Anime, (jap. 'tegnefilm’, efter eng. animation), betegnelse brugt i Europa og USA om japanske tegne- og animationsfilm; betegnelsen omfatter i Japan tegnefilm fra hele verden. Anime er lige så forskelligartet en kunstart som vestlige tegnefilm med mange undergenrer og budskaber, men i Vesten har man især stiftet bekendtskab med de mere eventyrlige film og serier med overnaturlige hændelser, gyserhistorier, science fiction-scenarier og orientalsk kampkunst, ofte tegnet i en letgenkendelig stil med storøjede helte og heltinder i en klar streg og skarpe farver. Anime har især siden 1990’erne fundet et talstærkt publikum med tv-serier som fx Pokémon, Dragon Ball og Astro Boy (måske den første anime, med premiere i 1963), men også gennem mere sofistikerede film til et kyndigt publikum, fx Akira (1988). Den japanske filmkunstner Miyazaki Hayao har med film som Chihiro og heksene (2001) og Det levende slot (2004) fået et stort biografpublikum i Vesten.
Det sker
Valg i Sverige 13. september
Den svenske valgkamp har været præget af et opgør mellem de to store politiske blokke, men et samarbejde mellem blokkene efter valget er ikke umuligt.
Terrorangrebet den 11. september
Den 11. september i år er 25-året for terrorangrebet mod USA i 2001. Angrebet blev begyndelsen på den såkaldte krig mod terror og en ny sikkerhedspolitisk periode. 2977 mennesker mistede livet i angrebet.
Houthierne
Houthierne gør i disse dage nye erobringer i Yemen og kan overtage kontrollen med det strategisk vigtige stræde Bab al-Mandab. Houthierne, der er støttet af Iran, opstod i 1990’erne som en modstandsbevægelse mod det daværende regime i Yemen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.