Gathaerne er 17 hymner, som udgør den ældste del af Avestaen, Zarathustrismens samling af hellige skrifter, og er forfattet på den ældre dialekt, oldavestisk. Man antager, ud fra sprogets alder, at teksterne blev forfattet omkring år 1000 fvt.

Faktaboks

Etymologi

Ordet gathaer kommer af avestisk gāthā 'sang'.

De 17 gatha-hymner er delt ind i fem gathaer:

  1. "Ahunavaiti Gatha" (hymnerne 28-34)
  2. "Ushtavaiti Gatha" (hymnerne 43-46)
  3. "Spentamainyu Gatha" (hymnerne 47-50)
  4. "Vohukhshathra Gatha" (hymne 51)
  5. "Vahishtoishti Gatha" (hymne 53)

I midten af gathaerne findes teksten "Yasna Haptanghaiti", som er en samling af syv liturgiske tekster i prosa, som hovedsageligt omhandler ritualet.

Forfatteren til gathaerne er ikke helt tydelig, men traditionelt tilskrives de Zarathustra selv. Gathaerne giver et unikt indblik i zarathustrismens tidlige år. Hymnerne formodes ikke at være komponeret som didaktisk poesi, men er mere personlige salmer til Ahura Mazda, Zarathustras åbenbarede gud, fra et individuelt ”jeg”.

Gathaerne som samtidstekster

Gathaerne er grundessensen af den zarathustristiske liturgi. Men de er i høj grad også tekster af deres tid og henvender sig til et pastoralt samfund, hvorfor særligt koen og koens rolle fremhæves (særligt i hymne 29 “Koens klagesang”). I teksterne optræder flere karakterer, som må have været samtidige med gathaernes forfatter.

Gathaerne er i dag en grundlæggende del af de zarathustristiske ritualer, hvor de reciteres under fundamentale dele af den rituelle akt.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig