Hvidrygget grib (Gyps africanus), Rüppells grib (Gyps rueppellii) og øregrib (Torgos tracheliotus) er samlet om et ådsel i Kenya. Hos disse gribbe er hoved og hals næsten nøgne, hvilket letter rengøringen, når fuglen har haft hovedet langt inde i et kadaver.

Gribbe er en gruppe af ådselædende fugle. Der kendes 15 arter, som er udbredt i de varmere dele af Europa, Afrika og Asien.

Faktaboks

Etymologi
Ordet grib kommer af middelnedertysk grip, af græsk gryps, betegnelse for et bevinget fabeldyr med ørnehoved og løvebagkrop (se grif).

Traditionelt er gribbene blevet opfattet som en særskilt underfamilie (Aegypiinae) i høgefuglenes familie. De amerikanske "gribbe" udgør deres egen familie og kaldes for vestgribbe.

Levevis

Lammegrib (Gypaetus barbatus) over Pyrenæerne. I Danmark er lammegribben truffet kortvarigt nogle få gange, senest ved Blåvand i maj 2025.

I vingefang varierer gribbe fra 1,5 til 3 m (vægt 1,5-12 kg). De er knyttet til åbent land, og udbredelsen er i høj grad bestemt af rigelige forekomster af hovdyr, som udgør hovedføden for de fleste arter. Gribbe er specialiserede svæveflyvere, som tilbringer en stor del af dagen i luften, hvor de fra ofte betydelig højde, op til 1.500 meter, afsøger store landområder for ådsler.

Grupper af gribbe

Palmegrib (Gypohierax angolensis) i Gambia. Palmegribben adskiller sig fra andre gribbe ved hovedsagelig at leve af frø fra oliepalmen.

Mest typisk i denne henseende er slægten Gyps med syv arter; fra en afstand af 50 km eller mere kan hundredvis af disse fugle på kort tid samles om et ådsel, idet de i luften har en eller flere "naboer" inden for synsvidde og reagerer, hvis en af dem pludselig søger mod jorden. Disse gribbe lever af indvolde og muskler og kan stikke hovedet langt ind i et ådsel gennem et hul i skindet; halsen er lang og nøgen.

To andre arter, munkegribben (Aegypius monachus) fra Europa og Asien samt en nær slægtning i Afrika, æder især skind og sener fra ådslerne, hvor de sjældent optræder i antal over 2-3. Ådselgribben (Neophron percnopterus) og andre små gribbe kan også samles ved ådsler, men holder sig gerne i periferien af flokken af de større slægtninge og lader sig nøje med stumper, som disse taber. Desuden æder de smådyr og fugleæg.

Noget afvigende i levevis er lammegribben (Gypaetus barbatus), en vidt udbredt, men fåtallig, solitært levende art fra bjergegne i Sydeuropa, Afrika og Asien. Den er bl.a. berømt for at "åbne" knogler (og skildpadder) ved at lade dem falde fra stor højde.

Den mest atypiske grib er palmegribben (Gypohierax angolensis) fra Afrika. Den æder en del ådsler og opskyllede fisk, men hovedføden er oliepalmens frø.

Trusler mod gribbe

I Indien og Pakistan er bestandene af de lokale Gyps-arter brudt sammen og ligger nu på mindre end 5 % af deres oprindelige niveau. Nedgangen begyndte i 1990'erne, og efterhånden blev det klart, at årsagen var forgiftning med det veterinære medikament diclofenac, som fuglene indtog med føden. Efter at denne sammenhæng er blevet erkendt, er der et vist håb om, at de pågældende arter kan reddes.

Desværre er diclofenac efter år 2000 også blevet vidt udbredt i Afrika, og af samme årsag er flere af de afrikanske gribbe nu i kraftig tilbagegang.

Gribbe i Danmark

Flere arter af gribbe er truffet som tilfældige gæster fra Sydeuropa. Eksempelvis er ådselgrib og lammegrib set enkelte gange, mens gåsegribben (Gyps fulvus) er observeret flere gange i Danmark.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig