skindød

Skindød kan forekomme hos nyfødte, ved forgiftninger, nedkøling (hypotermi), kvælning, elektricitetsulykker og hjertestop. Især kombinationen af hypotermi og iltmangel, fx ved drukning, indebærer en risiko for skindød, hvorfor genoplivningsforsøg i disse tilfælde fortsættes, indtil der optræder dødstegn, eller personen atter giver livstegn fra sig. Et sjældent fænomen, kaldet kulderigor, hvor der er stivhed i lemmerne på grund af hypotermi, kan fejltolkes, hvis ikke undersøgelsen for dødsstivhed er udført korrekt.

Frygten for at blive begravet som skindød var en vigtig grund til, at der blev indført regler for dødens konstatering. Denne frygt er i nutiden ubegrundet, idet der skal konstateres sikre dødstegn, før en afdød kan flyttes til et kølerum eller lighus, eller der kan udstedes en dødsattest.

• dødstegn
• dødsattest
• ligsyn