hjerteklapperne

Der findes to slags klapper i hjertet:

• Atrioventrikulærklapper
• Semilunærklapper

Både mellem for- og hjertekamrene samt omkring både aorta- og pulmonaludløbet findes ringformede bindevævsstrøg (anuli fibrosi) i muskulaturen, som hjerteklapperne er fæstnet til.

Atrioventrikulærklapperne (AV-klapperne) findes mellem hjertets forkamre og hjertekamre. De kaldes også for fligklapper eller cuspes. Klapperne er forbundet med hjertets papillærmuskler ved tynde bindevævstråde.

Semilunærklapperne er lokaliseret der, hvor hovedpulsåren (aorta) løber ud fra venstre hjertekammer, og hvor lungepulsårestammen (truncus pulmonalis) løber ud fra højre hjertekammer. De kaldes også poseklapper.

Semilunær betyder 'halvmåneformet'. Klapperne har deres navn, fordi de er formet som tre konkave, halvmånelignende 'poser', der presses mod hinanden af blodtrykket og forhindrer tilbagestrømning af blod fra de store blodkar til hjertekamrene.

Hjerteklapperne ødelægges af sygdom, især visse infektionssygdomme, eller de kan forkalkes. Klapperne på venstre side, mitralklappen og aortaklappen, er særlgt udsatte. Ved forkalkning bliver de tynde, bløde klapper stive, og de kan mere eller mindre vokse sammen, så de ikke kan åbnes og lukkes ordentligt.

Hvis klapperne ikke åbnes tilstrækkeligt og åbningen dermed forsnævres, kaldes det stenose, hvilket hæmmer den normale blodstrøm gennem åbningerne. Hvis klapperne ikke slutter helt tæt, kan det lede til, at blodet løber tilbage gennem klappen, såkaldt insufficiens. Både stenose og insufficiens kan udgøre så store belastninger på hjertet, at klapperne må udskiftes med kunstige hjerteklapper.

• Læs mere om hjerteklapsygdom

Kunstige hjerteklapper består ofte af en syntetisk klap i metalindfatning, som enten sættes ind via en åben hjerteoperation eller gennem et kateter i lysken (stentklap). Ved en åben klapoperation fjernes den syge klap, og en kunstig klap syes ind i stedet. Under sådanne indgreb erstattes hjertets og lungernes funktioner midlertidigt med en hjerte-lunge-maskine. Sådanne operative indgreb er krævende, men resultaterne er gode. Ved indsættelse af en stentklap føres den nye klap ind via et kateter i lysken og placeres oven i den gamle klap. Stentklapper har ikke samme holdbarhed, som almindelige kunstige hjerteklapper, men er gode til især ældre og skrøbelige personer, som ikke kan tåle åben hjertekirurgi.

• hjertet
• hjerteklapsygdom
• atrioventrikulærklapper
• semilunærklapper