flyveøgler

Flyveøgler er en orden af uddøde, vingede krybdyr i gruppen Archosauria, som også omfatter dinosaurer og krokodiller.

De havde udviklet deres helt egen, unikke måde at flyve på. Deres vinger bestod af en hudmembran, som blev båret af én ekstremt forlænget finger. Knoglerne hos flyveøgler var hule og havde meget tynde knoglevægge. Hulrummene i knoglerne var forbundet med et system af luftsække, som havde forbindelse med lungerne, og som var med til at gøre dem endnu lettere; lidt på samme måde, som man ser hos nulevende fugle.

De tidligste flyveøgler tilhører undergruppen Rhamphorhyncoidea, som kendes fra Sen Trias til allersidst i Jura (ca. 210-145 millioner år før nu). Formerne fra denne gruppe havde relativt korte håndknogler, oftest en lang hale samt lange og spidse tænder; de mindste arter havde vingefang på ca. 50 cm, og nogle af disse levede måske af insekter. Rhamphorynchus, som er fundet i Europa og Afrika, havde et vingefang på op til 1,8 meter og en fra siden affladet, rorlignende halespids. Den levede som de fleste andre flyveøgler af fisk, hvilket er dokumenteret ved fund af fiskeskæl og -knogler i bugregionen af fossilerne.

Fra midt i Sen Jura og indtil Kridt-Tertiær-grænsen (154-66 millioner år før nu) kendes fossiler af den anden undergruppe, Pterodactyloidea. Disse former havde korte haler og lange håndknogler. Mest berømte er Pterodactylus og Pteranodon, som kendes fra75-66 millioner år gamle fund. Sidstnævnte havde et vingefang på over 7 meter, og hovedet, der var længere end kroppen, havde en karakteristisk bagudrettet kam, som var næsten lige så lang som de tandløse kæber. Kroppen og bagbenene var kompakte, og dyret vejede under 16 kg. En af de seneste former er den gigantiske Quetzalcoatlus, der med et vingefang på 11-12 meter (og måske endda helt op til 15 meter) er det største flyvende dyr, der vides at have eksisteret.