lungefisk

Den sydamerikanske lungefisk (Lepidosiren paradoxa) lever i Paraná- og Amazon-flodsystemerne. Ligesom sine afrikanske slægtninge har den fra spiserøret to udposninger, hvis tyndhudede indre kan optage ilt fra luften. Den kan ikke overleve, hvis den hindres i at snappe luft fra overfladen. De trådformede finner er meget længere end hos de afrikanske arter.

I begyndelsen af regntiden lægger hunnen sine æg i en hulning, som hannen har gravet. Ungerne vogtes af hannen. Denne art kan overleve udtørring af levestedet ved at grave en tunnel i mudderet, hvor den kan klare sig i mange måneder. Den kan blive over 1 m lang og lever af smådyr.

De afrikanske lungefisk findes i store dele af Afrika og omfatter fire arter, der alle tilhører slægten Protopterus. Ligesom den sydamerikanske lungefisk har de to lunger og dårligt udviklede gæller, hvilket betyder, at de kan leve i iltfattigt vand, når blot de har adgang til luft.

I yngletiden graver hannen en tunnel, hvori hunnen lægger sine æg, som hannen vogter. Når tørtiden indtræffer, graver fisken et hul i bundens mudder, hvori den anbringer sig i sammenrullet stilling med hovedet opad. Inden mudderet tørrer helt ud, afgiver fisken store mængder slim, der hærdner om kroppen, men har en åbning øverst. Således kan fisken overleve i flere år. De afrikanske lungefisk kan blive knap 2 m lange og lever af smådyr og fisk.

I modsætning til de andre lungefisk er de ret almindelige og spiller desuden en rolle i det lokale fiskeri.

Den australske lungefisk (Neoceratodus forsteri) findes i visse flodsystemer i Queensland. Den har fra spiserøret en udposning, der indvendig er beklædt med iltoptagende væv, og gællerne er relativt store; arten er knyttet til mere iltholdigt vand end de andre lungefisk. Den kan ikke overleve en fuldstændig udtørring af levestedet, men kan klare flere måneder i fugtige blade og mudder. Æggene klæber til vandplanter, og der er ingen yngelpleje. Arten kan blive næsten 2 m lang og lever af smådyr.

Lungefiskenes historie kan føres 400 millioner år tilbage til begyndelsen af Devon. De ældste former var marine, men ganske hurtigt fandtes de også i ferskvand. I Devon var lungefisk vidt udbredte, og deres artsantal var de højeste nogensinde, men diversiteten faldt allerede i Karbon (355-290 millioner år før nu), og for ca. 340 millioner år siden forsvandt de fra det marine miljø. Enestående fund af fossiler i nedgravede huller viser, at de i Perm (290-248 millioner år før nu) havde udviklet evnen til at gå i sommerdvale, hvis deres levesteder tørrede ud.

De er generelt en konservativ gruppe inden for fiskene; i Australien har man fundet 100 millioner år gamle fossiler, der næsten er identiske med den nulevende australske art. Lungefiskenes nærmeste slægtninge er de kvastfinnede fisk (bl.a. Latimeria) samt de firbenede hvirveldyr. De fossile vidnesbyrd viser, at det var kvastfinnede fisk, der i Devon gav ophav til de firbenede hvirveldyr.

• fisk