Sectio alta er et operativt indgreb, man foretog siden middelalderen ved forekomst af blæresten. Blæresten forekom langt hyppigere i foregående tider, sandsynligvis af kostmæssige årsager. Blæresten kan skyldes udfældninger af krystaller af urinsyre i urinblæren, men også kroniske infektioner. Tilstanden kan være smertefuld og give ophav til blødninger.
Faktaboks
- Etymologi
-
Sectio alta er latin og betyder 'det høje snit'
Nogle gange blev blærestenene så store, at de umuliggjorde normal vandladning. Stenen kunne da fjernes af en såkaldt "stensnider" eller "stenskærer". Snittet blev lagt lige over symfysen, ind i Retzius' rum, for at undgå at skære gennem bughinden, og blæreindholdet blev derpå fjernet manuelt.
Indgrebet, som oprindeligt blev foretaget uden nogen form for bedøvelse, var risikabelt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.