Gribbe er en gruppe af ådselædende fugle. Der kendes 15 arter, som er udbredt i de varmere dele af Europa, Afrika og Asien.
Traditionelt er gribbene blevet opfattet som en særskilt underfamilie (Aegypiinae) i høgefuglenes familie. De amerikanske "gribbe" udgør deres egen familie og kaldes for vestgribbe.
I vingefang varierer gribbe fra 1,5 til 3 m (vægt 1,5-12 kg). De er knyttet til åbent land, og udbredelsen er i høj grad bestemt af rigelige forekomster af hovdyr, som udgør hovedføden for de fleste arter. Gribbe er specialiserede svæveflyvere, som tilbringer en stor del af dagen i luften, hvor de fra ofte betydelig højde, op til 1.500 meter, afsøger store landområder for ådsler.
Mest typisk i denne henseende er slægten Gyps med syv arter; fra en afstand af 50 km eller mere kan hundredvis af disse fugle på kort tid samles om et ådsel, idet de i luften har en eller flere "naboer" inden for synsvidde og reagerer, hvis en af dem pludselig søger mod jorden. Disse gribbe lever af indvolde og muskler og kan stikke hovedet langt ind i et ådsel gennem et hul i skindet; halsen er lang og nøgen.
To andre arter, munkegribben (Aegypius monachus) fra Europa og Asien samt en nær slægtning i Afrika, æder især skind og sener fra ådslerne, hvor de sjældent optræder i antal over 2-3. Ådselgribben (Neophron percnopterus) og andre små gribbe kan også samles ved ådsler, men holder sig gerne i periferien af flokken af de større slægtninge og lader sig nøje med stumper, som disse taber. Desuden æder de smådyr og fugleæg.
Noget afvigende i levevis er lammegribben (Gypaetus barbatus), en vidt udbredt, men fåtallig, solitært levende art fra bjergegne i Sydeuropa, Afrika og Asien. Den er bl.a. berømt for at "åbne" knogler (og skildpadder) ved at lade dem falde fra stor højde.
Den mest atypiske grib er palmegribben (Gypohierax angolensis) fra Afrika. Den æder en del ådsler og opskyllede fisk, men hovedføden er oliepalmens frø.
I Indien og Pakistan er bestandene af de lokale Gyps-arter brudt sammen og ligger nu på mindre end 5 % af deres oprindelige niveau. Nedgangen begyndte i 1990'erne, og efterhånden blev det klart, at årsagen var forgiftning med det veterinære medikament diclofenac, som fuglene indtog med føden. Efter at denne sammenhæng er blevet erkendt, er der et vist håb om, at de pågældende arter kan reddes.
Desværre er diclofenac efter år 2000 også blevet vidt udbredt i Afrika, og af samme årsag er flere af de afrikanske gribbe nu i kraftig tilbagegang.
Flere arter af gribbe er truffet som tilfældige gæster fra Sydeuropa. Eksempelvis er ådselgrib og lammegrib set enkelte gange, mens gåsegribben (Gyps fulvus) er observeret flere gange i Danmark.
Den svenske valgkamp har været præget af et opgør mellem de to store politiske blokke, men et samarbejde mellem blokkene efter valget er ikke umuligt.
Den 11. september i år er 25-året for terrorangrebet mod USA i 2001. Angrebet blev begyndelsen på den såkaldte krig mod terror og en ny sikkerhedspolitisk periode. 2977 mennesker mistede livet i angrebet.
Houthierne gør i disse dage nye erobringer i Yemen og kan overtage kontrollen med det strategisk vigtige stræde Bab al-Mandab. Houthierne, der er støttet af Iran, opstod i 1990’erne som en modstandsbevægelse mod det daværende regime i Yemen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.