Udstoppet stor pungmuldvarp fra Charlotte Waters i delstaten Northern Territory i Australien. I naturen er pelsen gul og orange, men denne farve skyldes muligvis jernholdige stoffer i sandet, de lever i, og i fangenskab kan de blive hvide. Læg mærke til det store næseskjold og de to spadeformede kløer.
Af /Museums Victoria.
Licens: CC BY 4.0

Pungmuldvarpene er pungdyrenes svar på muldvarpene i Eurasien og Nordamerika samt guldmuldvarpene i Afrika. De små, blinde og skjultlevende dyr findes i Australiens sandørkner og er i ekstrem grad tilpasset en underjordisk tilværelse.

Faktaboks

Videnskabeligt navn

Notoryctidae (familie)

Også kendt som

marsupial moles (engelsk)

Slægtskab og arter

Pungmuldvarpene er så særegne, at de både placeres i deres egen familie, Notoryctidae, og orden, Notoryctemorphia. De tilhører overordenen Australidelphia, der indeholder alle de australasiske pungdyr samt den sydamerikanske monito.

Der findes følgende to arter af pungmuldvarpe:

Dansk navn Videnskabeligt navn Engelsk navn
Lille pungmuldvarp Notoryctes caurinus Kakarratul, northern marsupial mole, north-western marsupial mole
Stor pungmuldvarp Notoryctes typhlops Itjaritjari, southern marsupial mole, Central Desert marsupial mole

Beskrivelse

Stor pungmuldvarp har en hoved-kropslængde på 11-14 cm og en vægt på 50-60 gram. Lille pungmuldvarp har en hoved-kropslængde på ca. 9 cm og en vægt på 30-50 gram. De er derfor begge mindre end vores hjemlige muldvarp, der har en kropslængde på 12-17 cm og vægt på 60-135 gram.

Pungmuldvarpe ligner meget muldvarpe og guldmuldvarpe, men kendes let på et stort, nøgent og forhornet næseskjold. De mangler ydre øjne og ører, og øregangene er dækket af pels. Kroppen er cylindrisk, og der er ingen synlig hals eller adskillelse mellem hoved og krop. Halen er reduceret til en læderagtig, 1,5-2,5 cm lang stump. Pelsen er silkeblød og gullig til orange i farven.

Forlemmerne er effektive graveredskaber. De er kraftige og muskuløse, og den tredje og fjerde finger (svarende til vores lang- og ringfinger) er udstyret med store spadeagtige kløer. Pungmuldvarpe har fem fingre på forbenene og fem tæer på bagbenene.

Begge køn har pung. Den er veludviklet hos hunnen, men rudimentær hos hannen. Pungens indgang vender bagud, hvilket formentlig er en tilpasning til at undgå sand i pungen under gravning.

De bemærkelsesværdige ligheder mellem pungmuldvarpene og muldvarpene og guldmuldvarpene er et eksempel på konvergent evolution; det at forskellige dyregrupper uafhængigt af hinanden har udviklet lignende træk som tilpasning til en lignende økologisk niche, i dette tilfælde til et liv under jorden. Pungmuldvarpene minder allermest om guldmuldvarpene, der ligesom dem kun har to store kløer (muldvarpe bruger alle fem fingre til at grave med) og er helt blinde (muldvarpe har bittesmå øjne).

Pungmuldvarpenes kropstemperatur er noget af det laveste, man har målt blandt pattedyr. Den ligger på 22,7-30,8 °C.

Udbredelse og levested

Stor pungmuldvarp er udbredt i den centrale del af Australien, mens lille pungmuldvarp findes i den nordvestlige del. De lever i ørkner som Great Victoria Desert, Simpson Desert, Gibson Desert og Great Sandy Desert. De er især knyttet til sandklitter, men kan også forekomme andre steder med sand.

Føde og fouragering

Pungmuldvarpe lever først og fremmest af underjordiske hvirvelløse dyr. Stor pungmuldvarp æder især myrer og deres æg, pupper og larver samt billelarver, men tager indimellem også edderkopper og skorpioner. I fangenskab har man set pungmuldvarpe dræbe og æde gekkoer, og det er muligt, at de ind imellem også kan nedlægge mindre hvirveldyr.

Adfærd

Pungmuldvarpene tilbringer livet under sandet og kommer tilsyneladende sjældent op på overfladen. Det gør dem uhyre svære at studere i naturen, og man ved stort set ikke noget om deres adfærd. Det formodes, at pungmuldvarpe lever for sig selv. Man har ingen viden om, hvor store deres leveområder er, og om de er territoriale eller ej.

En stor del af deres færden lader til at foregå blot 10-20 cm under overfladen. Her kan de ikke grave gange, da det løse sand falder sammen om dem, og i stedet ”svømmer” de gennem sandet. Udgravninger har dog afsløret, at pungmuldvarpene længere nede, hvor sandet er mere sammenpresset, har et helt system af sandfyldte tunneler, der kan gå flere meter ned under overfladen. Man har ikke fundet redekamre eller fødedepoter i forbindelse med disse gangsystemer.

Formering

Hunnen har to dievorter i pungen, og man har observeret 1-2 unger i pungen. Ud over det ved man ikke noget om deres formering eller opvækst.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig