Cena var den romerske betegnelse for dagens hovedmåltid. Det blev traditionelt indtaget ved middagstid.

Faktaboks

Etymologi

Ordet var på klassisk latin cēna og på oldlatin cesna. Det tilsvarende ord på det nærtbeslægtede sprog oskisk, kersnu, viser, at det er dannet til den indoeuropæiske rod *(s)ker-, der forekommer i dansk skære. Det betyder altså oprindelig 'noget udskåret', deraf 'portion' og endelig 'måltid'.

Også kendt som

coena

Sammensætning og skikke

Oprindelig bestod måltidet især af grød, der var sammenkogt med mel og bælgfrugter, grøntsager og frugt.

Hos den romerske overklasse udviklede cena sig til banketter med mange retter, hvori både fjerkræ, kød og fisk indgik. De blev ofte indtaget om aftenen og kunne vare til ud på natten. Man spiste liggende på bænke, heraf betegnelsen triclinium ('rum med bænke på tre sider') om en spisestue.

Kilder

Samtidige skildringer af romerske måltider er bevaret, bl.a. hos kogebogsforfatteren Apicius. De ekstremt overdådige måltider, der beskrives i Petronius' roman Satyricon og i Historia Augusta, er sandsynligvis opdigtede.

Læs mere i lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig