Gulbær er de umodne og tørrede frugter af forskellige arter af slægten vrietorn, heriblandt almindelig vrietorn, Rhamnus cathartica, der forekommer i Nordeuropa. Af frugterne fremstilles et gult farvestof, chrysorhamnin. Stoffet, der er ugiftigt, anvendes som naturlig akvarelfarve, saftgul, men har også været anvendt til farvning af bl.a. konditorvarer. Af de modne frugter af de kinesiske arter R. chlorophorus og R. utilis fremstilles en grøn farve, saftgrøn.

Faktaboks

Også kendt som

persiske bær; avignonkorn

Gulbær i tekstilfarvning

Især gulbær fra den mellemøstlige art Rhamnus petiolaris har været brugt til farvning af bl.a. uld og silke. Brugt alene giver bærrene tekstilet en stærk gul farve. At gulbær bl.a. kom fra denne del af verden, er årsagen til den udbredte betegnelse persiske bær også om gulbær generelt.

Det vigtigste farvestof i Rhamnus petiolaris er rhamnetin. Det vigtigste bejdsemiddel, der blev brugt til farvningen, var alun, men andre metalsalte blev også brugt til farvenuancering. Farvning med alun giver en brun-orange farve.

Gulbær brugt til farvning af Knud den Helliges pude

Det er bemærkelsesværdigt, at gulbær er anvendt i kombination med rødtræ (sappantræ) for at frembringe en særlig safrangul farve på Fuglepuden, en silkepude i Knud den Helliges helgenskrin i krypten i Odense Domkirke. Pudens oprindelige farve er beskrevet i den engelske munk Ælnoths Krønike fra 1110-1113:

”Der nu hans helligdom prydes med guldklædte gaver. Stråler med kostbare smykker, her lyser det gyldne metal. Silken, safrangul, ædelsten, alt i det prægtigste udstyr”.

Ælnoths beskrivelser af den safranlignende gule farve bekræftes af de naturvidenskabelige farveanalyser, der er foretaget i det 21. århundrede. Senest har den russiske tekstilarkæolog Zvezdana Dode fra Universitetet i Stavropol påvist, at den gule pude fra Odense har et mønster, der er meget lig mønstre, som stammer fra den gamle handelsby Tasjkent i Centralasien, nu Usbekistans hovedstad. Byen var kendt for at være en vigtig handelsstation på Silkevejen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig