Chiralitet er en egenskab, der beskriver et molekyle, som ikke er identisk med sit eget spejlbillede. Et sådant molekyle kaldes chiralt eller kiralt. Chirale molekyler eksisterer i to former, der kaldes enantiomerer eller spejlbillede-isomerer. Chiralitet er relevant inden for kemi og biologi, da enantiomerer ofte har forskellige biologiske funktioner.
Et enantiomerisk par adskiller sig kun ved arrangementet af atomer omkring et chiralt center, som også kaldes et stereocenter. Et chiralt center er et atom i molekylet, der er bundet til fire forskellige grupper. Enantiomerer har samme smeltepunkt og vil i de fleste spektroskopiske analyser se ens ud. De drejer dog planpolariseret lys forskelligt, og denne egenskab er derfor vigtig i karakteriseringen af dem.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.