag (106.253)

7. Metro Cityring (99.209)

8. Nationalitetsmærke (78.476)

9. Romertal (68.659)

10. Det græske alfabet (57.908)

11. Statsministre i Danmark (57.579)

12. Woke (48.399)

13. Palæstina (44.375)

14. Tour de France-vindere (44.330)

15. Danmarks 10 rigeste 2024 (44.201)

16. Generation (43.849)

17. Europas hovedstæder (43.032)

18. Tour de France 2025 (41.352)

19. Boomer (40.539)

20. Domkirke (37.449)

21. 2. Verdenskrig (36.259)

22. 1. Verdenskrig (33.192)

23. Kernevåben (32.217)

24. Det moderne gennembrud (31.611)

25. Den kolde krig (31.526)

Yderligere information: Ole Mølgaard, mail: okm@lex.dk og mobil: 29463919