Den voksne pileborer flyver om natten og ses kun sjældent. Munddelene er reducerede, og den store natsværmer er derfor ikke i stand til at tage føde til sig.

Pileboreren er en stor, kraftigt bygget sommerfugl i familien træborere (Cossidae). Den er især kendt for sin store larve, som kaldes en rødorm.

Faktaboks

Videnskabeligt navn

Cossus cossus

Også kendt som

rødorm

Den voksne pileborer har et vingefang på 65-80 mm. Vingerne er lysegrå med mørkegrå marmorering og et sort netmønster. Munddelene er reducerede, og den voksne natsværmer er ikke i stand til at tage føde til sig.

Pileboreren er gået kraftigt tilbage siden 1950'erne, men findes stadig i store dele af Danmark, om end den kun sjældent ses. Den lever i skovbryn, parker og lignende, hvor der er gamle pile- eller poppeltræer, som larven lever i. Den voksne pileborer er på vingerne juni-juli.

Rødormen

Pileborerens op til 10 cm store larve kaldes rødorm. Den har en karakteristisk syrlig duft. Rødormen gnaver labyrintiske gange i den nederste del af stammen på flere løvtræarter, især pil og poppel.

Rødorm
Af .

Pileborerens larve bliver normalt i træet i ca. 2 år. Om efteråret kryber den ud af et hul, 20 mm i diameter, for at forpuppe sig i jorden.

Pileborer, hul
Af .

Larven af pileboreren, den såkaldte rødorm, er gul til rødligt gul med en rød til rødbrun ryg, sort hoved og sort nakke. Den kan blive tyk som en tommelfinger og nå en længde på ca. 10 cm. Larven har en kraftig, moskusagtig lugt.

De store larver lever i forskellige løvtræer som pil, poppel, el og æble. Som nyklækkede lever de under træernes bark, men trænger efterhånden længere ind i stammerne. Rødormene gnaver labyrintiske gange i den nederste del af stammen, og gangene kan give så store skader på fx park- og allétræer, at træerne knækker i blæst.

Larverne er typisk to år om deres udvikling, men larvetiden kan vare helt op til 4-5 år. I sensommeren kan de fuldvoksne larver forlade træet for at finde et sted at overvintre. Man støder derfor af og til på de imponerende larver, når de har forladt deres værtstræ. De overvintrer nedgravet i jorden, hvor de forpupper sig det efterfølgende forår. Larverne kan dog også overvintre i værtstræet og forpuppe sig der.

Overtro

Der er megen overtro forbundet med pileborerens larve. Efter sigende skulle dens bid være farligere end en hugorms, og såret kunne ikke læges med mindre det blev skåret bort eller straks vasket i urin. Rødormen skulle også kunne både hvæse og spytte; faktisk mente man, at den kunne blæse gift gennem op til syv kirkemure, men kun hvert syvende år og ikke mod vinden.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig