lurmærke

Lurmærke. Det gamle instrument luren udgør et vigtigt nationalt symbol, der dog helt ukorrekt ofte sammenkædes med vikingerne. Lurmærket bruges her til mærkning af smør på de ældre dritler fra Mejeriet Enigheden i København. Fotografi fra ca. 1936.

.
Licens: Begrænset anvendelse
Lurpak® Smør Saltet 200 g pakket i aluminiumsfolie
Af .
Licens: CC BY 2.0

Lurmærke er et dansk kvalitetsmærke, der er udformet som fire sammenslyngede bronzealderlurer. Lurmærket anvendes som kvalitetsmærke for dansk smør.

Dansk smør med lurmærke sælges på over 80 markeder over hele verden og er dermed en af Danmarks mest kendte mærkevarer.

Ideen om et nationalt smørmærke blev fremsat i 1888 af en række danske mejerier og uden held forelagt Rigsdagen i 1891. Lurmærket udviklet i privat regi af danske mejerier blev dog registreret som varemærke 23. oktober 1901, påbudt ved lov i 1906 af Rigsdagen til anvendelse for dansk smør til eksport, og lurmærket blev overført til staten i 1911. Lurmærket var herefter statseje. Navnet lurmærke blev i 1957 ændret til Lurpak®. Lurpak blev i 1991 tilbageført fra staten til mejeribruget og blev derefter ejet af Mejeriforeningen. Mejeriforeningen forestod herefter kvalitetskontrol af de produkter, der blev solgt under mærket.

I 2012 solgte Mejeriforeningen rettighederne til Lurpak til Arla Foods amba. Arla Foods amba anvender i dag lurmærket på smør og smørbaserede produkter som Lurpak smørbar.

Fra lurmærke til Lurpak®

Navnet lurmærke blev i 1957 ændret til Lurpak® ved fremkomsten af detailpakket smør i aluminiumsfolie, der gradvist mindskede salg af drittelsmør. På den nye type pakning for smør var der af grafiske grunde brug for et kortere og mere mundret navn.

I 2012 blev rettighederne til Lurpak® af Mejeriforeningen solgt til Arla Foods for 150 millioner kroner. Salget skete på følgende betingelser:

  • Smørret skal fremstilles på mejerier, der er fysisk placeret i Danmark.
  • Produkterne skal udelukkende været baseret på frisk mælk fra danske køer.
  • Andre mejerier end Arla, som er medlemmer af Mejeriforeningen, må producere Lurpak på licensbasis enten på egne anlæg eller som lønproduktion på Arlas mejerier.

Lurmærket smør til eksport

Lurmærket er historisk et fællesmærke, som oprindelig blev brugt på smør til eksport, men anvendelsen blev siden udvidet til brug for andre danske mejeriprodukter.

Det danske lurmærkede smør blev en vigtig eksportvare, især til det britiske marked, hvor Lurpak-smør kom op på en markedsandel på ca. 30% af markedet, samt til lande som Saudi-Arabien, Libanon og De Forenede Arabiske Emirater.

Lurmærket smør er det mest udbredte smørprodukt i verden. I begyndelsen af 1900-tallet udgjorde den danske smøreksport 30-40% af den samlede danske eksport. Omkring 2000 var den andel dog faldet til omkring 0,5%.

Lurpak findes saltet og usaltet, syrnet og usyrnet, smørbart og som krydrede produkter i forskellige pakningsstørrelser. Penge til markedsføring af lurmærket blev oprindelig indhentet ved, at mejerier betalte et vist beløb til Mejeriforeningen for hvert kg smør, de producerede.

Luren som varemærke

Luren er blandt de mest kendte danske symboler brugt i varemærkning. Fire sølvfarvede lurer tæt sammenslynget har siddet på smørdritler og smørpakker siden begyndelsen af 1880’erne og har været brugt i markedsføring. Fra 1957 blev figuren med de sammenslyngede lurer dog erstattet af navnet Lurpak®.

Baggrund for lurmærke-loven i 1906

Dansk smør var også dengang i international særklasse, og eksporten var en succes, men man oplevede hurtigt, at smør fra andre lande ulovligt blev solgt for at være et dansk produkt. I 1906 blev Lurmærke-loven vedtaget af Rigsdagen, og mærket blev erklæret et officielt, nationalt varemærke for alt dansk eksportsmør af høj ensartet kvalitet.

Kvalitetskontrol af varemærket

I over 100 år er kvaliteten af lurmærket smør blevet kontrolleret af Statens Smørbedømmelse og Mejeriforeningen, senere af Steins Laboratorium og siden 2006 af Eurofins Steins Laboratorium A/S, der i dag står for al kontrol, alle analyser og smørbedømmelser, så en ensartet kvalitet fortsat sikres.

Et af Danmarks mest kendte varemærker

Indtil 1997 blev navnet Lurpak kun brugt på rene smørprodukter, men det findes nu også på en lang række smør-blandingsprodukter og produkter med et lavere fedtindhold. Lurpak erstattede det gamle navn »Danish Butter« og lurmærket, som var kendt af det engelske marked. Det var dengang en stor satsning at ændre navnet »Danish Butter«, men Lurpak oplevede en høj vækstrate i salget og er at finde blandt de største succeshistorier i dansk erhvervsliv i det 20. århundrede.

Mejeriforeningen udgav i 2001 en rigt illustreret bog "Historien om Lurpak" på eget forlag som en jubilæumsbog for 100 året for indregistrering af lurmærket som Landbrugsministeriet kvalitetsmærke for dansk smør. Landbrugsministeriets kvalitetskontrol blev oprindeligt varetaget Statens Smørbedømmelse på Rolighedsvej på Frederiksberg tæt på KVL, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Lurpak solgt til Arla

Arla Foods amba købte i 2012 navnet Lurpak og anvender i dag Lurpak navnet på smør og smørbaserede produkter som Lurpak smørbar.

Selvom Arla har mejerier i England, og Storbritannien er Arlas største marked for Lurpak, bliver alt det smør, der sælges i Storbritannien eksporteret fra danske mejerier som Holstebro Mejeri for at overholde reglerne for varemærket.

Lurmærkets succes inspirerede for over 100 år siden svensk mejeribrug til at forsøge med et nationalt kvalitetsmærke kaldet "Runemærket", der dog hurtigt blev opgivet igen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Mejerivarer

Leif H. Skibsted
Professor emeritus, Københavns Universitet

Det sker

Valg i Sverige 13. september

Den svenske valgkamp har været præget af et opgør mellem de to store politiske blokke, men et samarbejde mellem blokkene efter valget er ikke umuligt.

Terrorangrebet den 11. september

Den 11. september i år er 25-året for terrorangrebet mod USA i 2001. Angrebet blev begyndelsen på den såkaldte krig mod terror og en ny sikkerhedspolitisk periode. 2977 mennesker mistede livet i angrebet.

Houthierne

Houthierne gør i disse dage nye erobringer i Yemen og kan overtage kontrollen med det strategisk vigtige stræde Bab al-Mandab. Houthierne, der er støttet af Iran, opstod i 1990’erne som en modstandsbevægelse mod det daværende regime i Yemen.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet